Team Leader til Installationssupport - med ansvar for drift, udvikling og koordinering
Hos Elnetselskabet N1 får du mulighed for at gøre en forskel – både for dine medarbejdere, vores kunder og den grønne omstilling. Vi søger en engageret teamleder, der kan tage lederskabet på sig i en afdeling, hvor fagligheden er høj, og hvor der er lyst og rum til udvikling. Hvis du brænder for at skabe trivsel og resultater gennem mennesker, og har mod på at gå forrest i en tid med forandring og nye muligheder, så er det måske dig, vi leder efter.
Ledelse med indflydelse – tæt på teknik og kundekontakt
Som teamleder i Installationssupport får du en central rolle i vores afdeling for Kundetilslutning. Du får det daglige ledelsesansvar for et dedikeret team, der håndterer opgaver og kundekontakt relateret til installationer og tilslutninger. Din opgave bliver at skabe de bedst mulige rammer for, at teamet kan levere en effektiv og professionel service til både kunder og samarbejdspartnere.
I denne nyoprettede stilling vil du hurtigt få indsigt i teamets opgaver og elnetselskabets rolle, og du vil sætter dig ind i arbejdsgange og samarbejdsflader med henblik på at finde forbedringsmuligheder. Du bidrager aktivt til vigtige beslutninger om teamets fremtidige organisering og udvikling.
Et fagligt solidt team med plads til udvikling
Du bliver leder for et team, der arbejder med kundeservice og sagsbehandling inden for installationsopgaver. Teamet varetager både administrative og teknisk understøttende opgaver, som f.eks. måleforbytningssager, registrering af tilslutningsrettigheder. Opgaverne spænder fra adresseændringer, måleropsætning og elvarme-registrering til nye tilslutninger.
Dine primære opgaver:
- Personaleledelse og udvikling af medarbejdere
- Planlægning og fordeling af opgaver med blik for ressourcer og deadlines
- Tydelig og anerkendende kommunikation, herunder forventningsafstemning
- Faglig sparring og støtte til teamet
- Optimering af arbejdsgange og processer
Er du klar til at tage lederskabet på dig?
Du kan have erfaring med personaleledelse – gerne i en kundeorienteret funktion – men det kan også være dit første lederjob. Det vigtigste er, at du har en naturlig evne til at motivere og engagere dine medarbejdere og skabe følgeskab gennem tillid og tydelig retning. Du kommunikerer klart, anerkendende og respektfuldt. og du kan håndtere både udviklingssamtaler og svære situationer med ro og empati.
Vi forstiller os at du er nysgerrig på at forstå vores forretning og de tekniske opgaver teamet arbejder med. Endelig er du en ansvarsfuld og handlekraftig person, der har mennesket i fokus og arbejder løsningsorienteret.
Tag del i et meningsfuldt fællesskab med højt til loftet
Hos os får du mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt i en stilling med stor betydning for vores daglige drift. Vi tror på ledelse baseret på værdier og tillid, og vi arbejder for at skabe et arbejdsmiljø præget af samarbejde, nytænkning og ansvarlighed. Hos N1 bliver du en del af en kultur, hvor beslutninger træffes tæt på opgaverne – og hvor dine idéer og din dømmekraft gør en forskel.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede – uanset baggrund – til at søge jobbet. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Du kan her læse om ansøgningsprocessen: Job hos N1 – Sådan ansøger du
Jobbet besættes i Esbjerg, da det er her alle dine medarbejder er.
For yderligere information er du velkommen til at kontakte Senior Manager Caroline Tang på tlf. 25 43 68 89 eller mail carota@n1.dk.
Vi indkalder til samtaler løbende, så upload dit CV hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Title: Team Leader til Installationssupport - med ansvar for drift, udvikling og koordinering