Network Engineer - vær med til at drive Danmarks største fibernet

 

Trives du i en teknisk rolle, hvor du kan bidrage til at sikre kvaliteten af Danmarks største fiberinfrastruktur? Er du passioneret omkring netværksdrift og vedligehold? Bliv en nøglespiller i at opretholde og optimere fibernettet hos Norlys Fibernet som Network Engineer.

 

Bliv en del af Danmarks førende fiberteam
Som Network Engineer hos Norlys Fibernet bliver du en del af et engageret driftsteam bestående af over 20 dedikerede kolleger. Vi arbejder målrettet på at sikre en holdbar og innovativ fiberinfrastruktur med udstyr fra ledende leverandører som Cisco, Juniper, Nokia og Alcatel.

 

I teamet værdsætter vi høje standarder, frihed under ansvar samt en uformel og sjov arbejdskultur. Vi arbejder målrettet på at skabe et motiverende arbejdsmiljø, hvor innovation og samarbejde er i centrum. Derudover lægger vi stor vægt på dialog, sparring og vidensdeling med kompetente kollegaer, og vi prioriterer både faglig og personlig udvikling som en naturlig del af vores daglige arbejde.

 

Network Engineer klar til at fastholde vores best-in-class infrastruktur
Som Network Engineer hos Norlys Fibernet vil du få en central rolle med et bredt ansvarsområde inden for vedligeholdelse og optimering af vores netværk.

 

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

 

  • Proaktiv vedligeholdelse af driften i fibernettet 
  • Fejlsøgning og fejlretning på transportprodukter med layer 2 og 3 teknologier
  • Fejlretning og håndtering af incidents samt support (Level 2 og 3)
  • Deltagelse i kapacitetsopgraderinger, netværksudbygning og softwareudrulninger
  • Sikre opdateret dokumentation, processer og overholdelse af sikkerhedspolitikker
  • Tilsikrer implementering og overholdelse af Norlys sikkerhedspolitikker i nettet  

 

Du kommer dermed til at arbejde med drift og vedligehold af netværk hos Danmarks største fiber infrastrukturejer og bliver fortrolig med teknologier og protokoller som EVPN, L2VPN, L3VPN, MPLS, LDP/RSVP, BGP m.m. 

 

Stillingen vil være tilkoblet vores Silkeborg eller Sønderborg kontor, dog tilbyder vi fleksible arbejdsforhold, herunder mulighed for hjemmearbejde.

 

Nysgerrig problemløser med netværkserfaring
Vi forestiller os, at du er en serviceorienteret problemløser. Du har mindst 3 års erhvervserfaring med netværksdrift, helst fra internetudbydere (ISP) eller konsulentverdenen. Derudover ser vi gerne at du har erfaring med og kendskab til at arbejde på platforme fra Cisco, Juniper og Nokia er vigtigt, ligesom erfaring med automatisering er en fordel.

 

Som person er du naturligt nysgerrig på teknikken og har derfor interesse i at lære, forstå, og navigere i komplekse systemer. Du har et analytisk mindset, hvorfor du trives godt i at sidde med datatunge opgaver, og du får en følelse af succes, når du kan løse tekniske problemer. Det falder dig naturligt at arbejde struktureret, så du er sikker på, at der er orden i detaljerne. Samtidig motiveres du at tage ansvar for dine egne opgaver og være med til at køre dem i mål. 

 

Da Norlys Fibernet beskæftiger sig med kritisk infrastruktur, er det en forudsætning for ansættelsen, at der foretages et baggrundstjek, og at du efterfølgende kan sikkerhedsgodkendes hos relevante myndigheder, samt at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under dit ansættelsesforhold. 

 

Baggrundstjek kan omfatte validering af din identitet, fremvisning af straffeattest, indhentelse af referencer samt validering af dit eksamensbevis. Baggrundstjekket udføres kun efter samtykke fra din side.

 

Vil du være en del af fællesskabet? 
For mere information, kontakt Senior Manager Almir Straarup Zekovic på telefon +45 2364 7908 eller e-mail almzek@norlys.dk

 

Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat. 

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 3,5 millioner kunderelationer, 4.600 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.

Stilling:  Network Engineer - vær med til at drive Danmarks største fibernet

Ansøgningsfrist:  Løbende
Dato:  9. maj 2025

Karriere hos Norlys:

Vi har altid brug brug for nye dygtige medarbejdere til at hjælpe os med at realisere vores ambitoner. Er du en af dem? 

Giv os feedback på jobopslaget

Vi værdsætter din feedback og håber du dele din mening med os! 

4 spørgsmål 

2 minutters varighed

100 % anonymt

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 3.000 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.