Bliv vores nye Kvalitetsspecialist - du kvalitetssikrer fremtidens elnet
Har du et skarpt overblik, stærke samarbejdsevner og lyst til at spille en nøglerolle i den grønne omstilling? Så har vi et spændende job til dig.
Den grønne omstilling betyder markant øgede investeringer i elnettet. I N1’s anlægsafdeling håndterer vi om- og udbygningen af elnettet fra Nordjylland til den dansk-tyske grænse – et arbejde, der er helt afgørende for, at understøtte den grønne omstilling. Vi står over for en fremtid med flere projekter, nye leverandører og høj kompleksitet. Derfor søger vi nu en Kvalitetsspecialist, der vil være med til at sikre, at vores anlægsprojekter leveres i den rette kvalitet – hver gang.
Din rolle – kvalitet, struktur og stærkt samarbejde
Som en del af vores team i Kvalitetsstyring bliver du en vigtig sparringspartner for projektledere, sitemanagere og teknikere på tværs af organisationen. Du er rollemodellen, der sikrer, at kvalitetssikring tænkes ind fra start og forankres hele vejen ud i projekterne.
Du kommer især til at:
• Kvalitetssikre projekter, arbejdsgange og processer
• Understøtte projektledere, sitemanagere og teknikere i kvalitetssikringsarbejdet
• Udarbejde skriftlige og mundtlige afrapporteringer til interne og eksterne interessenter
• Bidrage til løbende forbedringer af N1’s netstandarder, vejledninger og læringskatalog
• Afholde teknikmøder og oplæg for interne og eksterne aktører
Det bliver aldrig kedeligt – men altid meningsfuldt.
Hvem er du?
Du kan have en teknisk videregående uddannelse eller erfaring fra en lignende rolle – fx som elektriker, installatør, projektleder, sitemanager eller tekniker i marken.
Det vigtigste er, at du:
• Har interesse for kvalitetssikring og ser styrken i standardisering
• Kan formidle tekniske forhold på en tydelig og lærende måde
• Er struktureret, systematisk og god til at bevare overblikket
• Er udadvendt og skaber stærke relationer på tværs af fagligheder
• Har en pragmatisk, proaktiv tilgang og trives med at tage beslutninger i felten
Kort sagt: Du får tingene til at ske og sikrer, at vi gør det rigtigt første gang.
Hos N1 får du mere end et job
Vi giver dig stor indflydelse på dine opgaver og en hverdag med fleksibilitet og tillid. Vi tror på, at du er den bedste til dit arbejde, og du får plads til både initiativ og faglig udvikling.
Som en del af Materialer & Kvalitetsstyring, forankret under Anlæg & Supply Chain i N1, bliver du en del af et stærkt og inkluderende fællesskab. Hos os vægter vi arbejdsglæde og tæt samarbejde højt – vi tror på, at de bedste resultater skabes, når vi løfter i flok og hjælper hinanden på tværs af opgaver og fagligheder. Teamet arbejder bredt med kvalitetssikring, tekniske kravspecifikationer til EU udbud, retur- og kvalitetskontrol af materiel, FAT/SAT tests, implementering af leverandørrammeaftaler samt koordinering af beredskabslagre og dropsteder. Du kan se frem til en arbejdsdag, hvor samarbejde, støtte og et stærkt kollegialt sammenhold er en naturlig del af hverdagen.
Dit arbejdssted
Du får base på vores kontor i Silkeborg, men der er mulighed for at arbejde og køre ud fra hjemmekontoret. De fleste aktiviteter vil være i Midt- og Nordjylland, men du skal forvente møder i hele vores forsyningsområde – herunder på vores hovedlokation i Esbjerg. Da der forventeligt vil være en del kørsel i rollen, vil du også blive tilbudt en firmabil.
Vil du være med?
Har du spørgsmål til jobbet, så kontakt Senior Manager Søren Martensen Larsen på sorela@n1.dk eller 2018 3628.
Da vi i N1 beskæftiger os med kritisk infrastruktur, vil du til en eventuel 2. samtale blive bedt om at medbringe billed-ID samt straffeattest.
Vi ser diversitet som en fordel og opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet.
Upload dit motiverede CV gennem vores online rekrutteringssystem. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Titel: Bliv vores nye Kvalitetsspecialist - du kvalitetssikrer fremtidens elnet