Communications Advisor (Barselsvikar) - Styrk den interne kommunikation i Norlys' kundeforretning

Lokation: Aalborg


Kan du navigere sikkert i en organisation i forandring og formidle komplekse budskaber i et klart, flydende og letforståeligt sprog? Falder det dig naturligt at være en central, tværgående sparringspartner for ledelsen? Så er det måske dig, vi søger som Communications Advisor i Norlys’ kundeforretning.


Styrk Norlys’ transformationer med intern kommunikation


I Norlys står vores kundeforretning midt i betydelige transformationer: Organisatoriske og systemmæssige sammenlægninger, digital og databaseret modning og styrkelse af en god og sammenhængende kundeoplevelse, som gør os til det foretrukne brand for de danske hjem og virksomheder inden for både energi og telco. Det kræver intern kommunikation, der skaber retning, forudsætter relationer og giver medarbejdere og ledere et solidt overblik - også når tempoet er højt.


Derfor søger vi en erfaren kommunikationsrådgiver, der kan varetage både strategisk, taktisk og operationel intern kommunikation.

 

Stillingen er et barselsvikariat og dermed tidsbegrænset frem til 1. juni 2027.


Kommunikation, der er klar, relevant og let af omsætte i praksis


Som Communications Advisor bliver du den primære kontaktperson for både vores IT-organisation og energiforretning. Du får en central rolle i at sikre, at den brede interne kommunikation for begge områder er klar, relevant og let at omsætte i praksis.


Du arbejder tæt på de to områdedirektører og deres lederteams og bistår med professionel sparring, kvalitetssikring og udvikling af kommunikation - både i hverdagen og i forbindelse med større forandringer eller organisationsændringer.


Dine primære opgaver bliver bl.a. at:

 

  • varetage den brede interne kommunikation om de to forretningsområder til resten af Kundeselskabet og løbende vurdere relevans ift. eksterne kanaler
  • være rådgiver og sparringspartner for ledelsen og sikre opfølgning og kommunikationsmæssig kvalitet
  • udarbejde nyheder, mails, Q&A’er, lederkommunikation og forandringskommunikation
  • formidle komplekst IT  og energifagligt stof på en enkel, korrekt og modtagerorienteret måde
  • sikre en klar rød tråd og sammenhæng i kommunikationen på tværs af organisationen.


Styrk forretningen med skarp formidling


Vi forventer, at du er en kommunikator med stærke formidlings- og samarbejdsevner. Du understøtter forretningen sikkert, selvstændigt og robust, og trives i en central rolle med stor berøringsflade.


Du arbejder professionelt, præcist og med stor ordentlighed – også når opgaverne er fortrolige, komplekse eller haster.


Du er helt sikkert den rette, hvis du:

 

  • har 3–5 års erfaring med intern kommunikation – gerne inden for IT
  • har stærke formidlingsevner og skriver flydende, korrekt og letforståeligt på både dansk og engelsk
  • har en journalistisk og/eller akademisk uddannelse. Det er i hvert fald en fordel, men din faglige tyngde og praktiske erfaring vejer tungere end titlen på dit eksamensbevis
  • har stærke stakeholder management evner og kan skabe tillid i et bredt og til tider krævende interessentlandskab
  • har evne til at forstå komplekse problemstillinger – og gøre dem enkle for andre
    arbejder struktureret, selvstændigt og proaktivt
  • hviler nok i din faglighed til at give ærligt og konstruktivt med- og modspil, når der skal vælges budskaber og kanaler
  • har et mindset, der understøtter forretningen fleksibelt, loyalt og professionelt
  • trives i en organisation i forandring, hvor tempoet er højt, og dagsordenen flytter sig.


Bliv en del af et stærkt socialt og professionelt fællesskab


Vi tilbyder en rolle, hvor du kan gøre en reel forskel i en transformativ tid, hvor tempoet er højt, og forventningerne store, men også hvor fællesskabet, sparringen og opbakningen følger med.


Du får:

 

  • En spændende og udfordrende rolle i Danmarks bedste kommunikationsteam
  • Et team af erfarne og engagerede kommunikatører, som sparrer, bakker op og løfter i flok
  • En hverdag, hvor du, trods geografisk afstand, bliver en del af et tæt socialt og professionelt fællesskab, hvor vi tjekker ind online flere gange om ugen og helst også mødes fysisk hver eller hver anden måned
  • Et arbejdsmiljø på tværs af lokationer, hvor dit primære arbejdssted forventeligt vil være Aalborg, men hvor samarbejdet med kolleger i Aarhus og København også betyder, at du også jævnligt vil have arbejdsdage der
  • Muligheden for at arbejde for spændende forretningsområder, hvor din indsats er synlig og mærkbar
  • Et trygt rum, hvor du kan bruge din faglighed, dømmekraft og dine relationelle styrker
  • En kultur præget af faglighed, humor og gensidig støtte.

 

Vil du sætte dit præg på den interne kommunikation i Danmarks største energi  og telekoncern?


Så send os dit CV med et kort skriv om, hvorfor netop du er et match til denne stilling. 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef, Anne Brandborg, på annbra@norlys.dk eller 20250830.

Diversitet og inklusion er en del af Norlys’ DNA og vores værdier: fællesskab, nytænkning og ansvarlighed. Vi mener, at et ægte fællesskab er rummeligt, trygt og inspirerende, at det er ansvarligt at skabe plads til forskellighed, og at vi bedst kan tænke nyt, når vi bringer alle kompetencer i spil. Derfor opfordrer vi alle uanset baggrund til at søge jobbet. 


Ansøgningsfrist: 12. april 2026.

Norlys is Denmark’s largest integrated energy and telecommunications group with approx. 800,000 co-op shareholders, 3.5 million customer relations, 4,600 employees and over 100 years of history. As a co-operative, taking responsibility for more than just ourselves is embedded in our DNA. That’s why we don’t just deliver future-proof solutions to Danish homes and companies. We also work consciously towards a green and digital transformation for all of society. And that is why we are passionate about creating progress for people, the local environment and the climate.

We hope you enjoy the experience. Because we believe that the future is as good as we make it. Together.

Title:  Communications Advisor (Barselsvikar) - Styrk den interne kommunikation i Norlys' kundeforretning

Application Deadline:  12. april 2026
Posting Date:  30 Mar 2026

Jobs at Norlys:

We always need new, bright minds to help us realize our ambitions. Are you one of them?

Provide your feedback:

We value your feedback and hope you will share your opinions with us! 

4 questions

Duration 2 mins

100% anonymous

Norlys is Denmark’s largest integrated energy and telecommunications group with approx. 800,000 co-op shareholders, 1.7 million customer relations, 3.000 employees and over 100 years of history. As a co-operative, taking responsibility for more than just ourselves is embedded in our DNA. That’s why we don’t just deliver future-proof solutions to Danish homes and companies. We also work consciously towards a green and digital transformation for all of society. And that is why we are passionate about creating progress for people, the local environment and the climate.

We hope you enjoy the experience. Because we believe that the future is as good as we make it. Together.