IT Supporter - gør en forskel for dine kollegaer

 

IT Supporter  - gør en forskel for dine kollegaer 
Er du passioneret omkring IT-support og sætter du en ære i at yde en unik supportoplevelse til dine kolleger? Har du erfaring med at arbejde i et til tider komplekst IT-setup, som både kræver godt overblik og fokus på detaljen? Så er du måske vores ny IT Supporter!

 

Vi står klar til at byde dig velkommen
Du vil blive en del af afdelingen, IT Support Services, hvor du blandt andet kommer til at arbejde tæt sammen med 16 IT Supportere, vi har et stærkt fællesskab, hvor trivsel og kompetenceudvikling er fundamentet for at levere en fremragende brugeroplevelse. Vi værdsætter et miljø, hvor alle bidrager og tager ansvar for egen læring.

 

Fællesskab, tillid og ansvar er kerneværdier hos os, og vi krydrer det hele med god kemi og godt humør. 

 

Hvordan vil din dagligdag se ud?  
Som IT Supporter vil dit primære ansvar være at yde 1. level IT support til vores brugere. Du vil supportere en bred vifte af brugere – fra kørende teknikere og kundecentermedarbejdere til kontoransatte. Uanset hvem der henvender sig, stræber vi altid efter at levere fremragende support med indlevelse og forståelse.

 

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Single Point of Contact (SPOC)
  • Sagshåndtering og knowledgemanagement via ServiceNow
  • Telefoni- og walk-in support af vores brugere
  • Support og fejlsøgning af Microsoft 365 og Windows 11
  • Hardware og softwarehåndtering
  • Support af fysiske mødelokaler samt forskellige typer af IT-udstyr og tilbehør
  • Systemsupport fx Puzzel telefoni, D365FO, Teams, Gluu, SharePoint m.m.
  • Udarbejde og vedligeholde dokumentation for systemer, processer og løsninger

 

Er du klar til nye udfordringer?
Vi leder efter en løsningsorienteret og vedholdende person, med en pragmatisk tilgang til de opgaver, du får. Du er altid parat til forandringer og frygter ikke at tage nye udfordringer op. Desuden er du en social person, der er udadvendt og altid klar til at yde en fremragende service.

 

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har en uddannelse som IT-supporter, datatekniker eller flere års erfaring inden for IT-support
  • Har erfaring med support af Office-produkter, Windows, macOS, brugeradministration og arbejdspladsrelateret teknologi
  • Er fortrolig med Active Directory, Azure, Citrix, SharePoint og ServiceNow
  • Har kendskab til ITIL
  • Kan kommunikere flydende på både dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt
  • Har gerne erfaring med Powershell og en interesse i at udvikle disse færdigheder yderligere

 

Vi tilbyder en ret fantastisk arbejdsplads, inklusiv:

  • Ambitiøse, dedikerede kolleger og en uformel omgangstone
  • En varieret hverdag i en stor organisation med masser af faglig ekspertise og potentiale
  • Bonusordning, pension og sundhedsforsikring
  • Kantineordning
  • Personaleforening med flere gode aktiviteter

 

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer hvor du vil indgå i en vagtplan. 


Arbejdsstedet er Hermodsvej 22 i Århus indtil vi samlet flytter ind på Norlys lokationen på Slet Parkvej i Århus.

 

Skal du være med i teamet?
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og CV til os via linket. Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet.  Vi indkalder til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat, så send os din ansøgning hurtigst muligt.

 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager Louise Nygaard Poulsen via loupou@norlys.dk eller telefon 22820413 


 
Vi ser frem til at høre fra dig!

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 3,5 millioner kunderelationer, 4.600 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.

Stilling:  IT Supporter - gør en forskel for dine kollegaer

Ansøgningsfrist:  Løbende
Dato:  6. aug. 2025

Karriere hos Norlys:

Vi har altid brug brug for nye dygtige medarbejdere til at hjælpe os med at realisere vores ambitoner. Er du en af dem? 

Giv os feedback på jobopslaget

Vi værdsætter din feedback og håber du dele din mening med os! 

4 spørgsmål 

2 minutters varighed

100 % anonymt

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 3.000 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.