Data Scientist til agilt team hos N1 - hvor teknologi, data og forretning mødes

Hos Elnetselskabet N1 søger vi en Data Scientist til vores Data Science & Analytics afdeling.
Vi befinder os midt i en spændende transformation mod at blive et mere datadrevet elnetselskab, og vi arbejder målrettet på at kombinere data, teknologi og forretning for at skabe innovative løsninger.

Vil du være med til at bygge fremtidens datadrevne løsninger – og samtidig have det sjovt på arbejdet?
Vi søger en Data Scientist, der ikke bare er teknisk dygtig, men som også trives i et miljø med stor frihed, ærlig kom-munikation, ansvar og humor.
Som Data Scientist bliver du en nøglespiller i vores datadrevne transformation. Du kommer til at udvikle og imple-mentere avancerede modeller, og bidrage til at løse komplekse forretningsudfordringer, som er med til at understøtte den grønne omstilling. 

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Udvikle, implementere og optimere prædiktive modeller på Azure Databricks
  • Arbejde med dataanalyse, statistisk modellering og machine learning
  • Forberede og strukturere store og komplekse datasæt
  • Bygge løsninger, der skaber reel værdi for forretningen – og brugerne
  • Bidrage til opbygningen af vores data science-setup og arbejdsgange

Vi forestiller os, at du har følgende tekniske kompetencer:

  • Stærke kompetencer inden for Python eller R, og kendskab til SQL
  • Erfaring med feature engineering og preprocessering 
  • Erfaring med cloud-baseret databehandling, gerne Azure
  • Potentielt erfaring med MLOps 
  • Potentielt erfaring i at arbejde med den agile arbejdsmetode

Hvem er du?
Du har en uddannelsesmæssig baggrund inden for fx data science, statistik, matematik, økonomi eller lignende. Du har en skarp analytisk sans og stærke problemløsningskompetencer og evne til at udvikle nye løsninger. 
Det falder dig naturligt både at arbejde selvstændigt, selvkørende og indgå i tværfaglige teams – og du formår at for-midle komplekse analyser på en klar og forståelig måde. Du er optimistisk og har en logisk tankegang, og trives i spændingsfeltet mellem teknologi og forretning.

Bliv en del af et team i bevægelse
Du bliver en del af et team, hvor vi ikke bare arbejder transparent og tværfagligt – vi har det også rigtig sjovt imens. Vi er drevet af faglig nysgerrighed, ærlighed og en stærk følelse af ansvar, men vi tror samtidig på, at godt samarbejde og humor går hånd i hånd. 
Her er der højt til loftet, plads til at eksperimentere og frihed til at tænke nyt. Og så tror vi på, at fejl er en naturlig del af læringen. 
Du bliver en del af et nyetableret team, centreret omkring Silkeborg, der arbejder agilt og består af en Data Engineer, Data Scientist og en el-specialist. Vi er nye i det agile setup, og er ivrige efter at tage denne spændende udfordring op.

Vil du være en del af fællesskabet?
Vi tilbyder en spændende stilling med en bred samarbejdsflade på tværs af N1, hvor vi understøtter din personlige og faglige udvikling. Vi lægger vægt på værdibaseret ledelse, fællesskab og nytænkning og sikrer, at ansvar og beslut-ninger ligger hos vores medarbejdere. 

Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet.
Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat. 

Job hos N1 – Sådan ansøger du

Vi indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt.
 
Vil du vide mere? 
For yderligere information er du velkommen til at kontakte Xavier Dahl, Director for Data Science & Analytics, på xavdah@n1.dk eller tlf. +45 3025 4407

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

N1 er Jyllands største elnetselskab og er ejet af Norlys koncernen. Vi er cirka 750 medarbejdere, som hver dag sørger for, at mere end 800.000 hjem og virksomheder har strøm i kontakten - både nu og i fremtiden. 

Elnettet baner vejen for grøn energi i Danmark, og i N1 vil vi sikre, at elnettet er gearet til øget elektrificering. Grøn omstilling er en naturlig del af vores hverdag. Her tør vi tænke nyt, bruge hver vores fagligheder og gøre tingene anderledes. I fællesskab løser vi en vigtig samfundsopgave - og det er vi stolte af. Geografisk er N1 forankret i Esbjerg og desuden fordelt på kontorer i Støvring, Silkeborg og Sønderborg. 

Læs mere om Netselskabet N1 på N1.dk eller find os på LinkedIn under Netselskabet N1

Stilling:  Data Scientist til agilt team hos N1 - hvor teknologi, data og forretning mødes

Ansøgningsfrist:  Ongoing
Dato:  28. maj 2025

Karriere hos N1:

Vi har altid brug brug for nye dygtige medarbejdere til at hjælpe os med at realisere vores ambitoner. Er du en af dem? 

Giv os feedback på jobopslaget:

Vi værdsætter din feedback og håber du dele din mening med os! 

4 spørgsmål 

2 minutters varighed

100 % anonymt

N1 er Jyllands største elnetselskab og er ejet af Norlys koncernen. Vi er mere end 600 medarbejdere, som hver dag sørger for, at mere end 800.000 hjem og virksomheder har strøm i kontakten - både nu og i fremtiden. 

Elnettet baner vejen for grøn energi i Danmark, og i N1 vil vi sikre, at elnettet er gearet til øget elektrificering. Grøn omstilling er en naturlig del af vores hverdag. Her tør vi tænke nyt, bruge hver vores fagligheder og gøre tingene anderledes. I fællesskab løser vi en vigtig samfundsopgave - og det er vi stolte af. Geografisk er N1 forankret i Esbjerg og desuden fordelt på kontorer i Støvring, Silkeborg og Sønderborg. 

Læs mere om Netselskabet N1 på N1.dk eller find os på LinkedIn under Netselskabet N1