Elektriker til montage af relæer, styretavler og kommunikation i Sønderborg/Tønder

Vil du være med til at sikre en sikker, stabil og effektiv drift af elnettet? Vil du være med til at arbejde sammen som en del af ét hold? - og blive en del af et stærkt team i Danmarks andet største elforsyningsselskab? Så har vi måske jobbet til dig. 

Vær med til at sikre elforsyningen i Danmark 
Hos Elnetselskabet N1 ejer, driver og vedligeholder vi elnettet i Danmark. Og vi har brug for dig, der har hænderne godt skruet på og vil være med til at drive og vedligeholde det elnet, som hele Danmark er afhængig af.

Vi søger en engageret elektriker eller med en lignende el-teknisk baggrund, til montage af relæer, styretavler og kommunikationsudstyr på vores 60 kV område. Du bliver en del af det fagområde, der hver dag sikrer, at den tunge infrastruktur fungerer – og du får både frihed, ansvar og spændende tekniske udfordringer i felten. Dit arbejde foregår i det det geografiske område, der passer med din bopæl. 

En hverdag med mening og gode kolleger 

Du bliver en integreret del af ét af vores 9 dynamiske teams, som hver består af 25 dygtige el-teknikere, der samarbejder på tværs af vores forsyningsområde.   

Din dagligdag byder på et nært samspil med dine teamkolleger, projektledere og sitemanagere, hvilket sikrer en samlet indsats. 

Vi har en afslappet tone og en god portion humor, og vi sætter pris på et stærkt fællesskab, hvor alle hjælper hinanden. 

Klar til opgaven – fra dag ét 

Dine primære arbejdsopgaver vil være etablering af nye anlæg. Vi arbejder digitalt i hverdagen, og du bruger iPad og andre IT-løsninger til planlægning og dokumentation af dit arbejde. 

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:  

  • Installation og tilslutning af beskyttelsesrelæer i højspændingsanlæg. 

  • Opsætning og kabling af styretavler til styring og overvågning af stationer. 

  • Installation og vedligehold af batterianlæg til nødstrøm. 

  • Opsætning af kommunikationsudstyr til fjernstyring og overvågning. 

  • Indsamling af dokumentation 

Som ny medarbejder vil du få et grundigt oplæringsforløb, hvor du vil blive tilknyttet en erfaren kollega i en periode, ligesom du løbende vil deltage i vores interne sikkerhedskurser. 

Når du er godt klædt på til arbejdet, bliver du en del af vores vagtordning. Her spiller du en vigtig rolle i at sikre hurtig fejlfinding og håndtering af driftsforstyrrelser, så vi sammen holder forsyningen stabil og kørende i området. 

Du har en el-teknisk baggrund, og har fokus på den høje kvalitet og sikkerhed 

Du har teknisk baggrund som enten elektriker, forsyningsoperatør, automatikelektriker eller elinstallatør.  

Du sætter en ære i at levere et ordentligt arbejde, og sætter dermed faglighed, kvalitet og ikke mindst sikkerhed højt. 

Du trives med at arbejde selvstændigt, men også som en del af et hold. Og så er du ikke bange for at tage fat – uanset om solen skinner eller det regner og blæser. 

Det er et krav til stillingen, at du: 

  • har B-kørekort, da du får stillet en gulpladebil til rådighed 

  • kan tale og forstå dansk 

Derfor er N1 et godt sted at arbejde 

Hos os får du ikke kun et job, men en arbejdsplads, hvor der er plads til både faglighed, familieliv og godt kollegaskab. Vi værdsætter åbenhed, tillid og respekt for den enkelte. Vi tror på, at glade medarbejdere skaber bedre resultater, og derfor investerer vi i både trivsel og udvikling. 

Du kan bl.a. se frem til: 

  • En inkluderende og støttende arbejdskultur, hvor din udvikling og initiativ værdsættes. 

  • Sundhedsordning, seniorordning, bonus og andre medarbejderfordele. 

  • Fleksible rammer, f.eks. ved barns sygedage 

Mød Mikael og Christen på disse to videoer og blev klogere på, hvilken arbejdsdag vi kan tilbyde dig: https://vimeo.com/1144515381/cfb70b09c2?fl=tl&fe=ec og https://vimeo.com/1139286024/04b1e2b7a8?fl=tl&fe=ec

Vil du være en del af vores fællesskab? 

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Service & Produktion Manager, Anita Bouet Dalager på 2336 0170 eller anidal@n1.dk.

Vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat. Ansøgning og CV sendes via vores hjemmeside. 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Vi er et elnetselskab, der drifter, udbygger og udvikler Danmarks største elnet. Kortere kan det ikke siges.

Vi er 750 kolleger, som hver dag er med til at drive elektrificeringen af Danmark, og som sikrer, at mere end 800.000 hjem og virksomheder har strøm i kontakten - både nu og i fremtiden. Vi skal med andre ord udvikle morgendagens elnet, så det er klar til de løsninger, der endnu ikke har set dagens lys. Det er et stort ansvar og en samfundsopgave, som vi i fællesskab er stolte af at løse.  

Men hvis der stadig skal være strøm i kontakten i fremtiden, skal vi turde tænke nyt og anderledes, og være åben for ny energi; nye løsninger og nye kolleger.
I N1 er vi en arbejdsplads drevet af mennesker, og vores rammer giver plads til både arbejdsliv, familieliv og alt det midt imellem. Vi er f.eks. stolte over, at vi ikke har et loft over barnets sygedage. Det synes vi, giver god mening.

N1 er Jyllands største elnetselskab, vi er ejet af Norlys koncernen, og er geografisk forankret i Esbjerg og desuden fordelt på kontorer i Aalborg, Silkeborg og København.Du kan læse mere om os på N1.dk eller følge med i vores hverdag på LinkedIn/@elnetselskabet N1.

Titel:  Elektriker til montage af relæer, styretavler og kommunikation i Sønderborg/Tønder

Ansøgningsfrist:  Løbende
Publiceret:  19. nov. 2025

Karriere hos N1:

Vi har altid brug brug for nye dygtige medarbejdere til at hjælpe os med at realisere vores ambitoner. Er du en af dem? 

Giv os feedback på jobopslaget:

Vi værdsætter din feedback og håber du dele din mening med os! 

4 spørgsmål 

2 minutters varighed

100 % anonymt