Datateknikerelev - Tag del i fremtidens digitale infrastruktur

 

Bliver du motiveret af at arbejde i en dynamisk virksomhed med store ambitioner? Ønsker du at bidrage til driften og vedligeholdelsen af Danmarks største fibernet? Bliv en del af Sinal som vores nye datateknikerelev, og vær med til at udvikle fremtidens digitale Infrastruktur.

 

Et team der sikrer netværkets stabilitet og effektivitet 
I rollen som vores datateknikerelev vil du blive en del af vores Network Maintenance team, bestående af over 20 dedikerede kollegaer. Dette selvstændige team arbejder med udstyr fra Cisco, Juniper, Nokia, og fokuserer på automatisering, transmission, routing, switching, PON, firewalls, servere og støttesystemer. Sammen arbejder vi mod at sikre et stabilt og tilgængeligt netværk for Sinals kunder.

 

Vi værdsætter høje standarder, frihed under ansvar samt en uformel og sjov arbejdskultur. Vi arbejder målrettet på at skabe et motiverende arbejdsmiljø, hvor samarbejde er i centrum. Derudover lægger vi stor vægt på dialog, sparring og vidensdeling med kompetente kollegaer, og vi prioriterer både faglig og personlig udvikling som en naturlig del af vores daglige arbejde.

 

Datateknikerelev med fokus på netværksdrift og vedligeholdelse
Som datateknikerelev hos Sinal vil du få en række ansvarsområder, der sikrer effektiv drift og vedligeholdelse af vores netværk.

 

Dine primære arbejdsopgaver vil være: 

 

  • Proaktiv vedligeholdelse af infrastrukturen.
  • Fejlretning og rapportering af netværksproblemer (Level 2 og 3 support). 
  • Deltagelse i netværksoptimering, kapacitetsopgraderinger og softwareudrulninger. 
  • Sikre opdateret dokumentation og processer.
  • Implementere og overholde Norlys' sikkerhedspolitikker.

 

Flydende dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt, er et krav.

 

Engageret datateknikerelev med interesse for netværksinfrastruktur
Vi forestiller os, at du startet på uddannelsen som Datateknikker (speciale i infrastruktur) eller er ved at afslutte din it-supporter uddannelse og mangler en elevplads. Du har en passion for IT og teknologi, specielt netværk, og er ivrig efter at lære og udvikle dig fagligt. 

 

Som person er du nysgerrig og ivrig efter at lære nyt, hvilket gør dig til en engageret elev. Du trives i både selvstændige opgaver og teamarbejde, hvor du bidrager med din positive indstilling og samarbejdsevner. Din strukturerede tilgang sikrer, at du altid leverer arbejde af høj kvalitet, og du tager gerne ansvar for at dine opgaver kommer i mål. Med dine kommunikative færdigheder, kan du nemt formidle teknisk information på en klar og forståelig måde. 

 

Da Sinal beskæftiger sig med kritisk infrastruktur, er det en forudsætning for ansættelsen, at der foretages et baggrundstjek, og at du efterfølgende kan sikkerhedsgodkendes hos relevante myndigheder, samt at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under dit ansættelsesforhold. 

 

Baggrundstjek kan omfatte validering af din identitet, fremvisning af straffeattest, indhentelse af referencer samt validering af dit eksamensbevis. Baggrundstjekket udføres kun efter samtykke fra din side.

 

Vil du være en del af fællesskabet?
Har du spørgsmål, så kontakt Senior Manager for Network Maintenance, Almir Straarup Zekovic på tlf.: +45 2364 7908 eller mail: almzek@norlys.dk

 

Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat. 

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Norlys Fibernet er blevet til Sinal - en del af Norlys-koncernen  
Selvom vi nu hedder Sinal, forbliver vores stærke værdier og høje ambitioner uændrede. Sinal er Danmarks største fibernet med fiberforbindelse ud til mere end 900.000 adresser, dækker vi 40 procent af landet – størstedelen i Jylland – med energieffektive og fremtidssikrede fiberforbindelser Vi forbinder således ikke bare adresser og postnumre – vi forbinder mennesker, idéer og muligheder. Blandt vores 670 medarbejdere er kulturen fortsat drevet af passion, teknologisk ekspertise og et solidt fællesskab, hvor vi har en urokkelig ambition om at forme den stærkeste digitale fremtid. Som en stolt del af Norlys-koncernen, og med et værdibaseret ejerskab, der forener samfundsbevidste investorer og engagerede andelshavere, skaber vi forbindelser, der gør en forskel. 

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 3,5 millioner kunderelationer, 4.600 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.

Stilling:  Datateknikerelev - Tag del i fremtidens digitale infrastruktur

Ansøgningsfrist:  Løbende
Dato:  19. sep. 2025

Karriere hos Norlys:

Vi har altid brug brug for nye dygtige medarbejdere til at hjælpe os med at realisere vores ambitoner. Er du en af dem? 

Giv os feedback på jobopslaget

Vi værdsætter din feedback og håber du dele din mening med os! 

4 spørgsmål 

2 minutters varighed

100 % anonymt

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 3.000 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.