Customer Care & Sales Consultant

Customer Care & Sales Consultant hos Norlys – Aalborg
Er du klar til at være den stemme, der sælger Norlys til kunderne med dine rådgivningsfærdigheder indenfor el, gas, opladning, varmepumper, internet, tv, underholdning og mobiltelefoni?
Du bliver Norlys’ stemme udadtil – og med dit drive, dit mindset og dine samtaleevner skaber du værdi for både kunden og fællesskabet.
Din Rolle – Service møder salg
Hver arbejdsdag er fyldt med engagerende kundedialoger. Det handler om at forstå kunden, skabe løsninger og levere wow-oplevelser, hver eneste gang.
Du får mulighed for at vise dit salgstalent gennem den gode dialog – og udvikle dig til en af dem, der ikke bare servicerer kunder, men skaber værdi med hvert eneste opkald.
Hver dag handler om mennesker. Du taler med kunder, finder løsninger og skaber gode oplevelser.
Kundeservice er fundamentet, men det er dit salgsmindset og din evne til at forstå kundens behov, der gør forskellen.
Hos os lærer du, hvordan du gennem den gode dialog kan spotte muligheder og skabe værdi.
Du vil blandt andet:
- Rådgive og hjælpe kunder via telefon og mail
- Spotte og gribe salgs- og mersalgsmuligheder i Norlys’ brede produktportefølje
- Skabe gode kundeoplevelser og yde service i topklasse
- Arbejde i et socialt team med højt energiniveau, konkurrencer og grin
- Deltage i løbende træning, feedback og udviklingsforløb, der styrker dine salgs- og kommunikationsevner
- Gribe salg og fastholdelse.
Fællesskab og Energi – Din Kode til Succes
Du bliver en del af et team, hvor vi løfter i flok og fejrer både store og små sejre.
Hos os er energien smittende, og kulturen præget af åbenhed, humor og fælles ambitioner.
Du bliver en del af et miljø, hvor performance, samarbejde og trivsel går hånd i hånd – og hvor du mærker, at det betaler sig at give den en ekstra skalle.
Med et inspirerende onboardingforløb i Norlys Academy bliver du klædt på til rollen. Her får du indblik i vores produkter, kultur og ikke mindst mindsettet bag den gode kundesamtale.
Træning og Udvikling – Earn your right to sell
Vi ansætter dig som Customer Care & Sales Consultant, og gennem træning og coaching får du en solid grunduddannelse inden for kommunikation, behovsafdækning og kundedialog.
Du lærer at mestre hele samtalen – fra forståelse af kundens situation til at skabe løsninger, der gør en forskel.
Når du har bevist dit talent og leveret resultater, får du muligheden for at få flere kald målrettet salg og fastholdelse – men du skal earn your right to sell gennem kvalitet, nysgerrighed og vilje til at udvikle dig.
Vi tror på, at det rette mindset slår erfaring – og vi investerer i dem, der vil lære, vokse og tage ansvar.
Det får du hos Norlys
- Vores lønpakke er konkurrencedygtig og indeholder ekstra benefits som rabat på TV-løsninger. Dit velvære er i centrum med sundhedsforsikring, massageordning og en kantine fyldt med lækkerier. Vi investerer i din fremtid med pension og muligheden for efteruddannelse.
- Provision
- Grundig oplæring og løbende træning inden for salg, samtalestyring og kundehåndtering
- Et team med nogle af branchens bedste kolleger – og en hverdag fyldt med energi, grin og fællesskab
- Reelle udviklingsmuligheder i en branche i konstant forandring
Vi tror på, at du
- Elsker at tale med mennesker og skabe fantastiske oplevelser
- Har det rette mindset – positiv, ambitiøs og klar på at tage ansvar for din egen udvikling
- Motiveres af både individuelle og fælles mål
- Trives med tempo, energi og variation i hverdagen
- Er nysgerrig, lærenem og klar til at udvikle dine kommunikations- og salgsevner
- Har god teamånd og vil være en del af et stærkt fællesskab
Klar til at gøre en forskel og kickstarte din karriere hos Norlys?
Send din ansøgning allerede i dag – vi afholder samtaler løbende, og næste hold starter 1. februar 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Arbejdstid og Sted
Fuldtidsstilling på 37 timer i tidsrummet 8-17, med vagtplan 8 uger frem.
Dit arbejdssted er Gasværkvej 25, 9000 Aalborg.
Stilling: Customer Care & Sales Consultant
 
                    