IoT Solution Specialist

Frederik Møhl, Manager: I vores team bygger vi fremtidens digitale løsninger. Vi arbejder i krydsfeltet mellem teknologi og kommerciel udvikling – og vi leder efter en kollega, der vil vokse med opgaven, tage ansvar og være med til at skabe de løsninger, der forbinder Danmark.
Commercial Management, Pre-sale & Internal Sales, IoT & Wholesale
Afdelingen driver Norlys’ kommercielle vækst inden for IoT. Vi arbejder på tværs af markeder og segmenter, hvor vi identificerer nye forretningsmuligheder og skaber værdi gennem tæt samarbejde mellem salg, teknik og partnere. Som IoT Solution specialist bliver du en del af teamet bag Norlys’ voksende IoT-forretning, og vil:
- Deltage i dialoger med kunder og B2B-salgsteams om behov og tekniske løsninger
- Bidrage til design af kundeløsninger og sikre teknisk forståelse i kundemøder
- Støtte teknisk implementering og løbende forbedring af produkter
- Understøtte kommercielle analyser, business cases og prissætning
- Følge markedsudviklingen på IoT-teknologier og medvirke til at udvikle nye koncepter
Du får mulighed for at udvikle dig fagligt og tage større ansvar i takt med, at du vokser i rollen – med støtte fra et erfarent team, der hjælper dig med at lykkes.
Hvem er du | hvad har du prøvet
Du er nysgerrig, samarbejdsorienteret og har lyst til at arbejde i et felt, hvor teknik og forretning mødes. Du trives med at lære nyt, tage ejerskab og bidrage aktivt i dialoger med både kunder, kolleger og partnere. Måske har du arbejdet et par år med teknisk salg, presales, account management eller B2B-løsninger – og er nu klar til at tage næste skridt i din karriere.
Ansvarlighed
Du tager initiativ, følger op og leverer. Du trives med at finde løsninger og drive opgaverne i mål, selv når du lærer undervejs. Vi sørger for, at du får sparring og støtte til at udvikle dig i rollen.
Fællesskab
Du bliver en del af et team, der prioriterer samarbejde, vidensdeling og fælles succes. Vi hjælper hinanden på tværs af fagligheder og tror på, at godt samarbejde skaber de bedste resultater.
Nytænkning
IoT er i hastig udvikling – og vi forventer, at du vil være med til at udfordre og forbedre måden, vi gør tingene på.
Er du klar til på at blive en del af fællesskabet? Vi ser frem til at høre fra dig
Har du spørgsmål til rollen er du velkommen til at kontakte Frederik Møhl, Manager, Commercial Management, Pre-sale, Internal sale på fremoe@norlys.dk. Send os dit CV via systemet, da vi ikke håndterer CV’er på mail.
Title: IoT Solution Specialist