60kV Specialist - Sikrer kapacitet til Danmarks elektrificering
Bliv en central del af den grønne omstilling og vær med til at forme fremtidens højspændingsnet. Som 60kV Specialist får du ansvar for tekniske løsninger, der skal sikre kapacitet, driftssikkerhed og udvikling af elnettet i en tid med massiv elektrificering. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor samarbejde, sparring og teknisk kvalitet er i fokus.
Nøgleperson i udviklingen af fremtidens el infrastruktur
Som 60kV Specialist i Netudvikling arbejder du med design og tekniske løsninger, der understøtter udbygningen af 60kV nettet. Du bliver en nøgleperson i udviklingen af fremtidens el infrastruktur og får ansvar for både reinvesteringer, kapacitetsopgraderinger og tilslutning af nye kunder. Rollen kræver teknisk indsigt, overblik og evnen til at navigere i projekter med mange interessenter.
Dine primære opgaver:
- Udvikling af tekniske løsninger til udbygning og reinvesteringer i 60kV nettet
- Udarbejdelse af økonomiske beslutningsgrundlag for projekter
- Deltagelse i kundemøder om større tilslutningsprojekter i samarbejde med afdelingen for Storkunder
- Specificering af hovedkomponenter og teknisk støtte til indkøb i udbudsprocesser
- Udvikling og vedligeholdelse af interne standarder for 60kV design
Om dig
Du har en teknisk profil og trives i et miljø, hvor faglighed, samarbejde og struktur er afgørende. Du arbejder analytisk, er nysgerrig på nye løsninger og motiveres af at skabe robuste designs, der understøtter en stabil og fremtidssikret elforsyning.
Vi forstilles os at du er:
- Uddannet stærkstrømsingeniør eller har tilsvarende teknisk baggrund
- Erfaring med højspændingsdesign eller lignende tekniske udviklingsopgaver
- Arbejder struktureret og trives i tværfaglige samarbejder
- Bidrager aktivt til faglig sparring og udvikling af standarder
- Kan håndtere flere parallelle projekter og bevare overblikket
Hvorfor vælge os?
Som 60kV Specialist bliver du en del af et engageret team på syv specialister fordelt mellem Esbjerg og Silkeborg. Kulturen er præget af åbenhed, samarbejde og stærk faglig støtte. Du får mulighed for at påvirke udbygningen af det jyske elnet og bidrage til løsninger, der er afgørende for Danmarks elektrificering.
Du får blandt andet:
- Mulighed for at præge udviklingen af det jyske højspændingsnet
- Stærkt fagligt miljø med løbende sparring og videndeling
- Gode muligheder for specialisering og faglig udvikling inden for netdesign og elforsyning
Fleksibilitet og stærkt fællesskab i hverdagen
Som medarbejder i N1 får du stor indflydelse på dine opgaver og din hverdag. Vi tror på, at du er den bedste til dit arbejde. Hos os er der fleksibilitet til at få hverdagen til at hænge bedst muligt sammen og masser af plads til initiativ og din faglige kunnen. Samtidig vil du opleve et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes. Hvis du både kan tage hånd om dine egne opgaver og gøre dine kolleger bedre, så er det lige præcist dig, vi har brug for i N1.
Bliv en del af Danmarks største netselskab
Har du spørgsmål til stillingen er du naturligvis velkommen til at kontakte Senior Manager, Lars Humlebæk på +45 5151 3328. Obs. Træffes ikke i perioden fra 20/05-31/05. Vi modtager gerne dit motiverede CV i vores rekrutteringssystem og vi indkalder løbende til samtaler.
Da vi arbejder med kritisk infrastruktur, vil der inden eventuel ansættelse blive gennemført et baggrundscheck. Dette baggrundscheck gennemføres digitalt og består af verificering af din identitet, dit CV samt straffeattest.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Titel: 60kV Specialist - Sikrer kapacitet til Danmarks elektrificering