Senior Lead Manager - Driv vores lead management og krydssalgsstrategi

Lokation: København eller Aalborg
Kunne du tænke dig at få en central rolle i at drive krydssalg og styrke vores lead management på tværs af Norlys’ produktunivers? Og kunne du tænke dig at blive omdrejningspunktet for at omsætte kundedata til initiativer, der styrker engagement og vækst gennem hele kunderejsen? Som vores nye Senior Lead Manager har du nu mulighed for, at få indflydelse på vores kommercielle prioriteringer og præge udviklingen i Danmarks største energi- og telekoncern. Er det dig, vi søger?
Bliv en del af et stærkt team, der driver performance på tværs af forretningen
Du bliver en del af teamet Channel Management & Analytics, hvor du arbejder målrettet med at drive performance på tværs af forretningen, fra business performance-rapportering og incitamentsmodeller til lead management, krydssalg og strategiske prioriteringer. Vores arbejde sikrer lavere omkostninger og højere kvalitet i salget.
Teamet består af specialister med hver deres faglige område, og vi har en stærk teamspirit, hvor vi trives med at skabe fremdrift og resultater sammen. Fleksibilitet er en del af hverdagen, og du vil opleve brede snitflader mod hele organisationen, i en kultur hvor vi samarbejder tæt med finans og andre nøglefunktioner.
Skab vækst gennem stærk lead management og krydssalg
Som Senior Lead Manager får du ansvaret for at drive vores lead management og krydssalgsstrategi på tværs af Norlys’ produkter, fra tv til internet, telefoni og energiprodukter. Rollen har ikke personaleansvar, men du er den centrale tovholder, der sætter retning og sikrer sammenhæng gennem hele kunderejsen, i tæt samspil med marketing, CVM og Martech.
Dine primære opgaver og ansvarsområder vil derfor være at:
- Være key stakeholder for vores samlede krydssalgsplan, lede den kommercielle planlægning for lead- og krydssalgsinitiativer, og prioritere ud fra forretningsmæssig effekt og kundepotentiale, i tæt koordinering med de øvrige afdelinger og vores kapacitet i outbound
- Bidrage til at videreudvikle segmenterings- og engagementmodellen for lead management og krydssalg, så de rette kunder mødes med de rette tilbud på det rette tidspunkt, i tæt samarbejde med CVM, der definerer produkterne, og Martech-teamet, der ejer den tekniske data-segmentering
- Sætte og følge KPI’er for krydssalg, lead konvertering, kundeengagement og churn, og etablere solid rapportering, der skaber fokus på handling
- Sætte mål og rammer for lead generering sammen med marketing, så salgskanalerne får kvalificerede, relevante leads, og kundeengagementet styrkes gennem hele kunderejsen
- Sikre sammenhæng mellem vores CRM- og marketing automation-aktiviteter og krydssalgsstrategien, og omsætte kunde- og adfærdsdata til konkrete, handlingsorienterede anbefalinger for kommerciel prioritering
- Etablere klare ejerskabsstrukturer og opfølgningsprocesser på tværs af marketing, produkt, channels og finance, så initiativer eksekveres til dørs og løbende forbedres.
Omsæt indsigt til kommerciel handling
Vi forventer, at du har en stærk kommerciel forståelse for, hvordan krydssalg og lead management skaber vækst, og evnen til at omsætte data og indsigt til konkrete, handlingsorienterede initiativer. Du kan tale samme sprog som vores CRM- og Martech-specialister, uden selv at skulle være den tekniske ekspert, og du trives i et krydsfelt med mange interessenter, hvor du leder dialogen på tværs af organisationen, uden at have personaleansvar.
Vi forestiller os desuden, at du har:
- Relevant kandidat-/masteruddannelse (fx cand.merc., cand.oecon., cand.polit., cand.it. eller lign.)
- Flere års erfaring med kommerciel planlægning, lead management eller vækststrategi
- Erfaring med abonnementsforretning, gerne fra tele-, energi- eller finanssektoren (men ikke et must).
Vil du være med til at forme fremtidens salg i Norlys?
Har du spørgsmål, så kontakt Director for Channel Management & Analytics, Martin Mai Møller, på tlf. 4180 8011 eller på mail marmoe@norlys.dk.
Diversitet og inklusion er en del af Norlys’ DNA og vores værdier: fællesskab, nytænkning og ansvarlighed. Vi mener, at et ægte fællesskab er rummeligt, trygt og inspirerende, at det er ansvarligt at skabe plads til forskellighed, og at vi bedst kan tænke nyt, når vi bringer alle kompetencer i spil. Derfor opfordrer vi alle uanset baggrund til at søge jobbet.
Ansøgningsfrist: 31. juli 2026. Grundet sommerferie vil samtaler først afvikles i august.
Title: Senior Lead Manager - Driv vores lead management og krydssalgsstrategi