Projektleder med el-teknisk baggrund - Styr energiprojekter mod en grønnere fremtid

Vil du være med til at drive de projekter, der gør elektrificeringen mulig? Som Projektleder hos N1 får du ansvaret for el-tekniske anlægsprojekter, hvor du forbinder strategi med eksekvering og sikrer, at vores projekter lander sikkert – på tid, i kvalitet og inden for budget.

Bliv drivkraften bag kritiske energiprojekter
Du bliver en central del af et fagligt stærkt team i Silkeborg & Esbjerg, hvor samarbejde, sparring og sikkerhed er omdrejningspunktet. Her får du både frihed og ansvar – og plads til at udvikle dig i takt med, at vi udbygger elnettet til den grønne omstilling.

Dine opgaver
Som Projektleder får du ansvar for en bred projektportefølje, hvor du sikrer fremdrift, koordinering og kvalitet.

Du kommer bl.a. til at:

•    Projektere og dimensionere 0,4–20 kV-nettet
•    Sikre netudvidelser og tilslutning af store grønne projekter
•    Håndtere nye tilslutninger fra el-installatører
•    Planlægge projekter, så materialer og ressourcer er på plads til tiden
•    Samarbejde tæt med Site Managers og elteknikere om tekniske løsninger

Kort sagt: Du får projekterne sikkert i mål – fra første skitse til færdigt anlæg.

Din profil
Du har en el-teknisk baggrund – fx som elinstallatør, maskinmester eller el-ingeniør – og meget gerne erfaring fra elforsyning.

Derudover ser vi gerne, at du:

•    Er en stærk projektleder med overblik og struktur
•    Trives i en rolle med både teknik og administration
•    Kan spotte udfordringer i tide og træffe klare beslutninger
•    Har fokus på kvalitet, sikkerhed og en god kundeoplevelse
•    Arbejder selvstændigt, målrettet og med høj ansvarsfølelse
•    Bidrager positivt til samarbejdet og fællesskabet i teamet

Det får du hos os:

•    En vigtig rolle i den grønne omstilling
•    Stor indflydelse og frihed til at planlægge din arbejdsdag
•    Et stærkt kollegialt fællesskab og høj faglig sparring
•    Fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde
•    Fokus på din personlige og faglige udvikling

Arbejdssted: Silkeborg

Kan du se mulighederne?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager Sebastian Junker, på +45 42 72 73 11 eller sebjun@n1.dk.    

Vi indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Da vi i N1 beskæftiger os med kritisk infrastruktur, er det en forudsætning for ansættelsen, at der gennemføres baggrundstjek forud for ansættelse.  Baggrundstjek kan omfatte validering af din identitet, fremvisning af straffeattest, indhentelse af referencer, samt validering af dit eksamensbevis. Baggrundstjekket udføres kun efter samtykke fra din side.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Vi er et elnetselskab, der drifter, udbygger og udvikler Danmarks største elnet. Kortere kan det ikke siges.

Vi er 750 kolleger, som hver dag er med til at drive elektrificeringen af Danmark, og som sikrer, at mere end 800.000 hjem og virksomheder har strøm i kontakten - både nu og i fremtiden. Vi skal med andre ord udvikle morgendagens elnet, så det er klar til de løsninger, der endnu ikke har set dagens lys. Det er et stort ansvar og en samfundsopgave, som vi i fællesskab er stolte af at løse.  

Men hvis der stadig skal være strøm i kontakten i fremtiden, skal vi turde tænke nyt og anderledes, og være åben for ny energi; nye løsninger og nye kolleger.
I N1 er vi en arbejdsplads drevet af mennesker, og vores rammer giver plads til både arbejdsliv, familieliv og alt det midt imellem. Vi er f.eks. stolte over, at vi ikke har et loft over barnets sygedage. Det synes vi, giver god mening.

N1 er Jyllands største elnetselskab, vi er ejet af Norlys koncernen, og er geografisk forankret i Esbjerg og desuden fordelt på kontorer i Aalborg, Silkeborg og København.Du kan læse mere om os på N1.dk eller følge med i vores hverdag på LinkedIn/@elnetselskabet N1.

Titel:  Projektleder med el-teknisk baggrund - Styr energiprojekter mod en grønnere fremtid

Ansøgningsfrist:  Løbende
Publiceret:  5. feb. 2026

Karriere hos N1:

Vi har altid brug brug for nye dygtige medarbejdere til at hjælpe os med at realisere vores ambitoner. Er du en af dem? 

Giv os feedback på jobopslaget:

Vi værdsætter din feedback og håber du dele din mening med os! 

4 spørgsmål 

2 minutters varighed

100 % anonymt