Commercial Analyst - Vær med til at skabe datadrevne indsigter i eMobility

Lokation: Aalborg eller Silkeborg
Motiveres du af at omsætte data til konkrete indsigter, der driver kommercielle beslutninger? Vil du spille en central rolle i at sikre et stærkt datagrundlag for en forretning i hastig udvikling? Så er du måske vores nye Commercial Analyst.
Bliv en del af et datadrevet team i en forretning i vækst
Som Commercial Analyst bliver du en del af teamet Revenue & Commercial Insights i vores eMobility-forretning. Sammen arbejder vi målrettet med at styrke vores kommercielle beslutningsgrundlag og sikre, at forretningen udvikles på baggrund af solide data og indsigter.
Du bliver en del af et ambitiøst setup med tæt samarbejde på tværs af organisationen - herunder produkt, CX, forretningsudvikling og kommercielle profiler. Du vil få en central rolle i at imødekomme et stigende behov for indsigter på både strategisk, taktisk og operationelt niveau.
Skab stærke indsigter og driv datadrevne beslutninger
Som Commercial Analyst får du en nøglerolle i at analysere data og omsætte disse til værdiskabende indsigter, der understøtter den kommercielle udvikling. Du vil arbejde både strategisk og hands-on med data, analyse og udvikling af nye indsigtsværktøjer.
Dine primære ansvarsområder vil være at:
- Understøtte strategiske beslutninger gennem analyser og indsigter på tværs af eMobility-forretningen
- Tage ansvar for Qlik-rapportering og gøre data til værdifulde indsigter som er forståelige og anvendelige for forretningen. Design og fokus på brugeroplevelse og anvendelig er i højsædet.
- Skabe operationelle og taktiske indsigter, der understøtter den daglige forretning
- Bidrage til udviklingen af fremtidens datagrundlag og beslutningsprocesser
- Facilitere datadrevne beslutninger, der styrker den kommercielle udvikling
- Udarbejde og vedligeholde rapportering inden for bl.a. brugeradfærd, forecast, kundeoplevelser, prissætning og konkurrentovervågning
- Skabe segment-specifikke indsigter på tværs af B2C, B2B og CVS
- Bidrage til udvikling af prisstrategier gennem brug af statistiske metoder, programmering og AI.
Bring din analytiske forståelse og nysgerrighed i spil
Vi forestiller os, at du motiveres af at arbejde datadrevet og skabe indsigter, der gør en reel forskel for forretningen. Du trives i et miljø med mange interessenter og formår at kombinere analytisk dybde med stærk formidling.
Vi forestiller os desuden, at du:
- Er nysgerrig og en stærk formidler af komplekse data
- Har en analytisk profil med interesse for AI og datadrevne løsninger
- Har erfaring med programmeringssprog som Python og/eller R
- Har erfaring med datavisualiseringsværktøjer som Power BI, Qlik eller lignende
- Har en datadrevet tilgang og arbejder systematisk med indsigter
- Er fortrolig med statistiske metoder og værktøjer
- Arbejder struktureret og detaljeorienteret
- Trives i samarbejde med forskellige stakeholders på tværs af organisationen.
Vil du være med til at styrke det datadrevne fundament i eMobility?
Så send os dit CV med et kort skriv om, hvorfor netop du er et match til denne stilling.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Senior Manager, Gitte Juel Krog Thomsen, på gittho@norlys.dk eller 5211 5877.
Diversitet og inklusion er en del af Norlys’ DNA og vores værdier: fællesskab, nytænkning og ansvarlighed. Vi mener, at et ægte fællesskab er rummeligt, trygt og inspirerende, at det er ansvarligt at skabe plads til forskellighed, og at vi bedst kan tænke nyt, når vi bringer alle kompetencer i spil. Derfor opfordrer vi alle uanset baggrund til at søge jobbet.
Vi indkalder til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat. Processen forventes dog at tage lidt længere tid grundet sommerferie.
Title: Commercial Analyst - Vær med til at skabe datadrevne indsigter i eMobility