(Sr) Commercial Execution Managers - Aarhus, Aalborg eller København

Vær med til at forme og realisere Norlys’ kommercielle satsninger på tværs af telco og energi
Bliv en del af Commercial Excellence & CX
Vi forbinder strategisk retning, kommerciel planlægning, porteføljeprioritering, GTM, kundeoplevelse og eksekvering. Vores opgave er at øge kvaliteten af de kommercielle beslutninger og organisationens evne til at omsætte dem til målbar værdi. Du bliver en del af et område under opbygning med høje ambitioner, et tæt samarbejde og mulighed for at præge både konkrete kommercielle satsninger og vores måde at arbejde med commercial execution på.
2 profiler inden for samme disciplin | Commercial Excellence
Vi søger to profiler med forskelligt erfaringsniveau og til to forskellige kommercielle agendaer. Den ene skal drive større produkt-, koncept- og markedslanceringer fra beslutning til implementering og effekt.
Den anden er en seniorprofil dedikeret til en strategisk satsning, der skal skabe en mere sammenhængende og værdifuld kunderelation på tværs af Norlys’ produkter og services. Rollen spænder fra konceptudvikling, indsigt og kommerciel validering til pilotering, lancering og skalering.
Tilværelsen som Commercial Execution Manager | Hvad skal du lave
Du får ansvaret for at drive kommercielle lanceringer og GTM-aktiviteter fra beslutning og mobilisering til implementering, stabilisering og effektopfølgning.
- omsætte kommercielle beslutninger til klare outcomes, konkrete milepæle, tydelige ansvar og en sammenhængende tværgående eksekveringsplan
- drive tværgående produkt-, koncept- og markedslanceringer og etablere det tværfunktionelle setup, der skal sikre fremdrift og rettidige beslutninger
- koordinere leverancer på tværs af produktområder, salg, marketing, kanaler, kundeservice, CX, data og Digital & Technology
- skabe transparens om afhængigheder, risici og manglende leverancer og sikre, at de bliver håndteret eller eskaleret
- forberede nødvendige beslutninger og eskalationer og gøre konsekvenser og relevante trade-offs tydelige for ledelsen
- drive commercial readiness og go/no-go-processer og sikre sammenhæng på tværs af hele kunderejsen - fra produkt og processer til medarbejdere, kanaler, kommunikation, data og teknologi
- følge lanceringerne gennem implementering og stabilisering og skabe tydelig opfølgning på adoption, performance og realiseret effekt
- omsætte læring fra lanceringerne til løbende forbedring af vores fælles GTM- og execution-praksis
Fagområderne er fortsat ansvarlige for deres strategier, produkter, kommercielle greb, faglige leverancer og performance. I begge roller driver du sammenhængen på tværs og sikrer, at den samlede satsning er beslutningsklar, eksekverbar og rettet mod den aftalte effekt.
Tilværelsen som Senior Commercial Execution Manager | Hvad skal du lave
Du bliver ansvarlig for at forme og drive en strategisk satsning fra tidlig konceptudvikling og kommerciel validering til tværgående eksekvering, lancering og dokumenteret effekt. I tæt samarbejde med Business Owner og de ansvarlige fagområder skal du:
- samle og kvalificere satsningens kommercielle forudsætninger og omsætte dem til et fælles beslutnings- og eksekveringsgrundlag
- omsætte kunde-, markeds- og performanceindsigter til hypoteser, tværgående konsekvenser og klare anbefalinger
- kvalificere markedspotentiale, kundeværdi, business case og økonomiske konsekvenser i samarbejde med de relevante fagområder og Finans
- omsætte den kommercielle retning til pilot- og testscenarier, succeskriterier og et solidt grundlag for beslutninger om investering og skalering
- etablere et sammenhængende eksekveringssetup på tværs af kommercielle leverancer, kunderejser, kanaler, processer, data og teknologi
- etablere roadmap, leveranceplan og governance samt gøre nødvendige trade-offs om scope, rækkefølge, investeringer, kapacitet og time-to-market beslutningsklare
- mobilisere produktområder, salg, kanaler, kundeservice, marketing, CX, data og Digital & Technology om en fælles retning og drive de tværgående afhængigheder
- drive commercial readiness frem mod piloter, lancering og skalering og sikre opfølgning på den kundemæssige og kommercielle effekt
- rollen har ingen formel ledelse, men du leder og driver det integrerede arbejde på tværs og fungerer som senior sparringspartner for den kommercielle ledelse gennem hele forløbet – fra de tidlige strategiske og konceptuelle valg til realiseret effekt
Hvad har du prøvet | dine erfaringer
Vi søger to profiler inden for samme fagdisciplin, men med forskelligt erfaringsniveau. Vi lægger vægt på både din erfaring og kompleksiteten af de initiativer, du tidligere har arbejdet med. Til seniorrollen forventer vi desuden erfaring med at forme komplekse satsninger fra et tidligt stadie, kvalificere business cases og skabe beslutningsgrundlag for seniorledelsen.
- bidraget til væsentlige beslutninger gennem analyse, dømmekraft og tydelig kommunikation
- arbejdet med problemstillinger, hvor strategi, kommerciel værdi, kunde, organisation og teknologi skal hænge sammen
- mobiliseret og drevet tværfunktionelle eksekveringer i organisationer med høj kompleksitet
- fulgt initiativer længere end til anbefalingen og taget medansvar for implementering, forankring og effekt
Du er nysgerrig og analytisk og god til at opbygge tillidsfulde relationer på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer. Du lytter til forskellige perspektiver og formår at samle mennesker om en fælles retning.
Uanset hvor henne du er i din karriere og erfaring, så send os dit CV.
Interesseret?
Har du spørgsmål til rollerne, er du velkommen til at kontakte Vanessa McGrail, Director, Head of Commercial Excellence & CX, på vanmcg@norlys.dk. Vi indkalder til samtaler løbende.
Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladeløsninger, internet, tv og mobiltjenester til danskerne. Vores medarbejdere arbejder hver dag for at gøre den grønne og digitale omstilling til virkelighed. Det er et stort ansvar. Måske vil du være med til at løfte det?
Title: (Sr) Commercial Execution Managers - Aarhus, Aalborg eller København