Teamleder til Norlys' kantine - Skab madglæde og engagerede medarbejdere

 

Lokation: Aalborg

 

Vil du lede en topmoderne kantine? Er du passioneret omkring bæredygtighed, det grønne køkken og fællesskab gennem madoplevelser? Så er du måske den kantineleder, vi søger til Norlys.

 

For os i Norlys er kantinen mere end et spisested; den understøtter relationer og samarbejde blandt medarbejdere. Vores madkultur fokuserer på kvalitet, grønnere alternativer og ansvarligt værtskab. Rollen som Teamleder kombinerer faglig stolthed og ledelse, bidragende til medarbejdernes trivsel. Du skal sikre, at måltiderne smager godt, støtter en grønnere retning, og at kantinen fremmer Norlys’ kultur og værdier.

 

Vi gør en forskel for medarbejderne i Norlys

Du bliver en del af Facility Management West teamet med 10 medarbejdere, opdelt i to spor: kantinedrift og FM-specialister. Du leder kantinen i Aalborg, mens en kollega leder kantinen i Aarhus. FM-specialisterne arbejder med reception, arbejdspladsindretning, og bygningsdrift i hele Jylland.

 

Selvom vi har forskellige fagligheder, arbejder vi som ét team med et fælles mål: at skabe rammer, der understøtter trivsel, kultur og en stærk medarbejderoplevelse. Vi sparrer og udvikler løsninger sammen, og kantinerne spiller en central rolle i det samlede FM-fællesskab. Hos os står mad, service og arbejdspladsens fysiske rammer side om side, og vi samarbejder tæt om at skabe oplevelser, der gør en reel forskel for menneskene i huset.

 

Vær med til at udvikle vores kantinekoncept

Køkkenet i Aalborg er placeret i vores spritnye domicil på Gasværksvej – med topmoderne faciliteter og helt nyt køkkenudstyr. Her bliver du leder for et team på 8 medarbejdere, der hver dag leverer mad og service til 400–500 spisende gæster. Udover frokost leverer teamet mødeforplejning, frugtordning, drift af kaffemaskiner og te-køkkener samt en lang række events gennem året.

 

Dine primære ansvarsområder inkluderer:

 

  • Daglig ledelse, motivation og udvikling af kantinens 8 medarbejdere.
  • Sikre en madoplevelse, der skaber trivsel, energi og fællesskab i huset.
  • Planlægning af produktion, menuudvikling og kvalitetsløft på tværs af kantinen – med fokus på moderne og grønnere retninger.
  • Ansvar for drift, økonomi, indkøb og varebestilling.
  • Koordinering af frugtordning, mødeforplejning, kaffemaskiner og te-køkkener.
  • Afholdelse og støtte til events og medarbejderarrangementer.
  • Overholdelse af hygiejne, køkkensikkerhed og Norlys’ service- og kvalitetsstandarder.

 

Kan du holde overblikket med et smil på?

Vi søger en leder, der både kan skabe struktur, inspirere sit team og løfte kvaliteten af hele madoplevelsen. Du trives i en rolle, hvor du arbejder strategisk én dag og operationelt på gulvet den næste. Du har blik for, hvordan god mad, god service og godt værtskab er med til at skabe kultur og sammenhængskraft. Du er ambitiøs på både kvalitet og trivsel – og du drives af at skabe en kantinedrift, der gør en reel forskel for menneskene omkring dig.

 

Vi forestiller os, at du:

 

  • Har erfaring fra kantinedrift, restaurationsbranchen eller storkøkken – gerne med ledelsesansvar
  • Er en stærk og nærværende leder, der kan motivere og udvikle et team
  • Går op i kvalitet, gæsteoplevelser og stoltheden ved at levere mad, der gør en forskel
  • Har styr på planlægning, drift, økonomi og struktur
  • Er samarbejdsorienteret og god til at kommunikere klart og positivt
  • Trives i et miljø, hvor man både leder, deltager og udvikler

 

Du skal være indstillet på, at der kan opstå situationer, hvor aftenarbejde kan forekomme.

 

Endelig vil du få en leder, der sætter fokus på din udvikling og karriere, så vi sikrer de rigtige muligheder for, at du kan vokse i rollen og udvikle dig som leder.

 

Vil du med på madholdet?

… så send din ansøgning og CV. Vi holder samtaler løbende og tager jobannoncen ned når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Nicolaj Munk Vraa på tlf. 28606398 eller mail nicvra@norlys.dk. Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. 

 

Vi ser frem til at høre, hvordan du kan bidrage til at styrke vores kantine i Aalborg.

 

Grundet ferie i forbindelse med jul og nytår, kan der forekomme længere svartid på din ansøgning, vi forventer at du hører noget senest midt i januar.

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 3,5 millioner kunderelationer, 4.600 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.

Stilling:  Teamleder til Norlys' kantine - Skab madglæde og engagerede medarbejdere

Ansøgningsfrist:  8. jan. 2026
Dato:  11. dec. 2025

Karriere hos Norlys:

Vi har altid brug brug for nye dygtige medarbejdere til at hjælpe os med at realisere vores ambitoner. Er du en af dem? 

Giv os feedback på jobopslaget

Vi værdsætter din feedback og håber du dele din mening med os! 

4 spørgsmål 

2 minutters varighed

100 % anonymt

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 3.000 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.