Commercial Manager inden for Energi til Norlys - Århus, Ålborg, Kbh

Er du på udkig efter en kommerciel rolle med indflydelse? Og kunne du tænke dig, at få ansvar for at drive kommerciel performance i vores Energi forretning?
Vi søger vi en Commercial Manager med det kommercielle ansvar for Energi Performance, der vil få stor indflydelse, stærke samarbejdsflader og mulighed for at præge udviklingen i Danmarks største energi- og telekoncern. Er det dig, vi søger?
Mads Kirkeby Wind, Senior Director, Commercial Pricing and Offerting fortæller: Norlys er i en rivende udvikling og vi går en rigtig spændende fremtid i møde. Vi har brug for en profil, som er med til at sikre vores position og fremme performance i et konkurrencepræget marked. Lyder det som dig – så hører jeg meget gerne fra dig!
DIN NYE AFDELING | KOMMERCIEL STRATEGI | CONSUMER
Du vil i jobbet være placeret i Norlys’ Consumer organisation, som har det centrale ansvar for Norlys’ kommercielle strategi og planer, der skal sikre profitabel vækst for vores organisation. Du bliver en del af et high-performance team med erfarne og dygtige kollegaer, hvor professionelt samarbejde og resultater står øverst på agendaen.
DIT NYE JOB | ANALYSER | KOMMERCIELLE PROJEKTER
Som Commercial Manager vil du blive ansvarlig for kommerciel performance af Norlys’ B2C Energi forretning. Du vil få en central rolle med ansvar for performance og kampagner og være med til at sikre, at vi når vores P&L-mål, herunder dækningsbidrag, EBITDA, intake og churn. Helt konkret vil du bl.a. varetage følgende opgaver:
- Drive performance for Norlys’ B2C Energi forretning i samarbejde med, salgskanalerne, Marketing og Channel Management.
- Kampagneplanlægning og eksekvering, med udgangspunkt i de 4 P’er - Price, Product, Placement & Promotion.
- Løbende budgetopfølgning
- Prioritering af kommercielle aktiviteter og roadmap i samarbejde med resten af teamet.
HVEM ER DU | HVAD HAR DU PRØVET
Vi ser gerne at du kommer med et par års erfaring som kommercielt ansvarlig inden for energi, telco eller anden form for abonnementsbaseret virksomhed. Du har erfaring med at operere i spændingsfeltet mellem lønsomhed performance og den gode kundeoplevelse. Ligeså kan styre projekter og processer med dit gode overblik og stærke evne inden for stakeholdermanagement. Du har en kandidatgrad inden for marketing, økonomi eller tilsvarende, der giver dig den faglige tyngde til at løfte rollen.
WHAT’S IN IT FOR YOU | HVAD KAN DU FORVENTE
Du får en synlig rolle i den kommercielle organisation. Du får tilliden og mandatet til at udvikle eksisterende praksis. Vi sørger naturligvis for at du bliver godt onboardet i rollen.
Mads Kirkeby Wind fortæller yderligere: Jeg vil godt love, at kulturen du bliver en del af, emmer af stor faglighed og et spillerum til forskellighed, hvor der også prioriteres tid til fritid og familie.
VIL DU VÆRE MED TIL AT FORME FREMTIDENS NORLYS?
Har du spørgsmål, så kontakt Senior Director for Commercial Pricing and Offering, Mads Kirkeby Wind, på tlf. 6018 1012 eller på mail mawind@norlys.dk.
Grundet ferie, vil der være forsinkelse på henvendelser.
Diversitet og inklusion er en del af Norlys’ DNA og vores værdier: fællesskab, nytænkning og ansvarlighed. Vi mener, at et ægte fællesskab er rummeligt, trygt og inspirerende, at det er ansvarligt at skabe plads til forskellighed, og at vi bedst kan tænke nyt, når vi bringer alle kompetencer i spil. Derfor opfordrer vi alle uanset baggrund til at søge jobbet.
Vi indkalder til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat, så send os dit CV hurtigst muligt.
Title: Commercial Manager inden for Energi til Norlys - Århus, Ålborg, Kbh