Service Delivery Manager
Brænder du for at gøre en forskel for interne kunder som deres Single Point of Contact og har et skarpt blik for samarbejde på tværs? Vil du være en del af et stærkt og engageret team, der samarbejder om at levere den bedste service til vores kunder? Kunne dette være din næste udfordring? Så læs med her.
Som Service Delivery Manager hos Norlys får du en central rolle med ansvar for din egen kundeportefølje. Du bliver bindeleddet mellem selskaberne i Norlys, leverandører og Norlys Tech HUB. Du får ansvaret for det taktiske leverandørsamarbejde med flere eksterne leverandører, med opfølgning på kontrakter, SLA’er samt KPI’er. Du bliver en del af et stærkt og engageret team, hvor samarbejde og vidensdeling er i fokus og hvor vi spiller hinanden gode.
Dine ansvarsområder som vores nye Service Delivery Manager inkluderer:
- Afholde afrapporteringsmøder med Norlys selskaber og relevante interessenter.
- Medvirker til gennemførsel af audits, risikovurderinger og compliance screeninger af IT- servicen.
- Sikre, at ændringer i IT-service følger leverandørens anbefalinger og best practices.
- Sikre høj kvalitet i leverancer.
- Være sparringspartner for IT-projekter vedrørende driftsrelaterede spørgsmål og SLA-setup i leverandørsamarbejde.
Du medvirker til at sikre, at leverancerne fra Norlys Tech HUB løbende bliver forbedret og optimeret i samarbejde med kunderne og kollegaerne.
Nødvendige kvalifikationer til rollen:
- Erfaring med større serviceaftaler inden for IT.
- Stærke kommunikations- og stakeholder management-evner, både på dansk og engelsk.
- Økonomisk flair.
- Teknisk forståelse og erfaring med IT.
Hvem er du:
- Du er god til at bygge relationer og er serviceminded i forhold til kollegaer, kunder og leverandører.
- Du trives med teamwork og skaber succes gennem samarbejde.
- Du har en god forståelse for, hvordan forretning og IT spiller sammen.
- Du bidrager til fællesskabet i Norlys og støtter vores fælles succes.
- Du trives med forandringer og kan navigere i en dynamisk organisation
Vi tilbyder:
Hos Norlys får du mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Vi tilbyder en karriere med fleksibilitet og mulighed for at harmonere ambitioner med arbejdstider. Din arbejdsplads kan være enten i Silkeborg, Aarhus, eller Aalborg.
Har du spørgsmål til stillingen?
For konkrete spørgsmål til indholdet i stillingen, kontakt Manager Lene Ramsgaard på lenram@norlys.dk.
Vi inviterer løbende til samtaler, så skynd dig at sende din ansøgning og dit CV.
Norlys er en arbejdsgiver, der giver lige muligheder. Vi opfordrer kandidater fra alle baggrunde til at ansøge.
Title: Service Delivery Manager