Product Manager - Vær med til at definere fremtidens ladeløsninger indenfor kommerciel transport

Lokation: Aalborg, Silkeborg eller København
Drømmer du om at være med til at udvikle produkter i en branche, der er i hastig vækst, hvor potentialet kun lige er begyndt at blive udforsket? Kommerciel transport står foran en større elektrificering med et enormt potentiale for transportbranchen og den grønne omstilling. Vi søger derfor en dygtig Product Manager, der skal være med til at udvikle branchens bedste produkter, der kan indfri netop det potentiale. Du har derfor nu mulighed for at blive en del af eMobility-branchens mest ambitiøse hold, der i fællesskab skal sikre den videre udvikling af ladeløsninger i hele Danmark.
Bliv en del af et team præget af sammenhold og entreprenørånd
Du vil blive en del af teamet i eMobility Product Management, som består af seks dygtige medarbejdere, som beskæftiger sig med produktudvikling, hvor omdrejningspunktet for arbejdet er udvikling og drift af opladningsprodukter og produktformidling til både privat- og erhvervsmarkedet.
Kulturen i afdelingen er kendetegnet af en entreprenørånd, og der vil være rig mulighed for at sætte sit eget præg på både kultur og arbejdsgange. I teamet er der stor fokus på at fastholde denne entreprenørånd samtidig med, at trivsel, personlig udvikling og selvbestemmelse vægtes højt. Dette forventes du i høj grad at bidrage til. Der er et stærkt sammenhold og fællesskab på tværs af vores lokationer og på tværs af Norlys’ produkter, hvor der vil være rig mulighed for at sparre med andre Product Managers.
Med kunderejsen som omdrejningspunkt
Du får ansvaret for dit eget område indenfor udvikling af ladeløsninger til kommercielle fartøjer såsom lastbiler, varevogne, busser, taxaer etc. Det er dit ansvar at sikre, at vi står kommercielt stærkt, så vi kan tilbyde de bedste og mest attraktive ladeløsninger til vores kunder.
I et tæt samarbejde med dine kollegaer får du kundeindsigt, teknik, markedsvilkår, regulatoriske rammer samt interne processer omkring produktet til at gå op i en højere enhed. Du er en værdsat sparringspartner for både organisation og ledelse omkring alle forhold, der vedrører dit produktområde.
Dine primære opgaver vil være at:
- Udarbejde produktstrategi og roadmap i samarbejde med resten af teamet
- Sikre lancering, optimering, drift og udfasning af produkter og løsninger
- Udarbejde økonomiske analyser og Business cases
- Sikre datadrevet tilgang til initiativer og beslutninger
- Samarbejde med erhvervssalg og -support
- Afsøge og vurdere nye potentielle samarbejder og partnere i samarbejde med Business Development.
Mestrer du at have fingrene inde i maskinrummet samt at løfte dig op i helikopteren?
Som person er du initiativrig og har et højt drive, som kommer til udtryk, når du jonglerer mange bolde i luften og balancerer en bred kontaktflade med mange interessenter, som du kommer tæt på, da du er god til at danne relationer. Du trives med at arbejde både strategisk og operationelt med vores løsninger, hvor du balancerer mellem at have fingrene inde i maskinrummet og løfte dig op i helikopteren.
Din arbejdsform er kendetegnet af, at du arbejder selvstændigt, struktureret og vedholdent med dine opgaver og finder det naturligt at tage ejerskab og ansvar for dit produktområde. Du er en god formidler, skriftligt såvel som mundtligt, og formår at sætte dig i kundernes sted.
Vi forestiller os at du:
- Har en længere kommerciel uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau
- Har flere års erfaring med Product Management og/eller branchekendskab, som vi vurderer som værende en stor fordel i jobbet.
Du vil få en bred berøringsflade i jobbet og du vil være omringet af dygtige specialister, der gør, at du kan fokusere på det, du er god til.
Vil du være med til at indfri vores store markedspotentiale?
Så send os dit CV med et kort skriv om, hvorfor netop du er et match til denne stilling.
Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte Senior Manager, Tobias Talboom Petersen, på tlf. 2085 0362 eller tobtal@norlys.dk.
Diversitet og inklusion er en del af Norlys’ DNA og vores værdier: fællesskab, nytænkning og ansvarlighed. Vi mener, at et ægte fællesskab er rummeligt, trygt og inspirerende, at det er ansvarligt at skabe plads til forskellighed, og at vi bedst kan tænke nyt, når vi bringer alle kompetencer i spil. Derfor opfordrer vi alle uanset baggrund til at søge jobbet.
Ansøgninger vil blive gennemgået i uge 9, således vil vi først indkalde til samtaler derefter. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Title: Product Manager - Vær med til at definere fremtidens ladeløsninger indenfor kommerciel transport