Projektleder for fysisk sikkerhed - vær med til at forme fremtiden for fysisk sikkerhed

 

Vil du gerne være med til at sætte dit præg på et vigtigt område som fysisk sikkerhed i en virksomhed med kritisk infrastruktur? Bliver du motiveret af at arbejde med projekter og lede dem fra start til slut i et dynamisk team der fremmer nytænkning og samarbejde? 

 

Bliv en del af et fagligt stærkt team der dyrker modet til at udfordre status quo og sikrer innovation i fysisk sikkerhed
Som vores Projektleder for fysisk sikkerhed bliver du en del af Capacity Planning, hvor du vil indgå i et team bestående af 11 kollegaer, her inkluderet tekniske projektledere samt specialister. Sammen arbejder vi mod at sikre den optimale planlægning af fibernettet samt bidrage aktivt til sikkerheden i organisationen.  

 

Teamet er rodfæstet i Norlys' kerneværdier: fællesskab, nytænkning og ansvarlighed. Vi værdsætter en arbejdskultur, hvor der er højt til loftet, og hvor forståelse samt gode kollegiale relationer dyrkes aktivt. Hos os er der frihed under ansvar, og vi giver plads til at udfordre både holdninger og status quo. Vi tager ejerskab over vores ansvarsområder og opfylder de forventninger, der stilles til os i organisationen.

 

Spil en nøglerolle i udformningen af fysisk sikkerhed ved Norlys Fibernet
I rollen som vores projektleder for fysisk sikkerhed vil du være med til at forme rammerne omkring fysisk sikkerhed. Du vil derfor være ansvarlig for forskellige projekter inden for området, som du arbejder med fra start til slut og dermed sikre eksekveringen. 

 

Mere specifikt vil du arbejde med: 

 

  • Ledelse af projekter fra start til slut: opstart, fastlæggelse af omfang, planlægning, eksekvering, og implementering. Dette indebærer tæt samarbejde med vores leverandører, drifts-afdeling udviklings- og kommercielle afdeling, samt samarbejde på tværs af koncernen.
  • Deltage som inputgiver med en koordinerende rolle i procesarbejdet for at sikre effektiv projektstyring
  • Styring og opfølgning af igangsatte projekter, hvor dine projektlederkompetencer vil guide dig gennem forskellige opgaver sammen med teamet.
  • Udarbejde plan for vores 500 lokationer, både tids- og eksekveringsplan i henhold til, hvordan vi kommer op på et optimalt sikkerhedsniveau.
  • Koordinering af indkøb af fysisk sikkerhedsudstyr
  • Faciliter økonomisk overblik gennem forecast og budgetopfølgning for fysisk sikkerhed, så ressourcerne udnyttes optimalt.
  • Besøg på forskellige lokationer. Da Norlys har lokationer i hele Danmark, kan dette medføre rejseaktivitet på tværs af landet i forbindelse med projekterne.

 

Din profil
Vi forestiller os, at du har 5 års erhvervserfaring som projektleder. Gennem dit arbejde har du opnået en solid projektlederdisciplin og har udviklet stærke projektledelsesfærdigheder i din værktøjskasse. Vigtigt er det, at du kender betydningen af at etablere og vedligeholde relationer på tværs af organisationen, hvilket er en afgørende kompetence for succesfuld projektledelse. Derudover har du arbejdet med sikkerhed, hvorfra du har opnået en viden inden for fysisk sikkerhed. 

 

Personligt er du:

 

  • Ansvarsfuld og har en naturlig evne til at skabe orden i komplekse situationer, hvilket bidrager til en struktureret tilgang i dit arbejde.
  • Tilpasningsdygtig og trives med forandring, hvor du ser nye udfordringer som muligheder for udvikling og hurtigt tilpasser dig forskellige situationer.
  • Imødekommende og sikrer det gode samarbejde på tværs af organisationen.
  • Dygtig til at kommunikere effektivt og tydeligt med flere og forskellige stakeholders 

 

Da Norlys Fibernet beskæftiger sig med kritisk infrastruktur, er det en forudsætning for ansættelsen, at der foretages et baggrundstjek, og at du efterfølgende kan sikkerhedsgodkendes hos relevante myndigheder, samt at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under dit ansættelsesforhold. 

 

Baggrundstjek kan omfatte validering af din identitet, fremvisning af straffeattest, indhentelse af referencer samt validering af dit eksamensbevis. Baggrundstjekket udføres kun efter samtykke fra din side.


Vi tilbyder en ret fantastisk arbejdsplads, inklusiv:

 

  • En inkluderende og professionel kultur med engagerede kolleger og en uformel omgangstone
  • En varieret hverdag i en stor organisation med plads til vidensdeling med dygtige kollegaer 
  • Mulighed for medarbejderbredbånd og fordelagtig rabat på medarbejder-TV-løsning inkl. streaming 
  • Pensionsordning gennem Velliv
  • Kantineordning
  • Massageordning
  • Sundhedssikring gennem Dansk Sundhedssikring

 

Vil du være en del af vores team?
Har du spørgsmål, så kontakt, Senior Manager – Capacity Planning, Martin Viknesh Andersen, på mail: tianrt@norlys.dk.

 

Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat. 

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 3,5 millioner kunderelationer, 4.600 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.

Stilling:  Projektleder for fysisk sikkerhed - vær med til at forme fremtiden for fysisk sikkerhed

Ansøgningsfrist:  Løbende
Dato:  2. maj 2025

Karriere hos Norlys:

Vi har altid brug brug for nye dygtige medarbejdere til at hjælpe os med at realisere vores ambitoner. Er du en af dem? 

Giv os feedback på jobopslaget

Vi værdsætter din feedback og håber du dele din mening med os! 

4 spørgsmål 

2 minutters varighed

100 % anonymt

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 3.000 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.