IT Supporter - Gør en forskel for dine kollegaer

Lokation: København S, Ørestad
Er du passioneret omkring IT-support og sætter du en ære i at yde en unik supportoplevelse til dine kolleger? Har du erfaring med at arbejde i et til tider komplekst IT-setup, som både kræver godt overblik og fokus på detaljen? Så er du måske vores nye IT Supporter!
Vi står klar til at byde dig velkommen
Du vil blive en del af afdelingen, IT Support, hvor du blandt andet kommer til at arbejde tæt sammen med 17 IT Supportere. Teamet er fysisk spredt over København, Silkeborg, Aalborg, Aarhus og Esbjerg. Vi har et stærkt fællesskab, hvor trivsel og kompetenceudvikling er fundamentet for at levere en fremragende brugeroplevelse. Vi værdsætter et miljø, hvor alle bidrager og tager ansvar for egen læring.
Fællesskab, tillid og ansvar er kerneværdier hos os, og vi krydrer det hele med god kemi og godt humør.
Hvordan vil din dagligdag se ud?
Som IT Supporter vil dit primære ansvar være at yde 1. level IT-support til vores brugere. Du vil supportere en bred vifte af brugere – fra kørende teknikere og kundecentermedarbejdere til kontoransatte. Uanset hvem der henvender sig, stræber vi altid efter at levere fremragende support med indlevelse og forståelse.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Single Point of Contact (SPOC)
- Sagshåndtering og knowledgemanagement via ServiceNow
- Primært walk-in support, men til tider også telefonisupport, af vores brugere
- Support og fejlsøgning af Microsoft 365 og Windows 11
- Support af fysiske mødelokaler samt forskellige typer af IT-udstyr og tilbehør
- Håndtering af hardware bestillinger og klargøring af bl.a. PC og tablet
- Support af fysiske mødelokaler samt forskellige typer af IT-udstyr og tilbehør
- Systemsupport fx Puzzel telefoni, D365FO, Teams, Gluu, SharePoint m.m.
- Udarbejde og vedligeholde dokumentation for systemer, processer og løsninger
Er du klar til nye udfordringer?
Vi leder efter en løsningsorienteret og vedholdende person, med en pragmatisk tilgang til de opgaver, du får. Du er altid parat til forandringer og frygter ikke at tage nye udfordringer op. Desuden er du en social person, der er udadvendt og altid klar til at yde en fremragende service.
Vi forestiller os, at du:
- Har en uddannelse som IT-supporter, datatekniker eller flere års erfaring inden for IT-support.
- Har erfaring med support af Office-produkter, Windows, macOS, brugeradministration og arbejdspladsrelateret teknologi.
- Er fortrolig med Active Directory, Azure, Citrix, SharePoint og ServiceNow.
- Har kendskab til ITIL.
- Kan kommunikere flydende på både dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt.
- Har gerne erfaring med PowerShell og en interesse i at udvikle disse færdigheder yderligere.
Vi tilbyder en ret fantastisk arbejdsplads, inklusiv:
- Ambitiøse, dedikerede kolleger og en uformel omgangstone
- En varieret hverdag i en stor organisation med masser af faglig ekspertise og potentiale
- Bonusordning, pension og sundhedsforsikring
- Kantineordning
- Personaleforening med flere gode aktiviteter
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer hvor du vil indgå i en vagtplan.
Skal du være med i teamet?
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og CV til os via linket. Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Vi indkalder til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat, så send os din ansøgning hurtigst muligt.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager Dorthe Ellegaard via dorell@norlys.dk eller telefon 26203000.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Titel: IT Supporter - Gør en forskel for dine kollegaer