UC Implementation Specialist - Skab stærke UC-løsninger for vores kunder

Lokation: København
Brænder du for at designe og implementere tekniske UC-løsninger, der rammer plet hver gang? Som UC Implementation Specialist får du en nøglerolle i at skabe værdifulde kundeoplevelser gennem dyb faglighed, tæt dialog og solid forståelse for både teknologi og forretning. Lyder det som noget for dig? Så læs videre.
Sæt kundens behov i centrum gennem faglighed og samarbejde
Du bliver en del af teamet i Mobile & UC Order Management. Teamet består af i alt 11 dygtige og erfarne medarbejdere, som sidder med en bred palette af opgaver inden for vores mobil og UC-område (Unified Communications).
Teamets opgaver består af alt fra at designe, konfigurere og levere UC-løsninger i tæt samarbejde med kunder og interne teams samt at rådgive i hele processen fra behovsafdækning til løsning, opsætning og overgang til drift. Kontakten vil både være opsøgende ud mod kunderne, men også af mere koordinerende karakter i backoffice.
Du arbejder tæt sammen med salg, Customer Managers, projektafdelingen og produktspecialister for at sikre en løsning med høj kvalitet og teknisk præcision.
Design og lever UC-løsninger med kvalitet og overblik
Som UC Implementation Specialist får du ansvar for at designe, konfigurere og levere UC-løsninger i samarbejde med kunder og interne teams. Du bliver eksperten, der sikrer, at løsningen matcher kundens forretningsbehov og rådgiver både før, under og efter implementeringen.
Dine opgaver spænder fra teknisk design og opsætning til kundedialog og koordinering. Du tager ansvar for, at implementeringen forløber gnidningsfrit - fra første kundemøde til overlevering i drift.
Dine primære opgaver omfatter:
• Udarbejde og konfigurere UC løsninger i tæt dialog med kunden
• Sikre installation, opsætning og test af løsninger
• Koordinere rådgivning og support på tværs af teams
• Bidrage til produktforståelse og videndeling i projekter
• Udarbejde implementerings- og leveranceplaner.
Herudover vil du også arbejde med:
• Bidrage til tilbudsunderstøttelse og teknisk kvalitetssikring
• Træne og vejlede interne teams i løsninger og best practice
• Dokumentere læringer og input til forbedringer.
Skab resultater gennem teknisk indsigt og stærke relationer
For at få succes i rollen, ser vi gerne, at du har en kombination af teknisk forståelse, serviceorientering og evnen til at skabe gode samarbejdsrelationer.
Vi ser gerne, at du kommer med:
• Erfaring som UC specialist eller fra lignende tekniske roller
• Kundekontakt eller erfaring fra kundeorienterede opgaver
• Stærk forståelse for stakeholder management
• Struktur og overblik i teknisk komplekse miljøer
• Proaktiv og løsningsorienteret tilgang
• Gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde på tværs af teams.
Vil du være med til at styrke Norlys’ UC-leverancer?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Thomas Kure Glerup, på telefon 2827 8160 eller mail thogle@norlys.dk.
Diversitet og inklusion er en del af Norlys’ DNA og vores værdier: fællesskab, nytænkning og ansvarlighed. Vi mener, at et ægte fællesskab er rummeligt, trygt og inspirerende, at det er ansvarligt at skabe plads til forskellighed, og at vi bedst kan tænke nyt, når vi bringer alle kompetencer i spil. Derfor opfordrer vi alle uanset baggrund til at søge jobbet.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Title: UC Implementation Specialist - Skab stærke UC-løsninger for vores kunder