Data Analyst & Developer - Skab forbindelse mellem ledelse og data i Norlys

 

Lokation: Aalborg eller Aarhus

 

Har du erfaring eller passion for rådgivning i effektiv databrug og analyse? Kan du binde behov for ledelsesinformation sammen, med dataleverancer fra tekniske specialister? Og kan du tage ansvaret for at være den uvurderlige BI Business Partner for afdelingsledere i kundeservice hos Norlys? Så er det måske dig vi leder efter!

 

Vær med til at styrke Norlys med stærke dataindsigter

Customer Analytics (CA) er en central del af stabsfunktionen Channel Optimisation i Customer Service & Sales (CS&S). CA spiller en afgørende rolle i at sikre, at Norlys leverer markedets bedste kundeoplevelser, baseret på rapportering og datadrevet planlægning. Afdelingen understøtter drift, udvikling og rapportering i vores kanaler gennem analyser, forecasting, kapacitetsplanlægning og styringsværktøjer.

 

Du vil blive del af en afdeling med 11 dygtige og dedikerede medarbejdere fordelt på 3 lokationer: Aalborg, Århus og København, samt en afdelingsleder. Hertil leder vi efter en ekstra kollega som ønsker at have ansvar for opgaver primært indenfor analyse og rapporteringsområdet.

 

Vær motoren i at drive kundeindsigt
Som Data Analyst & Developer hos Norlys bliver du både BI Business Partner og primær kontaktperson for en eller flere afdelingsledere i CS&S. Du vil stå for tværgående og specifikke rapporteringer og opnå stor indsigt i data- og rapporteringsbehovene hos de ledere og medarbejdere, du servicerer. Derudover vil du koordinere mellem ledelsens rapporteringsbehov og datatekniske back-end kolleger i den Centrale BI afdeling.
Med din tekniske indsigt bliver du den naturlige sparringspartner, der optimerer tidsforbrug i analyse- og rapporteringsarbejde. Du vil formidle forretningsbehovene til teknisk stærke kolleger i den Centrale BI afdeling og sammen udvikle løsninger, der understøtter rapporterings- og analysebehovene hos CS&S.

 

Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder:

 

  • Front-end udvikling og drift af dashboards og rapporter i Qlik Sense
  • Forståelse og indsigt i sammenhængen mellem datakilder, databaser, datamigreringer og rapporteringsmiljøet i Qlik Sense 
  • Rådgivning og uddybende forklaringer omkring data og KPI’ er for de forretningsområder og rapporter du er ansvarlig for
  • Superbruger kompetencer i Excel, som gør dig i stand til at identificere optimeringsmuligheder i kollegers daglige brug af Excel til dataanalyser og rapportering
  • Kompetencer i forståelse af Back-end data og dataarkitektur, for effektivt at kunne bygge bro mellem databehov i CS&S og dataleverancer fra den Centrale BI afdeling 

 

Vær Norlys' næste stjerne med din erfaring

Vi leder efter dig, der har 3-5 års erfaring eller måske er en talentfuld nyuddannet, klar til at tage fat i spændende opgaver med stor entusiasme. Du er ivrig efter at blive en del af en dynamisk organisation, hvor tværgående samarbejde er essentielt for at skabe fantastiske kundeoplevelser. Hos Norlys investerer vi i medarbejderne, hvilket giver dig frihed til at forfølge din drømmekarriere og vokse med os.

 

Kvalifikationer vi leder efter:

 

  • Erfaring med databehandling og analyser, gerne via Excel og BI-systemer.
  • Erfaring med Qlik som bruger og udvikler er en fordel, men ikke et krav.
  • Erfaring med eller interesse i at fungere som rådgiver for ledelsen, måske fra en tilsvarende rolle som BI-konsulent eller BI Business Partner.
  • Erfaring fra en større IT-tung organisation, muligvis inden for fra tele- eller energibranchen.
  • Uddannelse indenfor IT- og databehandling vil være at foretrække.

 

Vil du skabe værdi sammen med os?

Hvis du kan genkende dig selv i denne jobbeskrivelse, og du ønsker at bidrage til vores fælles succes, så send os en motiveret ansøgning samt dit CV. Vi indkalder til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.

 

Har du spørgsmål, kan du kontakte Senior Manager, Michael Siglev på mail: misigl@norlys.dk, eller tlf. 51418095.

 

Diversitet og inklusion er en del af Norlys’ DNA og vores værdier: fællesskab, nytænkning og ansvarlighed. Vi mener, at et ægte fællesskab er rummeligt, trygt og inspirerende, at det er ansvarligt at skabe plads til forskellighed, og at vi bedst kan tænke nyt, når vi bringer alle kompetencer i spil. Derfor opfordrer vi alle uanset baggrund til at søge jobbet. 

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 3,5 millioner kunderelationer, 4.600 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.

Titel:  Data Analyst & Developer - Skab forbindelse mellem ledelse og data i Norlys

Ansøgningsfrist:  13. feb. 2026
Publiceret:  16. jan. 2026

Karriere hos Norlys:

Vi har altid brug brug for nye dygtige medarbejdere til at hjælpe os med at realisere vores ambitoner. Er du en af dem? 

Giv os feedback på jobopslaget

Vi værdsætter din feedback og håber du dele din mening med os! 

4 spørgsmål 

2 minutters varighed

100 % anonymt

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 3.000 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.