Butikschef til Norlys, Slagelse

 

Hos Norlys får du alle muligheder for at udvikle dig som leder. Og en arbejdsuge, hvor ikke 2 dage er ens.  
  

”Jeg er ude på gulvet sammen med teamet hver dag, men jeg ordner også de større opgaver. Jeg har fx lige lukket den største kundeaftale i butikkens historie med 60 abonnementer. Det var en stor oplevelse,” 

 
- fortæller Nicolai, som er butikschef i Norlys    

  

Hjælp dit team til at skabe gode kundeoplevelser 

 
Du får ansvar for den daglige drift af din butik i Slagelse i VestsjællandsCentret med 5 medarbejdere. Vi arbejder alle sammen hen imod det samme mål. Det går ud på at sætte kunden 100 % i centrum i alt, hvad vi gør. For vi skal sikre kunden den rigtige løsning, forklaret i et enkelt sprog.  

  

På den måde kan vi bedst hjælpe vores kunder og understøtte salget. Så vores kunder får det helt rigtige produkt indenfor TV, internet og abonnement. Den perfekte mobil. Eller den nyeste gadget. 

  

Det betyder, at du bl.a.: 

  

  • støtter og udvikler dit team med sparring og løbende salgstræning 

  • sikrer, at vi har en præsentabel og salgsklar butik 

  • afholder ugentlige performancemøder med dit team 

  • planlægger og udfører salgskampagner, events, aftenåbninger m.m. 

  • laver vagtplaner, gennemgår lagerbeholdning samt månedlige budgetter. 

  

Vi klæder dig på til succes 

 
Som Danmarks største integrerede energi- og telekoncern  har vi fokus på din udvikling. Det betyder både, at du kommer på lederkurser samt indgår i vores ledergruppe sammen med din distriktschef og 8 andre butikschefer over hele landet. Vi taler dagligt sammen over telefonen, og vi mødes cirka 1 gang i kvartalet for at dele erfaringer. 

  

”I min hverdag har jeg masser af udfordringer, men jeg får al den opbakning, jeg skal bruge. Jeg kan både lære fra mig og lære en masse, så jeg hele tiden udvikler mig som leder,”  

- fortsætter Nicolai.   

 
Motiverende leder med salgserfaring 

  

Der er flere indgange til jobbet. Men det er vigtigt, at du kan skabe resultater, fra vi slår dørene op om morgenen, til vi lukker. Du har let til smil, og derudover forestiller vi os, at du: 

  

  • har ledelseserfaring 

  • bliver motiveret af at få dine medarbejdere til at lykkes 

  • kan skabe salg og gode kundeoplevelser – du har nok erfaring fra butik, detail eller lignende, så du ved, hvordan man tilbyder kunden det lille ekstra 

  • taler og skriver dansk og engelsk. 

  

Er du vores nye butikschef?  

Send din ansøgning allerede i dag – vi afholder samtaler løbende.

 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

 

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye butikschef? Så kan du kontakte Area Manager Cliff Elias Guldborg på mobil 28434338

 

Send dit CV via linket nedenfor. Ansøgning er ikke nødvendigt.  

 

I forbindelse med ansættelse vil vi desuden anmode om en straffeattest.

 

Diversitet og inklusion er en del af Norlys’ DNA og vores værdier: fællesskab, nytænkning og ansvarlighed. Vi mener, at et ægte fællesskab er rummeligt, trygt og inspirerende, at det er ansvarligt at skabe plads til forskellighed, og at vi bedst kan tænke nyt, når vi bringer alle kompetencer i spil. Derfor opfordrer vi alle uanset baggrund til at søge jobbet.  

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 3,5 millioner kunderelationer, 4.600 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.

Titel:  Butikschef til Norlys, Slagelse

Ansøgningsfrist:  15 maj 2026
Publiceret:  21. apr. 2026

Karriere hos Norlys:

Vi har altid brug brug for nye dygtige medarbejdere til at hjælpe os med at realisere vores ambitoner. Er du en af dem? 

Giv os feedback på jobopslaget

Vi værdsætter din feedback og håber du dele din mening med os! 

4 spørgsmål 

2 minutters varighed

100 % anonymt

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 3.000 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.