Network Architect til datacenter og campus-netværk

Lokation: Aahus, Silkeborg, Aalborg eller København
Har du den tekniske viden og kan omsætte det i en projektgruppe? og vil du være med til at udvikle vores datacenter og campusnetværk? Hos Norlys leder vi efter en dygtig Network Architect til at blive en del af afdelingen Infrastructure & Technology Service.
Som Network Architect i Norlys får du ansvar for udvikling af datacenter og campus-netværk i Norlys, ligesom du vil fungere som støtte til virksomhedens øvrige funktioner (eks. infrastrukturafdelingen) i relation til netværk (eks. fejlsøgning).
Herudover kommer du til at indgå i diverse projektgrupper på tværs i organisationen, hvor du typisk har ansvaret for netværksdelen af projektet. Derfor er det vigtigt med samarbejde og sparring med kolleger, samtidig med at du forventes at kunne arbejde selvstændigt.
Som en del af projekterne er det vigtigt at du formår at overdrage projektet til driftsorganisa-tionen.
Bliv en del af et team med høj faglighed og drive
Du vil blive en del af et arkitektteam bestående af 4 personer med en leder der vægter et re-spektfuldt samarbejde og frihed under ansvar højt.
Kulturen er præget af engagement og interesse for de systemer og teknologier der arbejdes med, samt ansvarsbevidsthed for opgaverne. Man passer godt ind, når man ikke kan lade væ-re med at sætte sig ind i nye komplekse problemstillinger/teknologier og motiveres af at tage udfordringerne op og komme i mål med opgaverne. Desuden er ’Infrastructure & Technology Services’ en afdeling, hvor man trives med hinanden og der er en god kommunikation. Det er et afslappet og uformelt miljø, hvor humor er en naturlig del af hverdagen.
Du vil opleve succes i stillingen, når du kan tage ansvar for udvikling og drift af vores data-center- og campus-infrastruktur baseret på blandt andet Cisco ACI i et spine/leaf-multi pod setup, Cisco SD-WAN, Cisco DNA og Cisco firewalls. Derudover har du praktisk driftserfaring med Cisco-udstyr – primært IOS-XR.kendskab til VMware NSX.
Tekniske kvalifikationer
Vi leder efter en Senior profil så vi forestiller os, at du kommer med +5 års erfaring fra lignen-de stillinger, og har interesse og erfaring indenfor flere af følgende områder:
- TCP/IP v4 og v6 inkl. BGP, MPLS og relaterede protokoller i et Service Provider-netværk
- Netværks- og server-/service-forståelse, for at understøtte og sikre levering af ser-vices
- Kendskab til VMware NSX.
- Automatisering / scripting (Terraform, python etc.)
- Fejlfinding i netværk generelt
Derudover er du flydende på dansk og engelsk – skriftligt og mundtligt.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Vi tilbyder en generøs pakke af fordele, inklusiv sundhedsforsikring og pension, samt løbende professionel udvikling og læringsmuligheder.
Vil du være en del af fællesskabet?
Har du spørgsmål, så kontakt Manager, Thorvald Kodal på Thokod@norlys.dk eller telefonnummer +45 42 52 79 99.
Diversitet og inklusion er en del af Norlys’ DNA og vores værdier: fællesskab, nytænkning og ansvarlighed. Vi mener, at et ægte fællesskab er rummeligt, trygt og inspirerende, at det er ansvarligt at skabe plads til forskellighed, og at vi bedst kan tænke nyt, når vi bringer alle kompetencer i spil. Derfor opfordrer vi alle uanset baggrund til at søge jobbet.
Vi indkalder til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet de rette kandidater, så send os din ansøgning hurtigst muligt.
i glæder os til at høre fra dig!
Titel: Network Architect til datacenter og campus-netværk