Portfolio Manager til udbygningen af fremtidens elnet

Vil du sidde tæt på maskinrummet for den grønne omstilling og elektrificeringen af Danmark?
Og motiveres du af at omsætte kompleksitet til klare beslutninger, fremdrift og værdi?

Så kan vi tilbyde dig en central rolle, hvor du er med til at opbygge N1’s evne til at drive professionel porteføljeledelse på tværs af anlægsforretningen.
Du bliver en del af afdelingen Anlægssupport, hvor vi arbejder på tværs af anlægsforretningen med governance, dataanalyser, rapporteringsværktøjer og digitale løsninger. Vi er et team med forskellige fagligheder, som sammen driver udvikling, skaber struktur og understøtter ledere og projektledere i at lykkes med en stor og kompleks anlægsportefølje.

Din kerneopgave
Vi vil være endnu bedre til at balancere ressourcer på tværs af anlægsprojekterne og skabe mere gennemsigtighed i vores samlede projektportefølje — både når det gælder fremdrift, afhængigheder, risici, økonomi og ressourceforbrug.

Din opgave bliver at opbygge og drive et nyt porteføljestyringssetup i tæt samarbejde med Anlægssupport, ledere og projektledere i anlægsforretningen. Du får en rolle med stor berøringsflade, hvor relationer, struktur og evnen til at skabe fælles retning bliver afgørende.

Du kommer blandt andet til at:

  • opbygge og vedligeholde tætte relationer til projektledere og nøgleinteressenter
  • skabe overblik over porteføljens fremdrift, afhængigheder, risici, økonomi og ressourcebehov
  • bidrage til udvikling af metoder, processer og værktøjer for porteføljestyring
  • Sikre at nye projekter indfases i porteføljen med tydelig prioritering, kapacitetsafstemning og stærk forankring på tværs af kundevendte funktioner og S&OP

Din erfaring
Din uddannelsesbaggrund er ikke så vigtigt dog forventer vi, at du kommer med erfaring indenfor porteføljestyring, programledelse, strategisk eksekvering eller lignende. Det vigtigste er, at du kan skabe overblik i kompleksitet og omsætte data, viden og dialog til klare beslutningsoplæg og fremdrift. 

Derudover har du erfaring med:

  • komplekse initiativer, afhængigheder, risici og prioriteringer
  • governance, beslutningsprocesser og ledelsesrapportering
  • økonomiopfølgning, business cases, gevinstrealisering og værdiskabelse
  • relevante metoder og rammeværk inden for projekt-, program- eller porteføljestyring

Du har solid erfaring med at rådgive ledelsen om prioritering, kapacitet og strategiske investeringer. 
Som person er du struktureret, analytisk og god til at skabe tillid. Du kan stille de rigtige spørgsmål, samle mennesker om fælles løsninger og gøre komplekse sammenhænge forståelige. Du trives i en rolle, hvor du både skal udfordre, facilitere og skabe fælles retning på tværs af fagligheder og interessenter med høj diversitet.

Fleksibilitet og stærkt fællesskab i hverdagen
Som medarbejder i N1 får du stor indflydelse på dine opgaver og din hverdag. Vi tror på, at du er den bedste til dit arbejde. Hos os er der fleksibilitet til at få hverdagen til at hænge bedst muligt sammen — og masser af plads til initiativ, ansvar og din faglige kunnen.
Samtidig bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes. Hvis du både kan tage ansvar for dine egne opgaver og gøre dine kolleger bedre, så er det måske lige præcis dig, vi har brug for i N1.

Bliv en del af Danmarks største netselskab
Vi tilbyder dig et spændende job i et af Danmarks største elnetselskaber med højt til loftet og et arbejdsmiljø, hvor det er sjovt at gå på arbejde.
Hos N1 prioriterer vi både personlig og faglig udvikling højt. Du får ansvar, frihed og mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på, hvordan vi styrer og udvikler vores Elnet for fremtidens generationer.
Har du spørgsmål til stillingen er du naturligvis velkommen til at kontakte Senior Manager Mads Lyngsø Møller på Tlf: +45 22499780. Vi modtager gerne dit motiverede CV i vores rekrutteringssystem og vi indkalder løbende til samtaler. 

Da vi arbejder med kritisk infrastruktur, vil der inden eventuel ansættelse blive gennemført et baggrundscheck. Dette baggrundscheck gennemføres digitalt og består af verificering af din identitet, dit CV samt straffeattest.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi er et elnetselskab, der drifter, udbygger og udvikler Danmarks største elnet. Kortere kan det ikke siges.

Vi er 750 kolleger, som hver dag er med til at drive elektrificeringen af Danmark, og som sikrer, at mere end 800.000 hjem og virksomheder har strøm i kontakten - både nu og i fremtiden. Vi skal med andre ord udvikle morgendagens elnet, så det er klar til de løsninger, der endnu ikke har set dagens lys. Det er et stort ansvar og en samfundsopgave, som vi i fællesskab er stolte af at løse.  

Men hvis der stadig skal være strøm i kontakten i fremtiden, skal vi turde tænke nyt og anderledes, og være åben for ny energi; nye løsninger og nye kolleger.
I N1 er vi en arbejdsplads drevet af mennesker, og vores rammer giver plads til både arbejdsliv, familieliv og alt det midt imellem. Vi er f.eks. stolte over, at vi ikke har et loft over barnets sygedage. Det synes vi, giver god mening.

N1 er Jyllands største elnetselskab, vi er ejet af Norlys koncernen, og er geografisk forankret i Esbjerg og desuden fordelt på kontorer i Aalborg, Silkeborg og København.Du kan læse mere om os på N1.dk eller følge med i vores hverdag på LinkedIn/@elnetselskabet N1.

Titel:  Portfolio Manager til udbygningen af fremtidens elnet

Ansøgningsfrist:  Løbende
Publiceret:  8. maj 2026

Karriere hos N1:

Vi har altid brug brug for nye dygtige medarbejdere til at hjælpe os med at realisere vores ambitoner. Er du en af dem? 

Giv os feedback på jobopslaget:

Vi værdsætter din feedback og håber du dele din mening med os! 

4 spørgsmål 

2 minutters varighed

100 % anonymt