Student Assistant - vær med til at sikre den gode oplevelse for vores store kunder
Har du lyst til at få opbygget en unik erfaring i at arbejde med store kunder og elektrificeringen af Danmark?
Og vil du være en del af en virksomhed i transformation, som arbejder målrettet mod at blive endnu mere kundefokuseret og spille en central rolle i den grønne omstilling og elektrificeringen af vores samfund?
Hvis du kan svare ja til ovenstående, kan vi tilbyde dig at blive en del af et stærkt konsulentteam, der aktivt bidrager til at udvikle dig – både fagligt og personligt.
Om Elnetselskabet N1
N1 er en central aktør i elektrificeringen af Danmark. Vores Storkunde-afdeling bygger bro mellem interessenter og N1, og udvikler stærke relationer med store virksomheder, udviklere, e-mobility, kommuner og øvrige samarbejdspartnere.
Vi er ansvarlige for dialogen, der driver elektrificeringen af Danmark, med fokus på en fremragende kundeoplevelse og fælles værdiskabelse.
Derfor skal vi turde gøre noget nyt og anderledes, og være åbne for nye vinde og energi; nye løsninger, mennesker og kompetencer. Med andre ord skal vi udvikle os til morgendagens elnet, så det er klar til de løsninger, der endnu ikke har set dagens lys.
Bliv en del af et fagligt kraftcenter i N1
I Storkunder vil du blive en del af et team med 9 gode kollegaer, som er placeret i henholdsvis Aalborg og Esbjerg. Vi har en stor kontaktflade mod eksterne udviklere og større kunder, hvor vi er med til at koordinere projekter fra første henvendelse til endelig tilslutning i N1. Vi afholder løbende dialogmøder med kunder, kommuner og andre interessenter for at sikre os de bedste forudsætninger for at elektrificere Danmark og udvikle N1.
“Det bliver ikke mere relevant!” Vi arbejder med elektrificeringen af Danmark, transformation af branchen og kundekultur i N1 – Du får en unik mulighed for ar arbejde i et team med stor erfaring, hvor der er fokus på vidensdeling og ansvarsdeling" fortæller Max Hansen, Director Storkunder
Studentermedhjælper, der brænder for kommunikation, data og analyse
Som studentermedhjælper hos Storkunder vil du skulle hjælpe os med at håndtere forefaldende administrative opgaver, og være med til at afvikle diverse kundemøder og kundearrangementer. Du vil være en aktiv del af vores team, som består af to afdelinger Key Account Management og Relationer/Markedsindsigter.
Dit arbejdssted vil være på vores kontor i Esbjerg, og du skal regne med ca. 8-10 timer om ugen, som tilpasses dit studie.
Om dig
Du er i gang med en videregående uddannelse indenfor Energi, Business, Kommunikation eller lignende.
Derudover har du:
- Evnen til at arbejde analytisk med stærkt fokus på detaljen
- Interesse for projektledelse og kommunikation
- En proaktiv indstilling og gode samarbejdsevner
Vil du være en del af fællesskabet?
Vi tilbyder en spændende stilling med en bred samarbejdsflade på tværs af N1, hvor vi understøtter din personlige og faglige udvikling. Vi lægger vægt på værdibaseret ledelse, fællesskab og nytænkning og sikrer, at ansvar og beslutninger ligger hos vores medarbejdere.
Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet.
Vi indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt.
Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Da vi i N1 beskæftiger os med kritisk infrastruktur, er det en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes hos relevante myndigheder, samt at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under dit ansættelsesforhold.
Baggrundstjek kan omfatte validering af din identitet, fremvisning af straffeattest, indhentelse af referencer samt validering af dit eksamensbevis. Baggrundstjekket udføres kun efter samtykke fra din side.
Du kan læse om vores ansættelsesproces her:
Vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål?
Er du naturligvis velkommen til at kontakte Director Max Nørgaard Hansen på 2526 7490 eller maxnha@n1.dk.
Stilling: Student Assistant - vær med til at sikre den gode oplevelse for vores store kunder