60 kV el-tekniker søges i Midt - og Nordjylland! - Vær med til at sikre elforsyningen i Danmark

Hos Elnetselskabet N1 ejer, driver og vedligeholder vi elnettet i Danmark. Og vi har brug for dig, der har hænderne godt skruet på og vil være med til at drive og vedligeholde det elnet, som hele Danmark er afhængig af.  

Vi søger en engageret eltekniker til vores 60 kV område i Midt- og Nordjylland. Du bliver en del af det fagområde, der hver dag sikrer, at den tunge infrastruktur fungerer – og du får både frihed, ansvar og spændende tekniske udfordringer i felten. Dit arbejde foregår i det nordlige og centrale Jylland – bl.a. i områder som Støvring, Hobro, Hadsund og Randers.

En hverdag med mening og gode kolleger 
Du bliver en integreret del af et af vores dynamiske 60/20/0.4kV teams, som hver består af 25 dygtige elektrikere og forsyningsoperatører, der samarbejder på tværs af vores forsyningsområde i Midt- og Nordjylland.

Din dagligdag byder på et nært samspil med dine teamkolleger, projektledere og sitemanagere, hvilket sikrer en samlet indsats. 
Vi har en afslappet tone og en god portion humor, og vi sætter pris på et stærkt fællesskab, hvor alle hjælper hinanden. 
 
Klar til opgaven – fra dag ét 
Dine primære arbejdsopgaver vil være etablering af nye anlæg samt drift og vedligehold på elnettet. Vi arbejder digitalt i hverdagen, og du bruger iPad og andre IT-løsninger til planlægning og dokumentation af dit arbejde.

Som ny medarbejder vil du få et grundigt oplæringsforløb, hvor du vil blive tilknyttet en erfaren kollega i en periode, ligesom du løbende vil deltage i vores interne sikkerhedskurser.

Når du er godt klædt på til arbejdet, bliver du en del af vores vagtordning. Her spiller du en vigtig rolle i at sikre hurtig fejlfinding og håndtering af driftsforstyrrelser, så vi sammen holder forsyningen stabil og kørende i området.

Hvad vi forventer af dig 
•    Du har en el-teknisk baggrund – det kan være som elektriker, forsyningsoperatør eller noget lignende 
•    Du sætter en ære i at levere ordentligt arbejde og tager sikkerhed alvorligt 
•    Du trives med at arbejde selvstændigt, men også som en del af et hold. Og så er du ikke bange for at tage fat – uanset om solen skinner eller det regner og blæser 
•    Du vægter sikkerhed, faglighed og kvalitet

Det er et krav til stillingen af du har: 
•    B-kørekort, da du får stillet en gulpladebil til rådighed 
•    Kan tale og forstå dansk 

Sikkerhed er vores vigtigste rettesnor, og det er derfor vigtigt, at du udviser rolighed i din opgaveløsning, og altid løser opgaven med øje for sikkerhed og kvalitet.

Derfor er N1 et godt sted at arbejde
Hos os får du ikke kun et job, men en arbejdsplads, hvor der er plads til både faglighed, familieliv og godt kollegaskab. Vi værdsætter åbenhed, tillid og respekt for den enkelte. Vi tror på, at glade medarbejdere skaber bedre resultater, og derfor investerer vi i både trivsel og udvikling. 

Du kan bl.a. se frem til: 

•    Gode kolleger og en uformel kultur 
•    Fleksible rammer, fx ved barns sygedage 
•    Sundhedsforsikring og attraktive personalegoder 
•    Løbende uddannelse og mulighed for at vokse fagligt

Vil du være en del af vores fællesskab? 
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Service & Produktion Manager, Jacob Sloth på 2421 5323. 
Vi indkalder løbende til samtaler i august/september og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat. Ansøgning og CV sendes via vores hjemmeside.
 
Vi glæder os til at høre fra dig! 

 

N1 er Jyllands største elnetselskab og er ejet af Norlys koncernen. Vi er cirka 750 medarbejdere, som hver dag sørger for, at mere end 800.000 hjem og virksomheder har strøm i kontakten - både nu og i fremtiden. 

Elnettet baner vejen for grøn energi i Danmark, og i N1 vil vi sikre, at elnettet er gearet til øget elektrificering. Grøn omstilling er en naturlig del af vores hverdag. Her tør vi tænke nyt, bruge hver vores fagligheder og gøre tingene anderledes. I fællesskab løser vi en vigtig samfundsopgave - og det er vi stolte af. Geografisk er N1 forankret i Esbjerg og desuden fordelt på kontorer i Støvring, Silkeborg og Sønderborg. 

Læs mere om Netselskabet N1 på N1.dk eller find os på LinkedIn under Netselskabet N1

Stilling:  60 kV el-tekniker søges i Midt - og Nordjylland! - Vær med til at sikre elforsyningen i Danmark

Ansøgningsfrist:  Løbende
Dato:  4. aug. 2025

Karriere hos N1:

Vi har altid brug brug for nye dygtige medarbejdere til at hjælpe os med at realisere vores ambitoner. Er du en af dem? 

Giv os feedback på jobopslaget:

Vi værdsætter din feedback og håber du dele din mening med os! 

4 spørgsmål 

2 minutters varighed

100 % anonymt

N1 er Jyllands største elnetselskab og er ejet af Norlys koncernen. Vi er mere end 600 medarbejdere, som hver dag sørger for, at mere end 800.000 hjem og virksomheder har strøm i kontakten - både nu og i fremtiden. 

Elnettet baner vejen for grøn energi i Danmark, og i N1 vil vi sikre, at elnettet er gearet til øget elektrificering. Grøn omstilling er en naturlig del af vores hverdag. Her tør vi tænke nyt, bruge hver vores fagligheder og gøre tingene anderledes. I fællesskab løser vi en vigtig samfundsopgave - og det er vi stolte af. Geografisk er N1 forankret i Esbjerg og desuden fordelt på kontorer i Støvring, Silkeborg og Sønderborg. 

Læs mere om Netselskabet N1 på N1.dk eller find os på LinkedIn under Netselskabet N1