Technical Supporter til eMobility - Vær med til at skabe den gode kundeservice
Vi søger en ny dygtig kollega til at styrke teamet og levere førsteklasses kundeservice til vores kunder og partnere indenfor opladning af elbiler. Den ideelle kandidat brænder for at løse kundernes tekniske problemer med fremragende kundeservice.
Mærk vores stærke sammenhold
Du vil blive en del af afdelingen eMobility Technical Support i Norlys Energi, som består af 9 dygtige medarbejdere. Teamet er præget af et godt sammenhold og en positiv og problemløsende tilgang til kundernes udfordringer.
Sammen besvarer vi hver dag henvendelser fra kunder og partnere, hvor vi gennem stærke kommunikationsevner bistår med problemløsning og opladningssupport.
Vi leverer 24/7 support til vores opladningskunder, så du skal være indstillet på at tage rådighedsvagter udenfor vores normale åbningstid. Vagterne planlægges i god tid og du har indflydelse på, hvilke dage du ønsker at bidrage med til vagtrullet.
Førsteklasses kundeservice til Norlys' opladningskunder
Du bliver ansvarlig for at yde kundeservice til kunder og teknikere, der ringer ind med udfordringer med opladningen. Med god support sikrer du, at kunderne får en god ladeoplevelse.
Dine arbejdsopgaver vil inkludere:
- Yde teknisk support via telefon, chat eller e-mail til vores kunder og partnere omkring opladning til elbiler
- Fejlfinde og løse tekniske problemer relateret til ladeoplevelsen
- Samarbejde tæt med vores tekniske team for at løse komplekse udfordringer
- Dokumentere support incidens og -løsninger til at opbygge et vidensgrundlag og forberede supportprocessen
- Vejlede og guide kunder i brugen af vores ladeløsninger
- Håndtere reklamationer.
Er du serviceminded og løsningsorienteret
Der kan være forskellige baggrunde som indgange til jobbet. Nøglen til at lykkes er dog, at du brænder for kundekontakten, er serviceminded og løsningsorienteret.
Vi forestiller os desuden at du:
- Har erfaring med at yde kundeservice
- Har god teknisk forståelse – eller lyst til at tilegne dig nødvendig viden
- Stærke kommunikations- og kundeservicefærdigheder
- Er struktureret og kvalitetsbevidst i dit arbejde, og finder motivation i at levere service af højeste standard
- Trives med et højt tempo
- Har en positiv indstilling og er klar til at bidrage til et fællesskab, der er præget af godt humør og samarbejde.
Dit arbejdssted vil blive på vores nye, flotte kontor ved havnefronten i Aalborg. Din 37 timers arbejdsuge ligger i tidsrummet 8.00-17.00 på hverdage og du vil blive en del af en 24/7 vagtordning, hvor vagterne deles i teamet. Det foregår pt. således, at medarbejderne på eget initiativ melder sig ind på vagter udenfor normal arbejdstid.
Motiveres du af at skabe de gode kundeoplevelser?
Har du spørgsmål, så kontakt Manager Tobias Lambertsen på tlf. 91 32 63 28 eller mail toblam@norlys.dk.
Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat. Vi ser frem til at høre fra dig!
Title: Technical Supporter til eMobility - Vær med til at skabe den gode kundeservice