IT Portfolio Specialist - Vær med til at forme IT-governance i Norlys Fibernet
Motiveres du af at arbejde i en rolle, hvor du faciliterer processer som understøtter vigtige IT-leverancer? Vil du være med til at etablere en ny funktion i IT & Technology, der skal styrke sammenhængskraften internt i området, og ud mod vores forretning samt eksterne samarbejdspartnere?
Udfold din faglighed i en dynamisk IT-afdeling
I rollen som IT Portfolio Specialist bliver du en del af vores afdeling IT Architecture & Strategy bestående af 10 kollegaer, du vil samarbejde med 8 dedikerede arkitekter, inklusive 2 Enterprise arkitekter, 6 Solution arkitekter og vores studentermedhjælper. Sammen stræber vi efter at sikre effektive IT-løsninger der understøtter forretningsstrategien, hvilket indebærer at etablere en stærk IT-arkitektur for at opnå vores strategiske mål.
Teamet er præget af en kultur med højt fagligt niveau, balanceret med prioritering af stærke kollegiale relationer. Frihed under ansvar er centralt, og vi værdsætter både at kunne støtte og udfordre hinanden fagligt. Vi tager et stort ansvar for vores ansvarsområder og leverancer, så vi kan leve op til de forventninger, der er i organisationen.
IT Portfolio Specialist klar til at tage ansvar for procesudvikling og facilitering
Som vores nye IT Portfolio Specialist bliver du ansvarlig for at skabe stærke processer, så du sammen med ledelsen, product owners, samt vores forretning kan skabe ét samlet porteføljeoverblik over både demand og supply. Dette skal sikre transparens omkring status, prioritering og roadmaps for vores IT leverancer både internt i IT & Technology, men endnu vigtigere ud mod vores forretning og samarbejdspartnere.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
• Udvikle og sikre dybdeimplementering af processer, så vi har klare guidelines for indmelding af udviklingsopgaver, samt prioritering af disse sammen med forretningen
• Facilitere workshops, indsamle rettidigt input fra stakeholders, samt sikre ét samlet porteføljeoverblik
• Sikre effektiv kommunikation gennem væsentlige kanaler internt i IT & Technology, bredt ud i resten af organisationen samt med eksterne stakeholders
Nysgerrig og struktureret specialist med stærke kommunikationsevner
Vi forestiller os, at du har et par års relevant erhvervserfaring fra lignende roller, hvorigennem du har opnået en stærk profil inden for procesudvikling og en solid forståelse for IT-organisationers arbejdsmetoder. Hvis du er nyuddannet og er overbevist om, at du opfylder nævnte kriterier - måske har du et væsentligt studiejob og allerede opbygget en værktøjskasse - opfordrer vi dig til at søge stillingen.
Personligt er du:
• Ansvarsfuld og har en naturlig evne til at skabe orden i komplekse situationer, hvilket bidrager til en struktureret tilgang i dit arbejde.
• Tilpasningsdygtig og trives med forandring, hvor du ser nye udfordringer som muligheder for udvikling og hurtigt tilpasser dig forskellige situationer.
• Imødekommende og sikrer det gode samarbejde på tværs af organisationen.
• Dygtig til at kommunikere effektivt og tydeligt med flere og forskellige stakeholders.
Da Norlys Fibernet beskæftiger sig med kritisk infrastruktur, kan der i rekrutteringsforløbet være behov for at foretage et baggrundstjek af dig.
Baggrundstjek kan omfatte validering af din identitet, fremvisning af straffeattest, indhentelse af referencer samt validering af dit eksamensbevis. Du informeres, hvis dette bliver relevant og forud for igangsættelse.
Vil du være med til at præge vores procesudvikling?
Har du spørgsmål, kan du kontakte Director - IT Architecture & Strategy, Troels Hvilsted Hansen, på tlf.: +45 3190 4262 eller mail: Trohan@norlys.dk. Troels afholder ferie i uge 27-29.
Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Stilling: IT Portfolio Specialist - Vær med til at forme IT-governance i Norlys Fibernet