Backend Udvikler (.NET/C#) - Vær med til at udvikle og drifte centrale services i Norlys

Lokation: Aarhus
Har du lyst til at arbejde med backend-udvikling i et fast agilt team, hvor du får ansvar for både udvikling, drift og videreudvikling af forretningskritiske services? Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø med hjælpsomme kolleger, hvor vidensdeling, sparring og løbende kompetenceudvikling er en naturlig del af hverdagen? Så er du måske vores nye Backend Udvikler!
Et agilt Scrum-team med høj faglighed
EDM-teamet har ansvaret for udvikling, drift og videreudvikling af en række centrale backend-services og integrationer i Norlys’ digitale landskab.
Teamet arbejder med løsninger, der understøtter forretningskritiske processer og sikrer stabile integrationer mellem centrale platforme og systemer. Hverdagen spænder fra udvikling af nye services og API’er til optimering, overvågning og drift af eksisterende løsninger.
Vi er et fast agilt Scrum-team med høj faglighed, stor fleksibilitet og et stærkt fokus på samarbejde. Vi hjælper hinanden, deler viden og løser udfordringer i fællesskab, men vi sætter også pris på kolleger, der arbejder selvstændigt, tager ansvar og proaktivt følger op på opgaver og leverancer.
Fra nyudvikling til drift og optimering
Vi søger en Backend Udvikler til EDM-teamet, som udvikler, drifter og videreudvikler centrale backend-services og integrationer i Norlys’ digitale økosystem. Her får du mulighed for at arbejde med moderne cloud-teknologier, komplekse integrationer og løsninger, der understøtter nogle af Norlys’ vigtigste forretningsprocesser.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med sociale, venlige og hjælpsomme kolleger, hvor vidensdeling og sparring er en naturlig del af hverdagen. Samtidig får du mulighed for løbende at udvikle dine kompetencer og arbejde med teknologier, der understøtter Norlys’ digitale udvikling.
Du kommer blandt andet til at:
- Udvikle og vedligeholde backend-services og API’er
- Arbejde med integrationer mellem Norlys’ centrale systemer og platforme
- Deltage i design og implementering af nye løsninger
- Bidrage til stabil drift, overvågning og fejlhåndtering
- Sikre høj kvalitet gennem code reviews, test og løbende forbedringer
- Samarbejde tæt med teamets udviklere, Product Owner og øvrige interessenter
- Deltage aktivt i Scrum-ceremonier og teamets agile arbejde
Vores primære teknologistak består af .NET og C#, Web API, Microsoft Azure, Azure DevOps, Git, Entra ID og Datadog. Vi arbejder primært med backend-udvikling og integrationer, hvor fokus er på stabile, skalerbare og vedligeholdelsesvenlige løsninger.
Hos Norlys får du stor fleksibilitet i hverdagen og mulighed for at tilrettelægge dit arbejde med en høj grad af frihed og tillid. Vi arbejder hybridt, men prioriterer samtidig samarbejdet i teamet og mødes derfor fast én dag om ugen på Slet Parkvej i Aarhus.
Samarbejde, sparring og frihed under ansvar
Du trives med at tage ansvar og følge opgaver helt til dørs, og du er ikke bange for at stille spørgsmål, udfordre eksisterende løsninger eller tage initiativ, når du ser muligheder for forbedringer. Samtidig værdsætter du samarbejdet med dine kolleger og bidrager aktivt til et positivt og hjælpsomt teammiljø.
Du trives i et agilt miljø og har gerne erfaring med Scrum. Du arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver, og du er nysgerrig, samarbejdsorienteret og motiveres af at skabe værdi sammen med resten af teamet.
Vi forestiller os, at du
- Har erfaring med backend-udvikling i .NET og C#
- Har arbejdet med API-udvikling og integrationer
- Har erfaring med cloud-løsninger, gerne Azure
- Har erfaring med Git og moderne udviklingsprocesser
- Har forståelse for drift, monitorering og fejlsøgning
Det er en fordel, hvis du har erfaring med Entra ID, Azure DevOps og Datadog, men det vigtigste er, at du har lyst til at lære og udvikle dig sammen med teamet.
Klar til at være vores nye Backend Udvikler?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Max Toudal Funck på maxfun@norlys.dk
Diversitet og inklusion er en del af Norlys’ DNA og vores værdier: fællesskab, nytænkning og ansvarlighed. Vi mener, at et ægte fællesskab er rummeligt, trygt og inspirerende, at det er ansvarligt at skabe plads til forskellighed, og at vi bedst kan tænke nyt, når vi bringer alle kompetencer i spil. Derfor opfordrer vi alle uanset baggrund til at søge jobbet.
Vi indkalder til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat, så send os dit CV hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig!
OBS. Da vi nærmere os sommerferieperiode kan der forekomme forlænget svartid på din ansøgning.
Titel: Backend Udvikler (.NET/C#) - Vær med til at udvikle og drifte centrale services i Norlys