Manager til Payroll & Masterdata - Sæt din ledelseserfaring i spil hos Norlys (Barselsvikariat)
Lokation: Esbjerg
Er du motiveret af en rolle, der kræver gode ledelses-, samarbejds- og analytiske evner? Har du lyst til at få en dyb indsigt i processerne i People & Culture og måske som et springbræt i din videre karriere? Så er det måske dig, vi er på udkig efter!
Et fantastisk team står klar til at tage imod dig
Et fantastisk team søger en midlertidig Manager til Payroll & Masterdata med opstart i juli for at sikre den bedst mulige overdragelse med nuværende Manager, der skal på barsel. Du får ansvaret for at sikre stærk ledelse samt effektive systemer og processer inden for løn og HR system, samt at fremme samarbejde med både interne og eksterne interessenter.
Teamet administrerer løn og medarbejdermasterdata for hele Norlys, idet vi dog pt. opretholder et separat setup for vores kolleger, der er ansat i Norlys Mobil (tidligere Telia). Vi omtaler teamet som et Shared Service Center, med ledelse forankret i People & Culture i det kommercielle selskab i Norlys. Teamet består af 10 medarbejdere, primært baseret i Esbjerg. Selvom det ikke er et krav at arbejde fast fra Esbjerg, bør du forvente 2-3 dage om ugen med fysisk tilstedeværelse.
Som manager vil du også træde ind i ledelsesteamet for People & Culture i det kommercielle selskab og dermed få en bredere indsigt i hele People & Culture.
Det er vigtigt, at du kan se dig selv i vores værdier: fællesskab, ansvarlighed og nytænkning, da de er i centrum i vores organisation.
Oprethold og styrk kvalitet i HR-processerne
Som Manager for Payroll & Masterdata bliver du den primære kontaktperson for vores Shared Service Center inden for løn, medarbejderdata og udvalgt tidsregistrering. Du får således et tæt samarbejde med både interne og eksterne interessenter for at sikre optimal drift og udvikling.
Du skal være komfortabel med daglig koordination, fejlfinding og analyse samt procesoptimering. Din evne til at opbygge relationer og samarbejde er afgørende, da du vil arbejde med mange interessenter, herunder ledere, superbrugere og områder som IT og Finans samt øvrig People & Culture. Derudover vil du have et tæt samarbejde med vores eksterne partner Visma på løn, samt vores eksterne partner Gavdi på vores HR system, hvor du i dagligdagen er ansvarlig for samarbejdet.
Dine nøgleansvarsområder:
- Månedsproces for data- og løngrundlag til Visma
- Ansvarlig for samarbejde med Visma
- Kontrol og godkendelse af lønnen
- Procesejer på tidsregistrering omfattende løn og fravær, herunder også proces i vores ERP-system D365FO
- Ansvarlig for Change Board for udviklingsønsker til fælles HR system på tværs af Norlys’ selskaber, herunder drift, vedligehold og udvikling af systemet i tæt samarbejde med vores eksterne partner Gavdi
- Ansvarlig for HR masterdata
- Firmabiler.
En stærk drivkraft sammen med teamet
Vi søger en dedikeret person til rollen som Manager for Payroll & Masterdata. Din uddannelsesmæssig baggrund er ikke afgørende, dog vil erfaring med løn eller en bredere økonomifunktion være en fordel. Du er nysgerrig og kan hurtigt se sammenhænge på tværs af processer. Du motiveres af en hverdag med mange bolde i luften, hvor du kontinuerligt skal skabe overblik og prioritere sammen med teamet. Det konkrete systemkendskab er ikke afgørende, men du er nysgerrig, videbegærlig og interesserer dig for systemer, data og processer.
Kompetencer vi leder efter:
- Gode ledelsesevner
- Erfaring og systemkompetencer med forskellige ERP- og HR-systemer, samt Excel
- Naturlig evne til at arbejde med procesoptimering og automatisering af disse
- Systemstærk, lærenem og en problemløsende tankegang
- Nysgerrighed i at forstå, hvorfor der til tider sker fejl, og hvordan de kan udbedres og optimeres og allerbedst automatiseres
- Gerne erfaring med at arbejde i tværgående projektgrupper.
Vil du have en central rolle i vores team?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Vice President, Peter Ibsen, på 3018 9609 eller petibs@norlys.dk.
Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat. Vi ser frem til at høre fra dig!
Vi indkalder til samtaler løbende, så upload dit CV hurtigst muligt.
Title: Manager til Payroll & Masterdata - Sæt din ledelseserfaring i spil hos Norlys (Barselsvikariat)