Udvikler - Vær med til at drive udviklingen i Danmarks førende energi- og telekoncern Norlys
Udvikler - Vær med til at drive udviklingen i Danmarks førende energi- og telekoncern Norlys
Har du solid erfaring med softwareudvikling og et skarpt øje for integrationer? Brænder du for at arbejde i krydsfeltet mellem teknologi, forretning og drift? Og har du flair for C# og Azure? Så kan det være dig, vi leder efter!
Vi søger en dygtig og initiativrig udvikler med 3-6 års erfaring til at styrke vores udviklingsteam. Hos os får du en central rolle i at bygge og videreudvikle de digitale løsninger, der binder vores infrastruktur på tværts af Norlys sammen – med fokus på skalerbare systemer i Azure og backend-udvikling i C#.
Din rolle hos Norlys
Som udvikler bliver du en vigtig del af vores agile udviklingsteam, hvor vi arbejder tæt sammen om at levere robuste og fremtidssikrede løsninger.
Du vil få ansvar for:
- Udvikling og vedligehold af backend-løsninger i C# og .NET
- Udvikling og drift af cloud-baserede løsninger i Azure
- Design og implementering af integrationer mellem vores mange systemer
- Deltagelse i hele udviklingsprocessen – fra kravspecificering til implementering og drift
- Samarbejde på tværs af forretning og IT for at skabe de bedste løsninger
Vi forestiller os, at du har:
- 3-6 års erfaring som udvikler – gerne i enterprise-miljøer
- Solid erfaring med C#, .NET og Microsoft Azure
- Erfaring med integrationer (f.eks. via REST, SOAP, event-baserede systemer eller middleware)
- En struktureret tilgang og sans for clean code og drift
- Interesse for DevOps, CI/CD og automatisering
- Evnen til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
- En samarbejdende tilgang og lyst til at vidensdele med dit team
Det får du hos Norlys
Du kommer til at arbejde med erfarne kolleger i et stærkt fagligt miljø, hvor du har indflydelse på arkitektur og teknologivalg. Du bliver en del af en dansk energi- og telekoncern, der hele tiden udvikler sig, hvilket giver dig chancen for at præge fremtidige løsninger.
Derudover tilbyder vi:
- Fleksible rammer og mulighed for hjemmearbejde
- En kultur, hvor vi deler viden og spiller hinanden gode
- Kontor i Aalborg, Aarhus & Silkeborg – med mulighed for hybridarbejde
- Ubegrænset fri ved barn syg – du kan tage den tid, du har brug for, når familien kræver det
- Rabatordninger – fordelagtige priser på Norlys’ egne produkter og ydelser
- Personaleklub og sociale arrangementer – deltag i aktiviteter og klubber, der styrker fællesskab og netværk på tværs af organisationen
Vi tror på, at fleksibilitet og omsorg skaber en arbejdsplads, hvor mennesker trives – og vi er stolte af at sætte familien først.
Vil du være en del af fællesskabet?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig! Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager Mikkel Gunvald på +45 2539 4994 eller mikgun@norlys.dk.
Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet.
Vi indkalder til samtaler løbende, så upload dit CV hurtigst muligt.
Stilling: Udvikler - Vær med til at drive udviklingen i Danmarks førende energi- og telekoncern Norlys