Senior Value Stream Manager -vær med til at løfte performance i vores værdistrømme til et nyt niveau

Vil du have en nøglerolle i at sikre, at forbedringspotentialer i N1 bliver omsat til konkrete resultater? Som Senior Value Stream Manager bliver du den, der holder fokus, tempo og retning i værdistrømsarbejdet på tværs af N1.

Lokation: Esbjerg 

Du bliver en del af Kunderejse og Proces

Du bliver en del af et team, som arbejder med processer, værdistrømsledelse og løbende forbedringer på tværs af hele N1. Teamet består i dag 4 Proces Consultants samt 2 Customer Experience Consultants. Vi arbejder bredt i organisationen på tværs af vores værdistrømme, og vi samarbejder med alle lige fra kundeservice i starten af kunderejsen til teknikerne til slut. Hverdagen er alsidig og involverer tæt sparring med driften samt ledelsen, facilitering af VSL-møder, jagt på forbedringspotentiale og opfølgning på gevinster.

Vi er et team, som oprigtig gerne vil hinanden. Hos os fylder faglighed og fællesskab lige meget, og vi går op i, at det er rart at være her. Vi sparrer, deler det, der lykkes – og det, der ikke gør – og så indeholder dagene altid gode grin.

Vi har brug for en kollega, der både kan facilitere arbejdet med at identificere forbedringsmuligheder og insistere på, at vi får dem i mål – også når driften sætter tempoet. Kan du holde fast, tage dialogerne og samtidig være en god sparringspartner, får du stor indflydelse hos os.
— Max Nørgaard Hansen, Director og værdistrømsansvarlig for ’Tilslutning Storkunder’

Du får en central rolle i at løfte performance i N1s værdistrømme
I rollen som Senior Value Stream Manager får du en central opgave i at løfte performance og sikre realisering af forbedringspotentialer på tværs af organisationen.

Dine nøgleopgaver bliver at:

•    Sikre at værdistrømmene får identificeret og vedligeholdt en opdateret pipeline af forbedrings- og besparelsespotentialer
•    Facilitere at der er udarbejdet beslutningsmodne OnePagers (mini business cases) på alle potentialer
•    Hjælpe værdistrømsansvarlige med at sikre fremdrift i deres værdistrømsarbejde
•    Evt. drive større forbedringsinitiativer i værdistrømmene, der kræver formel projektstyring
•    Facilitere månedlige VSL-møder på performance og gevinstrealisering
•    Sikre fokus på VSL i hele organisationen og støtte ledere i at drive værdistrømmene
•    Udfordre organisationen, når fremdrift eller ambitioner ikke mødes
•    Være ansvarlig for VSL konceptet i Kunderejse og Proces og løbende videreudvikle det

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er en stærk relation  og performanceprofil, der både kan analysere, udfordre og skabe fremdrift på tværs af alle organisatoriske niveauer. Du formår at omsætte potentialer til reel gevinstrealisering i tæt samarbejde med forretningen.

Vi ser gerne at du:

•    Har erfaring med forretningsforbedringer, performance management, Lean og/eller projektledelse 
•    Kan skabe momentum, holde fast i målene og sikre realisering af gevinster 
•    Har analytisk tyngde og forståelse for processer, økonomi og det at drive realisering af gevinster
•    Har gennemslagskraft, kan facilitere svære dialoger og motivere ledere til at eksekvere
•    Er struktureret, vedholdende og i stand til at følge flere initiativer til dørs samtidig

Hvorfor vælge os?
Du får en central rolle i en samfundskritisk virksomhed i både vækst og forandring. Her får du både mulighed for at præge vores retning, udfordre status quo og arbejde tæt sammen med dygtige kolleger, der brænder for at skabe værdi – for kunderne, for virksomheden og for samfundet

Vil du være en del af fællesskabet?
Vi tilbyder en spændende stilling med en bred samarbejdsflade på tværs af N1, hvor vi understøtter din personlige og faglige udvikling. Vi lægger vægt på værdibaseret ledelse, fællesskab og nytænkning og sikrer, at ansvar og beslutninger ligger hos vores medarbejdere.

Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset baggrund til at søge jobbet. Tiltrædelse er hurtigst muligt, men venter gerne på den rette kandidat. Vi behandler ansøgninger løbende og tager jobannoncen ned, når stillingen er besat. Vi ser frem til at høre fra dig!

Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte Director Camilla Eriksen på mail: cameri@n1.dk eller telefon 5126 5037 

Vi er et elnetselskab, der drifter, udbygger og udvikler Danmarks største elnet. Kortere kan det ikke siges.

Vi er 750 kolleger, som hver dag er med til at drive elektrificeringen af Danmark, og som sikrer, at mere end 800.000 hjem og virksomheder har strøm i kontakten - både nu og i fremtiden. Vi skal med andre ord udvikle morgendagens elnet, så det er klar til de løsninger, der endnu ikke har set dagens lys. Det er et stort ansvar og en samfundsopgave, som vi i fællesskab er stolte af at løse.  

Men hvis der stadig skal være strøm i kontakten i fremtiden, skal vi turde tænke nyt og anderledes, og være åben for ny energi; nye løsninger og nye kolleger.
I N1 er vi en arbejdsplads drevet af mennesker, og vores rammer giver plads til både arbejdsliv, familieliv og alt det midt imellem. Vi er f.eks. stolte over, at vi ikke har et loft over barnets sygedage. Det synes vi, giver god mening.

N1 er Jyllands største elnetselskab, vi er ejet af Norlys koncernen, og er geografisk forankret i Esbjerg og desuden fordelt på kontorer i Aalborg, Silkeborg og København.Du kan læse mere om os på N1.dk eller følge med i vores hverdag på LinkedIn/@elnetselskabet N1.

Titel:  Senior Value Stream Manager -vær med til at løfte performance i vores værdistrømme til et nyt niveau

Ansøgningsfrist:  Løbende
Publiceret:  25. mar. 2026

Karriere hos N1:

Vi har altid brug brug for nye dygtige medarbejdere til at hjælpe os med at realisere vores ambitoner. Er du en af dem? 

Giv os feedback på jobopslaget:

Vi værdsætter din feedback og håber du dele din mening med os! 

4 spørgsmål 

2 minutters varighed

100 % anonymt