Senior Network Engineer med speciale i ACI

 

Lokation: Aalborg, Aarhus eller Silkeborg

 

Drømmer du om at blive en del af Danmarks største energi- og telekoncern, hvor vi arbejder med ny teknologi og kontinuerligt udvikler innovative og smartere løsninger? Og har du lyst til at påvirke Norlys’ fremtidige arbejde med infrastruktur? Så er du måske vores Senior Network Engineer.

 

Bliv en del af vores dygtige team af infrastruktur-specialister

Du bliver en del af afdelingen IT Infrastructure, som er sat i verden for at drifte Norlys’ interne netværk. Afdelingen består pt. af 13 infrastruktur-specialister og en leder der vægter et respektfuldt samarbejde højt. Som virksomhed har vi blandt andet ansvar for kritisk infrastruktur, og det er derfor vigtigt for os at arbejde i nyere systemer, som lever op til vores krav med hensyn til sikkerhed såvel som øvrige specifikationer.

 

Du bliver derfor en del af et miljø, hvor vi er motiverede og videbegærlige og altid har et åbent sind for optimering og forbedring. Derfor kan du også forvente, at vi løbende sparrer med hinanden og sammen sikrer, at vi leverer ydelser af høj kvalitet ind i koncernen.

 

Netværksdrift og -optimering

Du vil som Senior Network Engineer have en betydelig rolle i driften af vores ACI miljøer. Du skal have minimum 5 års praktisk erfaring med ACI og større entreprisenetværk. Vi har i dag 3 ACI installationer, hvortil vi ønsker at styrke teamet. Du vil komme til at arbejder tæt sammen med Netværk Arkitekter og øvrige drifts folk.

 

Du arbejder struktureret og selvstændigt

Som menneske er du struktureret og du formår at holde overblikket i en hverdag med mange forskellige opgaver. Vi får løbende mange opgaver og projekter ind, og det er vores fornemmeste opgave at imødekomme forretningen i de problemer, de har behov for at få løst. Du skal derfor være god til at skabe struktur i en travl – og ikke mindst spændende – hverdag, som indimellem også stiller høje krav til vores evne til at omstille os. Du kan arbejde selvstændigt med dine opgaver, og så befinder du dig godt i den udadvendte rolle, hvor du skaber relationer på tværs af Norlys-koncernen.

 

Du vil desuden deltage i rådighedsvagten for Norlys IT, som indebærer at være til rådighed på telefonen udenfor almindelig arbejdstid. Vagtordningen fordeles i et rul mellem dig og dine kollegaer.

 

Vi tilbyder dig et job i en koncern i rivende udvikling og med et solidt økonomisk fundament. Hos os er der en naturlig sammenhæng mellem udfordringer, udvikling og succes. Vi er en organisation, hvor du som medarbejder kan forvente attraktive ansættelsesforhold og gode udviklingsmuligheder. Vi holder hinanden op på vores værdier om Fællesskab, Ansvarlighed og Nytænkning, og så tror vi på, at trivsel og performance går hånd i hånd. Det er vores overordnede mål, at du udvikler dig og øger din markedsværdi, når du er hos os.

 

Da du skal arbejde med kritisk infrastruktur i både vores tele- og energiforretning, er det en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes hos FE og PET, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Dit arbejdssted vil være Aalborg, Aarhus eller Silkeborg, og der vil lejlighedsvis være transport til vores øvrige lokationer.


Vil du være en del af fællesskabet?

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte IT Infrastructure Senior Manager, Bjørn Borup Thomsen, på bjotho@norlys.dk eller tlf. 2030 0111.

 

Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet.

 

Hvis dette er dit drømmejob, så skynd dig at sende din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 3,5 millioner kunderelationer, 4.600 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.

Titel:  Senior Network Engineer med speciale i ACI

Ansøgningsfrist:  26. marts 2026
Publiceret:  26. feb. 2026

Karriere hos Norlys:

Vi har altid brug brug for nye dygtige medarbejdere til at hjælpe os med at realisere vores ambitoner. Er du en af dem? 

Giv os feedback på jobopslaget

Vi værdsætter din feedback og håber du dele din mening med os! 

4 spørgsmål 

2 minutters varighed

100 % anonymt

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 3.000 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.