Kunde- og supportkonsulent - vær med til at sikre den gode oplevelse for vores udbydere

 

Har du god systemforståelse, og er du motiveret for at blive en del af en afdeling, der sætter en ære i at lykkes som et hold? Synes du det er fedt at bruge dit overblik til at løse udfordringer for vores kunder? Så er du måske vores nye kollega. 

 

Et centralt team med mulighed for ansvar 
I rollen som vores Kunde- og Supportkonsulent hos 1st Level Support bliver du en del af et team bestående af 12 kollegaer. Teamet indgår i afdelingen SP Support & CSAT som leverer service og support til de udbydere, der anvender vores fiber-infrastruktur. Det er altså internetudbyderen – ikke slutbrugeren – der er vores kunde. Vi er organiseret i tre sub-teams, hvor Provider Service-teamet løser udfordringer med kommende forbindelser hos vores udbydere, og vores 1st Level Support-team primært arbejder med fejlsøgning, digital fejlretning og telefonisk support af teknikere i marken. 

 

Teamet er præget af et stærkt arbejdsfællesskab med højt til loftet. Vi værdsætter høje standarder, frihed under ansvar samt en uformel og sjov arbejdskultur. Vi stræber efter at skabe et motiverende arbejdsmiljø, hvor samarbejde og kvalitet er i centrum. Derudover lægger vi stor vægt på dialog, sparring og vidensdeling med kompetente kollegaer, og vi prioriterer både faglig og personlig udvikling som en naturlig del af vores daglige arbejde. 

 

Serviceorienteret supporter, der er ivrig efter at prøve kræfter med spændende opgaver 
Som vores Kunde- og Supportkonsulent er du den første kontakt for vores kunder, hvor du bidrager til at sikre den gode oplevelse ved effektivt at løse tekniske udfordringer og levere ekspertise gennem telefonisk support og digitale kanaler. Du spiller en afgørende rolle i at opbygge relationer og fremme kundetilfredshed. 

 

Dine primære arbejdsopgaver bliver at: 

 

  • Telefonsupport af teknikerflåde – interne og eksterne. 
  • Håndtering af fejlsager fra service providers (screening, visitering, fejlsøgning, fejlretning, opfølgning, løbende kommunikation med service provider). 
  • Håndtering af booking af fejlretningstekniker med slutkunder. 
  • Support af andre infrastrukturpartnerskaber.   
  • Løbende opfølgning af sager, bookings og interne aftaler.  
  • Afhjælpning af provisioneringsfejl. 

 

Helhedsorienteret problemløser med teknisk indsigt 
Vi forestiller os, at du har relevant erhvervserfaring, hvor du har opbygget erfaring med kundekontakt samt teknisk avancerede sager. Derigennem kan du navigere i komplekse problemstillinger, begå dig i forskellige systemer, og tilbyde effektive løsninger. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke relevant, dog kan du lide at arbejde i et kompleks af systemer, processer og organisationer. Du er god til at følge de procesbeskrivelser, der er med til at sikre en konstant kvalitet i vores opgaveløsning.   

 

Som person er du proaktiv og serviceminded med en løsningsorienteret adfærd, der gør dig i stand til hurtigt at identificere og afhjælpe kundernes udfordringer. Du udstråler ro og tillid i stressede situationer, hvilket sikrer en positiv kundeoplevelse. Du er nysgerrig og læringsorienteret, altid ivrig efter at udvide din viden for at forbedre processen og leveringen af support. Din kommunikation er klar og empatisk, hvilket gør dig til en værdifuld brobygger mellem tekniske teams og kunder. 

 

Da Sinal beskæftiger sig med kritisk infrastruktur, er det en forudsætning for ansættelsen, at der foretages et baggrundstjek, og at du efterfølgende kan sikkerhedsgodkendes hos relevante myndigheder, samt at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under dit ansættelsesforhold.  

 

Baggrundstjek kan omfatte validering af din identitet, fremvisning af straffeattest, indhentelse af referencer samt validering af dit eksamensbevis. Baggrundstjekket udføres kun efter samtykke fra din side. 
 


Vil du være en del af fællesskabet? 
For mere information, kontakt Teamleader, Søren Skarregaard Poulsen, via mail på sorpou@norlys.dk sekundært på tlf. 22424547  

 

Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.  

 

Vi ser frem til at høre fra dig! 

 

Norlys Fibernet er blevet til Sinal - en del af Norlys-koncernen   
Selvom vi nu hedder Sinal, forbliver vores stærke værdier og høje ambitioner uændrede. Sinal er Danmarks største fibernet med fiberforbindelse ud til mere end 900.000 adresser, dækker vi 40 procent af landet – størstedelen i Jylland – med energieffektive og fremtidssikrede fiberforbindelser Vi forbinder således ikke bare adresser og postnumre – vi forbinder mennesker, idéer og muligheder. Blandt vores 670 medarbejdere er kulturen fortsat drevet af passion, teknologisk ekspertise og et solidt fællesskab, hvor vi har en urokkelig ambition om at forme den stærkeste digitale fremtid. Som en stolt del af Norlys-koncernen, og med et værdibaseret ejerskab, der forener samfundsbevidste investorer og engagerede andelshavere, skaber vi forbindelser, der gør en forskel.    

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 3,5 millioner kunderelationer, 4.600 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.

Stilling:  Kunde- og supportkonsulent - vær med til at sikre den gode oplevelse for vores udbydere

Ansøgningsfrist:  Løbende
Dato:  19. nov. 2025

Karriere hos Norlys:

Vi har altid brug brug for nye dygtige medarbejdere til at hjælpe os med at realisere vores ambitoner. Er du en af dem? 

Giv os feedback på jobopslaget

Vi værdsætter din feedback og håber du dele din mening med os! 

4 spørgsmål 

2 minutters varighed

100 % anonymt

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 3.000 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.