Student Assistant i operationel indkøb - Vær med til at understøtte de daglige indkøbsprocesser

 

Er du klar til at udfordre dig selv og bringe din teoretiske viden i spil på praktisk vis? Synes du, det lyder spændende at deltage i indkøbsprocesser i et dynamisk team og sikre effektivitet i samarbejdet med leverandører? Så kom med og vær en del af vores operationelle indkøbsafdeling som vores nye studentermedhjælper, hvor du får chancen for at udvikle dine færdigheder og påvirke teamets succes.

 

Bliv en del af vores operationelle indkøb og vær med til at skabe resultater i et dynamisk team 
I rollen som vores studentermedhjælper i operationel indkøb, bliver du en del af et team bestående af 7 kollegaer. Sammen arbejder vi mod at sikre effektive indkøbsprocesser ved at få varerne hjem til tiden, så produktionen ikke bliver forsinket samtidig med at man balancerer lager for at undgå for høje omkostninger / lagerbinding. 

 

I teamet værdsætter vi høje standarder, frihed under ansvar samt en uformel og sjov arbejdskultur. Derudover lægger vi stor vægt på dialog, sparring og vidensdeling med kompetente kollegaer gennem ugentlige sparringsmøder, hvor vi vender stort og småt. Vi tror på, at trivsel og performance går hånd i hånd, hvorfor der er naturlig fokus på din faglige og personlige udvikling.

 

Driv effektiv indkøb som studentermedhjælper i Norlys Fibernet
Som vores studentermedhjælper i operationel indkøb vil du få en vigtig rolle i at støtte vores indkøbsprocesser og sikre en effektiv gennemførelse af indkøbsrelaterede opgaver. Der vil være mulighed for at afprøve forskellige aspekter af arbejdet, hvor opgaverne kan tilpasses og bygges på dine egne interesser.

 

Du vil arbejde med følgende: 

 

  • Indkøbsrekvisitioner og opfølgning på godkendelser
  • Opfølgning med leverandør på ordrebekræftelse
  • Taste ordrebekræftelser i D365
  • Faktura match (med indkøbsordre)
  • Opfølgning på ordre der ikke er faktureret
  • Opdatering af procesbeskrivelser

 

Den forventede arbejdstid er 10-20 timer om ugen med forståelse for de forskellige behov, der kan opstå i en eksamensperiode.

Stillingen er tilknyttet vores lokation i Silkeborg. Der vil være mulighed for hjemmearbejde på sigt.

 

Nysgerrig studerende som er klar til at kickstarte karriere inden for indkøb
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant uddannelse inden for supply chain, indkøb eller et lignende felt. Har du haft et studiejob, hvor du har opnået erfaring med samarbejde i teams, er det klart en fordel. Vigtigst af alt er din interesse for indkøb og din lyst til at lære og udvikle dig i rollen.

 

Personligt er du nysgerrig af natur og ivrig efter at lære og udvikle dig. Med øje for detaljerne og strukturerede arbejdsstil formår du at holde styr på tingene og få opgaverne i mål. Du trives med tværfagligt samarbejde og har ingen problemer med at kontakte forskellige stakeholders. Desuden ser du det som en spændende udfordring at indgå i et team, hvor I sammen former og strukturerer teamet i omgivelser, hvor rammerne stadig er i udvikling.

 

Da Norlys Fibernet beskæftiger sig med kritisk infrastruktur, kan der i rekrutteringsforløbet være behov for at foretage et baggrundstjek af dig. 

 

Baggrundstjek kan omfatte validering af din identitet, fremvisning af straffeattest, indhentelse af referencer samt validering af dit eksamensbevis. Du informeres, hvis dette bliver relevant og forud for igangsættelse.

 

Vil du være en del af fællesskabet? 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager – Procurement, Pia Juul Jørgensen, på tlf.:  +45 21751002 eller mail: piajoe@norlys.dk

 

Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat. 

 

Vi ser frem til at høre fra dig!
 

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 3,5 millioner kunderelationer, 4.600 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.

Stilling:  Student Assistant i operationel indkøb - Vær med til at understøtte de daglige indkøbsprocesser

Ansøgningsfrist:  Løbende
Dato:  29. apr. 2025

Karriere hos Norlys:

Vi har altid brug brug for nye dygtige medarbejdere til at hjælpe os med at realisere vores ambitoner. Er du en af dem? 

Giv os feedback på jobopslaget

Vi værdsætter din feedback og håber du dele din mening med os! 

4 spørgsmål 

2 minutters varighed

100 % anonymt

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 3.000 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.