Key Account Manager til eMobility - Vær med til at udvikle stærke ladeløsninger til erhverv

Lokation: København
Motiveres du af forhandling, relationer og resultater? Og drømmer du om at bidrage til den grønne omstilling i en branche i rivende udvikling? Vi søger en ambitiøs Key Account Manager til vores eMobility-forretning, der vil få ansvar for løsningssalg til erhvervskunder og boligforeninger. Er det dig, vi søger?
Bliv en del af et dedikeret eMobility-team
Du vil blive en del af en organisation i kraftig vækst, hvor kulturen er kendetegnet af en entreprenørånd, og der vil være rig mulighed for at sætte dit eget præg på en alsidig hverdag. Dine nærmeste kollegaer arbejder med strategisk og teknisk produktudvikling, salgs- og konceptudvikling samt installation og drift af eMobility-løsninger for både privatkunder, erhvervskunder samt i offentlige projekter.
Du bliver en del af et stærkt team, der er fokuseret på rådgivning og salg af ladeløsninger til erhverv og boligforeninger. Du vil få arbejdssted på vores lokation i Ørestaden, men forventes at tilbringe en stor del af din arbejdstid ude hos kunderne i dit distrikt, som dækker hele Sjælland. Desuden tilbyder vi et fleksibelt arbejdsliv, hvor der også er mulighed for hjemmearbejde.
Løsningssalg til erhverv og boligforeninger
Som Key Account Manager bliver dit primære ansvarsområde at drive løsningssalg til erhvervskunder i tæt samarbejde med dine kollegaer. Du skal sikre fremdrift og salgsaktiviteter indenfor kundesegmenterne Large Account og boligforeninger, som bliver dine ansvarsområder. Desuden har du en væsentlig rolle som rådgiver for dine kollegaer der beskæftiger sig med SME-segmentet.
Dine primære opgaver bliver desuden at:
- Strukturere salgsaktiviteter i dit salgsdistrikt
- Udvikle og eksekvere på kundeplaner samt identificere nye salgsmuligheder
- Pleje og udvikle kunderelationer samt evaluering og bearbejdning af leads
- Etablering af tværfaglige samarbejder i Norlys med henblik på krydssalg
- Deltage på messer og kundearrangementer.
Du bliver en del af en dynamisk organisation, hvor opgaverne er alsidige og hvor du får god mulighed for at påvirke dit ansvarsområde samt bidrage til udvikling af eMobility-området.
Talent for god forhandling?
Vi ser gerne, at du har erfaring med salg af eMobility-løsninger, men det er ikke et krav. Vigtigst er din salgsbaggrund, hvor du brænder for at skabe salgsresultater og langvarige kunderelationer.
Desuden forventer vi, at du:
- Har solid erfaring med løsningssalg og forhandling
- Er hjemmevant i den troværdige kundedialog og forstår at afdække kundernes behov
- Er proaktiv og kan drive projekter fra start til slut og skabe resultater gennem effektiv eksekvering
- Er villig til at lære om tekniske løsninger og udvikling indenfor ladeløsninger
- Har erfaring fra en større organisation, men det er ikke et krav
- Tænker strategisk og kan sætte sig ind i den langsigtede udvikling
- Er engageret og trives i krydsfeltet mellem interne samarbejder og direkte kundedialog.
Personligt trives du med at agere i forandringer, da eMobility-området er i rivende udvikling og vækst. Din rolle vil ligeledes udvikles over tid, da du selv i høj grad vil være med til at påvirke stillingens indhold. Du arbejder fleksibelt og agilt med en nysgerrighed, som gør dig i stand til ubesværet af sætte dig ind i tekniske problemstillinger. Du besidder et stort drive og gennemslagskraft, som skinner igennem i dit pitch ude hos kunderne. Derudover er du en god købmand med talegaverne og forhandlingsevnerne på plads.
Vil du være med til drive den fortsatte udvikling af fremtidens eMobility-løsninger?
Har du spørgsmål, så kontakt Director for eMobility Business Solutions & Partnerships, Hans Christian Aarup, på telefon 2440 1251 eller på mail hanaar@norlys.dk.
Diversitet og inklusion er en del af Norlys’ DNA og vores værdier: fællesskab, nytænkning og ansvarlighed. Vi mener, at et ægte fællesskab er rummeligt, trygt og inspirerende, at det er ansvarligt at skabe plads til forskellighed, og at vi bedst kan tænke nyt, når vi bringer alle kompetencer i spil. Derfor opfordrer vi alle uanset baggrund til at søge jobbet.
Vi indkalder til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat, så send os dit CV hurtigst muligt.
Title: Key Account Manager til eMobility - Vær med til at udvikle stærke ladeløsninger til erhverv