Site Manager - projektledelse af el-tekniske projekter
Vil du stå i spidsen for udførslen af el-tekniske projekter og være bindeleddet mellem projektledelsen på kontoret og teknikerne i marken? Som Site Manager får du ansvaret for, at projekterne bliver gennemført sikkert, struktureret og med høj kvalitet – også når der sker ændringer undervejs.
En central rolle i projekternes udførsel
Du bliver en del af et stærkt team på 17 sitemanagers, der dækker området fra Horsens til Brønderslev – og vi søger en medarbejder i området imellem Silkeborg og Randers. Teamet er kendetegnet ved høj faglighed, tæt samarbejde og en jordnær tilgang, hvor vi passer på hinanden og løfter i flok.
Rollen er todelt: Du er både ude på projekterne og arbejder med dokumentation, planlægning og opfølgning. Kort sagt sikrer du, at udførslen spiller – teknisk, praktisk og administrativt.
Du får grundig oplæring og tilknyttes en buddy, som hjælper dig godt i gang.
Dine opgaver
- Planlægge og styre udførslen af el-tekniske projekter
- Sikre, at materialer, ressourcer og entreprenører er på plads til tiden
- Have overblik over egen projektportefølje
- Føre tilsyn og sikre korrekt teknisk udførsel
- Opdatere fremdrift og dokumentation i vores systemer
- Håndtere afregning med eksterne parter og sikre korrekt gennemførsel af tilhørende administrative processer
Du får stor frihed i hverdagen og sparring fra mange samarbejdspartnere – både internt og eksternt.
Hvem er du?
Du har en el-teknisk baggrund som fx elektriker, elinstallatør, forsyningsoperatør, maskinmester eller lignende. Kendskab til Vejloven er en fordel, men ikke et krav.
Derudover:
- Arbejder du struktureret, selvstændigt og kvalitetsbevidst
- Har du grundlæggende IT-forståelse og lyst til at lære nye systemer
- Kan du begå dig på dansk og basalt engelsk
- Trives du med ansvar, samarbejde og en hverdag med tempo
- Du har kørekort til personbil
Fleksibilitet og stærkt fællesskab i hverdagen
Som medarbejder i N1 får du stor indflydelse på dine opgaver og din hverdag. Vi tror på, at du er den bedste til dit arbejde. Hos os er der fleksibilitet til at få hverdagen til at hænge bedst muligt sammen og masser af plads til initiativ og din faglige kunnen. Samtidig vil du opleve et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes. Hvis du både kan tage hånd om dine egne opgaver og gøre dine kolleger bedre, så er det lige præcist dig, vi har brug for i N1.
Bliv en del af Danmarks største netselskab
Har du spørgsmål til stillingen er du naturligvis velkommen til at kontakte Manager, Henrik Dahl Pletbjerg på +45 2961 3764. Obs. Træffes ikke i uge 27, 29 og 30. Vi modtager gerne dit motiverede CV i vores rekrutteringssystem og vi indkalder løbende til samtaler.
Da vi arbejder med kritisk infrastruktur, vil der inden eventuel ansættelse blive gennemført et baggrundscheck. Dette baggrundscheck gennemføres digitalt og består af verificering af din identitet, dit CV samt straffeattest.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Titel: Site Manager - projektledelse af el-tekniske projekter