Senior Software Udvikler - Vær med til at forme vores digitale landskab
Hvad hvis vi sagde, at dit job er med til at holde Danmark forbundet? Kan du se dig selv i en afgørende rolle, hvor du er med til at udvikle og vedligeholde softwareapplikationer, der får Danmarks største fibernet til at køre stabilt? I rollen som vores Senior Software Udvikler bliver du drivkraften bag at bygge en robust og effektiv platform, der understøtter kritisk infrastruktur med systemer der skal fungere døgnet rundt.
Mød dit næste team som sammen gør en forskel
I rollen som Senior Software Udvikler, bliver du del af et erfarent team bestående af 12 System Udviklere, med base i Silkeborg. Teamet arbejder med inspiration i SCRUM og anvender de nyeste teknologier inden for agil Softwareudvikling. Sammen arbejder vi mod at bygge en super moderne IT stack til håndtering af kundeordre i Sinal, en del af Norlys.
Teamet har en professionel og samtidig uformel kultur hvor der er plads til at hygge sig med hinnanden og samtidig levere på et højt teknisk niveau.
Din hverdag hos os
Træd ind som Senior Software Udvikler, hvor du får ansvaret for at designe, bygge og implementere java baserede applikationer, som understøtter et automatiseret, stabilt og skalerbart fibernetværk. Du bliver den teknologiske rådgiver på tværs af organisationen, og vil have et tæt samarbejde med arkitekter, operations teams, netværksingeniører og andre udviklere.
Dine primære arbejdsopgaver bliver at:
- Designe og implementere OSS softwareapplikationer til support af ordre provisionering
- Samarbejde med netværksteknikere omkring integration og optimering
- Rapportere og bistå med anbefalinger vedrørende softwarestrategier
- Holde dig opdateret omkring den teknologiske udvikling
Hvem er du?
Vi søger en kollega, som kan nikke genkendende til de fleste af nedstående faglige kompetencer:
- Højere teknisk uddannelse (fx software engineering, datalogi eller lignende)
- Minimum 5 års erfaring med Java/Spring i udvikling af backend-løsninger i et agilt miljø
- Kendskab til OSS-domænet, fx Provisioning, Inventory, Service Fulfilment og Activation
- Erfaring med integration til netværk via fx SOAP/REST, TMF API’er, SNMP, NetConf/YANG
- Erfaring med fejlanalyse samt kendskab til ITIL-processer og driftsdokumentation
- Flydende i engelsk, både mundtligt og skriftligt
Som person er du:
- Proaktiv og ansvarstagende, også ved nye udfordringer.
- Kommunikerer klart og enkelt, skaber stærke relationer med fokus på kvalitet.
- Nysgerrig, beslutningsdygtig, og finder dig tilpas i en coachende rolle.
Da Sinal, en del af Norlys, beskæftiger sig med kritisk infrastruktur, er det en forudsætning for ansættelsen at du kan sikkerhedsgodkendes hos relevante myndigheder, samt at du kan
opretholde sikkerhedsgodkendelsen under dit ansættelsesforhold.
Baggrundstjek kan omfatte validering af din identitet, fremvisning af straffeattest, indhentelse af referencer samt validering af dit eksamensbevis. Baggrundstjekket udføres kun efter samtykke fra din side.
Vi tilbyder en ret fantastisk arbejdsplads, inklusiv:
- En sund work-life balance med fokus på fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde.
- Fri børns sygedage
- Mulighed for medarbejderbredbånd og fordelagtig rabat på medarbejder-TV-løsning inkl. streaming
- Pensionsordning gennem Velliv
- Kantineordning
- Massageordning
- Sundhedssikring gennem Dansk Sundhedssikring
Vil du være en del af fællesskabet?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Claus Kirring på tlf. +45 6181 4444 eller Clakir@norlys.dk
Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Norlys Fibernet er blevet til Sinal - en del af Norlys-koncernen
Selvom vi nu hedder Sinal, forbliver vores stærke værdier og høje ambitioner uændrede. Sinal er Danmarks største fibernet med fiberforbindelse ud til mere end 900.000 adresser, dækker vi 40 procent af landet – størstedelen i Jylland – med energieffektive og fremtidssikrede fiberforbindelser Vi forbinder således ikke bare adresser og postnumre – vi forbinder mennesker, idéer og muligheder. Blandt vores 670 medarbejdere er kulturen fortsat drevet af passion, teknologisk ekspertise og et solidt fællesskab, hvor vi har en urokkelig ambition om at forme den stærkeste digitale fremtid. Som en stolt del af Norlys-koncernen, og med et værdibaseret ejerskab, der forener samfundsbevidste investorer og engagerede andelshavere, skaber vi forbindelser, der gør en forskel.
Stilling: Senior Software Udvikler - Vær med til at forme vores digitale landskab