Automation Developer til Digitale Løsninger
Er du skarp i Microsoft Power Platforms automatiseringssuite, og vil du være med til at sætte agendaen for fremtidens automatisering i Elnetselskabet N1? Vi søger dig, som kan skabe forretningsværdi i Elnetselskabet N1 ved hjælp af automatiseringsteknologier i Microsoft Power Platform.
Velkommen til Elnetselskabet N1
Hos os vil du blive en del af området Digitalisering. I Digitalisering arbejder vi målrettet og passioneret med at skabe skalerbarhed og fleksibilitet – systemer og processer designes til vækst og stigende elektrificering, men også til at kunne håndtere store udsving heri. Derfor tænker vi også automatisering som default.
Du bliver en del af afdelingen Digitale Løsninger og indgår i et stående agilt team, der arbejder med automatiseringer og AI. Du får engagerede kollegaer, der værdsætter et åbent og uhøjtideligt arbejdsmiljø kombineret med høj faglig passion.
Hvad indeholder jobbet?
Som Automation Developer kommer du tæt på forretningens forskellige områder og får en central rolle i at sammensætte og udvikle de rigtige løsninger ud fra deres behov.
Dit hovedfokus bliver at udvikle automatiserede løsninger ved hjælp af følgende hovedkomponenter i Microsoft Power Platform:
- Power Apps
- Power Automate
- Power Pages
- Power Automate Desktop
- Copilot Studio
- Samt relevante Data Connectors, Copilot og Dataverse
Eksempler på opgaver:
- Udvikle og vedligeholde løsninger på Microsoft Power Platform (Power Automate, Power Apps, Dataverse).
- Arbejde tæt sammen med teamet i et agilt udviklingssetup (planning, refinement, review og løbende sparring).
- Indgå i dialogen med teamet og forretningen om at bringe de rette teknologier i spil for at løse et konkret behov.
- Definere, udvikle og teste løsninger i samarbejde med teamet og forretningen.
- Sikre, at vi bruger den rette teknologi til det konkrete behov, og inddrage andre afdelinger i Digitalisering, hvor det er nødvendigt.
- Bygge og konfigurere Copilot Studio-løsninger og agenter, der understøtter forretningen.
Hvad forventer vi af dig?
Du har solid erfaring med Microsoft Power Platform og har arbejdet flere år i en lignende rolle, hvor du har konfigureret og udviklet løsninger til forretningen. Vi ser gerne, at du også har erfaring med Power Automate Desktop samt anvendelse af AI/LLM/Agenter.
Som person har du evnen til hurtigt at sætte dig ind i nye områder og bringe dine kompetencer i spil. Du får tidligt et stort ansvar og kommer til at være helt i front på udviklingen af nye metoder til at øge automatiseringen i Elnetselskabet N1.
Vi forventer derfor, at du møder op med stort engagement og drive, skaber positiv energi omkring dig og har lyst til både at lære nyt og lære fra dig. Du skal bidrage til udviklingen af nye faglige kompetencer i teamet.
Vil du være en del af vores fællesskab?
Vi tilbyder et job i en koncern i rivende udvikling med et stærkt økonomisk fundament. I Elnetselskabet N1 investerer vi i medarbejderne, og du vil være i løbende udvikling – både fagligt og personligt.
Her kan du forfølge dine karriereambitioner. Din markedsværdi skal stige, og ingen ambitioner er for store eller små. Samtidig tilbyder vi fleksible rammer, så arbejde og privatliv kan balanceres.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte din kommende leder, Dan Silas Hjøllund, på danhjl@n1.dk / 2080 8490.
Synes du opslaget lyder som noget for dig, men du har også flair og stærke kompetencer i at benytte AI til at underbygge automatiseringer, eller ser du dig som lidt af en AI Specialist der også har Automatiseringer i blodet, så se også denne nyligt opslåede stilling i samme afdeling: Automation & AI Developer - Digitale Løsninger Joboplysninger | job-karriere
Arbejdssted: Aalborg eller Silkeborg – med fleksible rammer for hjemmearbejde.
Vi indkalder til samtaler løbende, så send os dit CV samt en udvalgt portefølje hurtigst muligt. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Da vi i Elnetselskabet N1 arbejder med kritisk infrastruktur, skal du til en eventuel 2. samtale medbringe ID og straffeattest.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Title: Automation Developer til Digitale Løsninger