HR Konsulent med fokus på rekruttering

Er du motiveret for at tage styringen i rekrutteringsprocesserne i en virksomhed, der spiller en central rolle i den grønne omstilling? Vil du gribe muligheden og blive en del af et stærkt HR-team, hvor din positive energi og strukturerede tilgang gør en reel forskel?  Vil du være med til at skabe en fantastisk arbejdsplads, hvor de rette medarbejdere sammen skal elektrificere Danmark?

Bliv en del af et engageret HR-team og byg på din faglighed 
Du bliver en del af HR, som hører under ’People & Culture’ i Elnetselskabet N1. Området består af tre teams: HR, Arbejdsmiljø og Facility. Du bliver en del af HR-teamet og får syv dedikerede og erfarne kolleger, som hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for virksomhedens mere end 800 medarbejdere.

HR understøtter hele organisationen og alle ledelseslag. Som en del af HR kommer du ind i en afdeling i bevægelse og med høje ambitioner. Du vil opleve en professionel, men uformel kultur, hvor sparring, deling af viden og højt til loftet er en naturlig del af hverdagen. Du får dine egne opgaveområder med mulighed for at lære undervejs.

Din base bliver på hovedkontoret i Esbjerg, og du kommer til lejlighedsvis at løse opgaver på virksomhedens andre lokationer i Aalborg, Aarhus og Silkeborg. Altid med god planlægningshorisont og med Teams som trofast medhjælper. Du vil opleve stor fleksibilitet og gode muligheder for at tilrettelægge din egen hverdag – inklusive hjemmearbejdsdage.

Rekruttering fra A til Z i kombination med HR-konsulentopgaver
I denne rolle får du ansvaret for sammen med de andre HR-konsulenter at drive rekrutteringen i tæt samarbejde med rekrutterende leder. Du får din egen portefølje af rekrutteringsprojekter, og dine opgaver bliver blandt andet at:

•    Drive og facilitere hele rekrutteringsprocessen – fra behovsafklaring med leder til underskrevet kontrakt
•    Rådgive og sparre med rekrutterende leder om profil, krav, jobindhold og vilkår
•    Udforme stillingsopslag og gennemføre jobsamtaler sammen med rekrutterende leder
•    Anvende adfærdsprofiler i rekrutteringsprocessen 

Du arbejder på flere organisatoriske niveauer og primært med ansættelse af mellemledere og specialister. Rekruttering er din primære opgave, og du bliver derudover involveret i bredere HR-opgaver både som selvstændige opgaver og i samarbejde med dine kolleger.

Disse opgaver falder i to grupper:

•    Administrative HR-opgaver, hvor du arbejder i SuccessFactors
•    Rådgivning af og sparring med ledere om HR-relaterede forhold, f.eks. personalesager og trivsel.

Du koordinerer afviklingen af opgaverne med lederne, og som du ved, kan rekrutteringsarbejdet kræve fleksibilitet for at ’få det hele til at gå op’. Det kan det også her.

Hvem er du?
Elnetselskabet N1 tror på, at mangfoldighed er en styrke - ’Vi bliver bedre, når flere perspektiver kommer i spil’. Din uddannelsesmæssige baggrund er derfor ikke afgørende, og brancheerfaring er ikke et must. Generelt opfordrer vi alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset baggrund.

Det vigtigste er, at du:

•    Har solid erfaring med at drive rekrutteringsprocesser fra A til Z – gerne fra en større virksomhed eller en koncern
•    Kommunikerer professionelt med alle og har en god forståelse for kandidatoplevelsen
•    Arbejder struktureret og trives med at skabe fremdrift
•    Bidrager med positiv energi, fleksibilitet, lyst til at dele viden og lære nyt.

Er du certificeret i e-stimate eller et lignende personanalyseværktøj, er det en fordel. Hvis ikke, sørger vi for, at du bliver klædt godt på til opgaven. Det gælder også HR-konsulentopgaverne. Så er du klar til at lære, er din kolleger klar til at hjælp dig godt på vej.

Vil du være en del af fællesskabet?
I forbindelse med rekrutteringen samarbejder vi med Lene Høgh Mølholm fra PeopleLink, som du kan kontakte på 4236 3975, hvis du har spørgsmål.

PeopleLink varetager denne rekruttering på vegne af Elnetselskabet N1, hvorfor du skal søge jobbet igennem dem. Klik her for at søge stillingen igennem PeopleLink. 

Vi er et elnetselskab, der drifter, udbygger og udvikler Danmarks største elnet. Kortere kan det ikke siges.

Vi er 750 kolleger, som hver dag er med til at drive elektrificeringen af Danmark, og som sikrer, at mere end 800.000 hjem og virksomheder har strøm i kontakten - både nu og i fremtiden. Vi skal med andre ord udvikle morgendagens elnet, så det er klar til de løsninger, der endnu ikke har set dagens lys. Det er et stort ansvar og en samfundsopgave, som vi i fællesskab er stolte af at løse.  

Men hvis der stadig skal være strøm i kontakten i fremtiden, skal vi turde tænke nyt og anderledes, og være åben for ny energi; nye løsninger og nye kolleger.
I N1 er vi en arbejdsplads drevet af mennesker, og vores rammer giver plads til både arbejdsliv, familieliv og alt det midt imellem. Vi er f.eks. stolte over, at vi ikke har et loft over barnets sygedage. Det synes vi, giver god mening.

N1 er Jyllands største elnetselskab, vi er ejet af Norlys koncernen, og er geografisk forankret i Esbjerg og desuden fordelt på kontorer i Aalborg, Silkeborg og København.Du kan læse mere om os på N1.dk eller følge med i vores hverdag på LinkedIn/@elnetselskabet N1.

Titel:  HR Konsulent med fokus på rekruttering

Ansøgningsfrist:  Løbende
Publiceret:  24. feb. 2026

Karriere hos N1:

Vi har altid brug brug for nye dygtige medarbejdere til at hjælpe os med at realisere vores ambitoner. Er du en af dem? 

Giv os feedback på jobopslaget:

Vi værdsætter din feedback og håber du dele din mening med os! 

4 spørgsmål 

2 minutters varighed

100 % anonymt