Kvalitet- og processpecialist - vær med til at skabe effektive arbejdsgange og stærke leverancer

 

Vil du være med til at sætte rammerne for kvalitet og skabe et solidt fundament for fremtidens arbejdsgange i en virksomhed med kritisk infrastruktur? Motiveres du af struktur, systematik og at sikre, at tingene bliver gjort rigtigt første gang? Så har du muligheden for at spille en vigtig rolle inden for kvalitetssikring.

 

Bliv en del af et team, som sætter rammerne for kvalitet og kundetilfredshed
I rollen Kvalitet- og processpecialist bliver du en del af Onsite Support bestående af 8 kollegaer. Sammen arbejder vi målrettet mod at sikre den gode kundeleverance gennem stærke processer og ensartede standarder. Vi skaber klare retningslinjer og effektiv onboarding for både interne og eksterne teknikere, så alt bliver gjort rigtigt første gang.

 

I teamet vil du opleve en åben og respektfuld atmosfære, hvor ordentlighed og kvalitet er kerneværdier. Vi giver plads til selvstændighed og ansvar, og arbejder mod at sikre høj kvalitet. Vi tror på, at faglig sparring og et stærkt socialt sammenhold understøtter samarbejdet i hverdagen

 

Bliv drivkraften bag stærke processer og standarder
Som vores nye Kvalitet- og processpecialist bliver du den, der sætter retningen for kvalitetssikring og sikrer, at procedurer og systemer fungerer i praksis. 

 

Dine primære opgaver bliver at:

 

  • Udvikle og implementere processer for kvalitetssikring og kvalitetskontrol.
  • Definere krav, format og dokumentation til teknikernes egenkontrol.
  • Sikre, at systemer til dokumentation fungerer og bliver brugt korrekt.
  • Indsamle og analysere data fra driften for løbende forbedringer.
  • Udarbejde standarder, tjeklister og procedurer.
  • Gennemføre stikprøver og audits.
  • Samarbejde med projektledere, teknikere og ledelse om optimering.
  • Bidrage til overlevering og løbende sparring, også efter implementering.


Din profil

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, og du behøver ikke at have en teknisk uddannelse. Det vigtigste er, at du har erhvervserfaring med kvalitet, procesoptimering, projektledelse eller lignende og trives med at tage ansvar. Du behøver ikke have erfaring med fibernet, men teknisk forståelse og interesse for processer og kvalitet vil være en fordel.


Vi forestiller os, at du:

 

  • Evner at skabe struktur i en kompleks og dynamisk virksomhed 
  • Er analytisk og har sans for detaljer.
  • Har erfaring med kvalitet, procesoptimering eller projektledelse.
  • Kan kommunikere effektivt og skabe relationer på tværs af organisationen.
  • Trives med ansvar og kan arbejde selvstændigt.
  • Motiveres af at skabe forbedringer og sætte ting i system.

 

Da Sinal beskæftiger sig med kritisk infrastruktur, kan der i rekrutteringsforløbet være behov for at foretage et baggrundstjek af dig. 

Baggrundstjek kan omfatte validering af din identitet, fremvisning af straffeattest, indhentelse af referencer samt validering af dit eksamensbevis. Du informeres, hvis dette

Vi tilbyder en fantastisk arbejdsplads

  • Fri børns sygedage
  • Fleksibel arbejdsplads
  • Pensionsordning gennem Velliv.
  • Massageordning.
  • Sundhedssikring gennem Dansk Sundhedssikring.
  • Mulighed for medarbejderbredbånd og fordelagtig rabat på medarbejder-TV-løsning inkl. Streaming. 
     

Vil du være en del af fællesskabet?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Peter Korsgaard, Senior Manager, på 29 40 58 29 eller petkor@norlys.dk.

 

Vi indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. 

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 3,5 millioner kunderelationer, 4.600 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.

Stilling:  Kvalitet- og processpecialist - vær med til at skabe effektive arbejdsgange og stærke leverancer

Ansøgningsfrist:  Løbende
Dato:  19. dec. 2025

Karriere hos Norlys:

Vi har altid brug brug for nye dygtige medarbejdere til at hjælpe os med at realisere vores ambitoner. Er du en af dem? 

Giv os feedback på jobopslaget

Vi værdsætter din feedback og håber du dele din mening med os! 

4 spørgsmål 

2 minutters varighed

100 % anonymt

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 3.000 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.