Project Manager - anlæg af højspændingskabler, der driver den grønne omstilling - Silkeborg
Project Manager - anlæg af højspændingskabler, der driver den grønne omstilling - Silkeborg
Vil du lede de anlægsprojekter af højspændingskabler i Elnetselskabet N1, der sikrer strømmen til danske hjem og virksomheder – og som er helt afgørende for elektrificeringen af samfundet?
Som Project Manager i Elnetselskabet N1, får du ansvaret for at lede projekterne, der skal udbygge vores højspændingsnet i Midtjylland. Du bringer hele din faglige værktøjskasse i spil – fra projektering til udførelse – og sikrer, at projekterne gennemføres sikkert, effektivt og med høj kvalitet.
Stillingen har base i Silkeborg, hvor du bliver en del af vores anlægsafdeling. Afdelingen er fordelt på tre lokationer – Aalborg, Silkeborg og Esbjerg – og du vil opleve et tæt samarbejde og sparring på tværs af organisationen.
Teamet – høj faglighed og fedt fællesskab
I Silkeborg bliver du en del af et engageret projektteam med både projektledere og site managers. Vi arbejder i et dynamisk og fagligt stærkt miljø, hvor tempoet er højt, og hvor vi altid hjælper hinanden.
Citat fra leder, Mads F. Hagel:
”Hos os får du mulighed for at udvikle dig fagligt, fordi vi løfter projekterne i fællesskab. Vi sparrer tæt, og jeg lægger vægt på, at alle kan byde ind med deres viden og idéer.”
Jobbet – Projektledelse af komplekse kabelprojekter
Du får ansvaret for at drive udbygningen af vores højspændingsnet – fra de første streger på tegnebrættet til det færdige byggeri. Rollen giver dig både selvstændigt ansvar og tæt samarbejde med el-tekniske projektledere og site managers.
Du vil blandt andet:
-
Planlægge og drive gennemførslen af projekter fra start til slut. Dette inkluderer projektering af tracéer, indkøbe materialer og interne/eksterne teknikerydelser.
-
Sikre, at økonomi, tid og kvalitet altid hænger sammen.
-
Skabe godt samarbejde med entreprenører, myndigheder og interne kolleger.
-
Anvende din faglige værktøjskasse – uanset om du brænder mest for projektering eller udførelse.
-
Sørge for at dokumentation for arbejdet er lavet.
-
Bidrage til, at projekterne lever op til vores krav om arbejdsmiljø og sikkerhed.
Hvem er du? – struktureret, engageret og klar til ansvar
For at få succes i rollen ser vi gerne, at du både har en faglig ballast og trives med at tage beslutninger. Du skal kunne skabe overblik i komplekse projekter og samtidig være en dygtig samarbejdspartner.
Vi forestiller os, at du:
-
Har erfaring fra entreprenør- eller rådgivningsvirksomhed.
-
Er uddannet elektriker, el-installatør, el-ingeniør eller har tilsvarende erfaring. Alternativt været entrepriseleder fra entreprenørvirksomhed.
-
Kan styre store entrepriser i samarbejde med eksterne leverandører, såsom entreprenører mfl.
-
Trives med at have flere projekter i gang samtidigt.
-
Du trives med en administrativ rolle, hvor du fra kontoret er bindeled ud imod dine kolleger ”i marken”.
-
Har gode samarbejdsevner og kommunikerer let på tværs af faggrupper.
-
Har erfaring med økonomistyring og opfølgning.
-
Kan begå dig på engelsk, når det kræves.
Da vi i N1 beskæftiger os med kritisk infrastruktur, er det en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes hos relevante myndigheder, samt at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under dit ansættelsesforhold.
Baggrundstjek kan omfatte validering af din identitet, fremvisning af straffeattest, indhentelse af referencer samt validering af dit eksamensbevis. Baggrundstjekket udføres kun efter samtykke fra din side.
Vil du være en del af fællesskabet
Som Project Manager hos N1 får du en central rolle i udviklingen af vores energiinfrastruktur og bliver en del af et miljø, hvor faglighed, samarbejde og ansvarlighed går hånd i hånd – og hvor vi ser frem til, at du bidrager med dit engagement og din erfaring.
Vi lægger vægt på værdibaseret ledelse, fællesskab og nytænkning og sikrer, at ansvar og beslutninger ligger hos vores medarbejdere.
Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet.
Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Job hos N1 – Sådan ansøger du
Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Vi glæder os til at byde den rette kandidat velkommen og til sammen at fortsætte arbejdet med at sikre en stabil og bæredygtig elforsyning.
Vil du vide mere?
For yderligere information er du velkommen til at kontakte Mads Faurholt Hagel, manager Mail: madhag@n1.dk Mobil: 2241 0288
Stilling: Project Manager - anlæg af højspændingskabler, der driver den grønne omstilling - Silkeborg