Bliv kontorelev i Energy Billing Domain

Leder du efter en spændende elevplads, hvor du vil få udfordrende arbejdsopgaver og møde hjælpsomme kollegaer?
Drømmer du om et elevforløb, hvor du arbejder med administration, tal, systemer og optimering – og samtidig er med til at skabe gode kundeoplevelser? Så bliv elev hos Norlys i vores afdeling Energy Billing Domain.
Bliv en del af et team i udvikling
Som elev bliver du en del af en afdeling, der primært beskæftiger sig med afregning af el, gas og emobility til både privatkunder og erhvervskunder. Samt debitorstyring og gældsinddrivelse.
I tæt samarbejde med dine kollegaer prioriterer du dine arbejdsopgaver og har herved mulighed for at sætte dit præg på tingene. Du får en spændende hverdag i en organisation i forandring.
Vi er et team! Det betyder, at vi har en åbenhed i forbindelse med sparring om opgaverne. Vi er ordentlige og ambitiøse, og vi tror på, at vi i fællesskab kan mere sammen end hver for sig. Det er vigtigt for os, at du byder ind i fællesskabet og deler dine perspektiver med os.
Dit elevforløb strækker sig over to år, hvor du får indsigt i økonomiprocesser, kundedialog og digitale løsninger i praksis.
En hverdag med tal, systemer og kundekontakt
Som elev får du en vigtig rolle i at understøtte arbejdet med fakturering og betaling. Du vil både arbejde med data, processer og dialog med kunder og samarbejdspartnere.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Arbejde med fakturering, betalinger og opfølgning på udeståender
- Deltagelse i rykkerprocesser og kundehåndtering
- Service af kunder i forbindelse med regninger og betaling
- Bidrag til optimering af processer og arbejdsgange
- Arbejde med data, rapporter og systemer
- Deltagelse i projekter relateret til digitalisering og nye løsninger
- Ad hoc-opgaver
Du bliver en aktiv del af afdelingen fra start, og vi sørger for grundig oplæring og løbende sparring.
Nysgerrig elev med interesse for økonomi og systemer
Du har lysten og modet til at tage ansvar inden for dit eget område. Du kan skabe overblik og arbejde struktureret. Du trives i en dagligdag, hvor tingene går stærkt, og hvor der sjældent er to dage, der er ens. Du er opsøgende og engageret. Du har lyst til at involvere dig og lære nyt.
Vi ser gerne, at du:
- Har interesse for tal og økonomiske processer
- Arbejder struktureret og har sans for detalje
- Er nysgerrig på systemer og digitalisering
- Har gode samarbejdsevner og trives i en teamrolle
- Er komfortabel med IT og Office-pakken
- Har lyst til både at arbejde med data og mennesker
Vi forventer, at du har bestået en af følgende uddannelser: HHX eller EUX Business for direkte adgang. Har du en STX, HTX eller HF, skal du supplere med et 5 ugers grundforløb (EUS) på skolen. Er du over 25 år og vil starte som voksenelev, skal du medsende en realkompetencevurdering.
Vi investerer i din udvikling
Hos Norlys prioriterer vi et trygt og udviklende læringsmiljø. Du får tilknyttet en mentor, som følger dig gennem hele dit elevforløb og understøtter din faglige og personlige udvikling.
Du får ansvar i takt med din udvikling og mulighed for at arbejde med både drifts- og udviklingsopgaver – altid med støtte fra dine kolleger.
Vil du være en del af fællesskabet?
Elevuddannelsen starter d. 1. september. Vi indkalder til samtaler løbende, så upload din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi tager opslaget ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Director i Energy Billing Domain, Mette Frewert på tlf. 2073 8309 eller på mail metmeh@norlys.dk.
Et fællesskab med plads til forskellighed
Diversitet og inklusion er en del af Norlys’ DNA og vores værdier: fællesskab, nytænkning og ansvarlighed. Vi mener, at et ægte fællesskab er rummeligt, trygt og inspirerende, og at vi skaber de bedste løsninger, når forskellige perspektiver bringes i spil. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Titel: Bliv kontorelev i Energy Billing Domain