Customer Experience Manager - Skab fremtidens bedste erhvervskundeoplevelser
Lokation: Aalborg, Aarhus eller København
Vil du gøre en forskel i kundernes rejse og bidrage til høje NPS-resultater? Har du ambitioner om at skabe forandringer, der sikrer en god kundeoplevelse? Vi søger en dygtig Customer Experience Manager, der kan bidrage til at sætte en retning for erhvervskundeoplevelser i Norlys’ energiforretning.
Vi lykkes sammen
Vi søger en Customer Experience Manager som er klar til at blive en central figur i vores afdeling B2B Commercial & Product Management. En person som ønsker at skabe den bedste kundeoplevelse for vores kunder og vil udnytte potentialet i vores samlede værditilbud og kanaler til det fulde.
Du bliver en del af et team med høj integritet, hvor respekt for hinanden og sociale værdier er i højsædet. Vores erhvervsforretning er under udvikling, og dit bidrag vil være med til at bygge og styrke planerne. Vi kærer os for hinanden og går en ekstra mil for at lykkes sammen.
Tag kunderejsen til det næste niveau
Som Customer Experience Manager vil du blive ansvarlig for NPS'en og forbedret kundeoplevelser i vores erhvervsforretning. Du vil bruge dataindsigter til at optimere digitale kunderejser og skabelse af processer, der sikrer en fantastisk kundeoplevelse. En vigtig del af jobbet er også at sætte skub i vores digitale kundeoplevelse og styrke koblingen til vores digitale stakeholders.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Udvikle og implementere CX-strategi i tråd med forretningens overordnede mål
- Drive initiativer, der skal forbedre NPS, kundeloyalitet og retention
- Udvikling af digitale kunderejser og selvbetjeningsløsninger
- Arbejde med kundedata og segmentering for at forstå forskellige behov og adfærd
- Støtte afdelingens kommercielle fokus og vækst agenda.
- Indgå i samarbejde med øvrige forretningsområders CX managers
Brug din kundeorienterede tankegang til at skabe værdi
Vi forestiller os, at du har en stærk kundeorientering og et strategisk mindset, hvor du ser kundeoplevelsen som en afgørende forretningsdriver. Du evner at arbejde på et højt abstraktionsniveau og tænke helhedsorienteret på tværs af kontaktpunkter, processer og afdelinger. Det er en fordel – men ikke et krav – hvis du har erfaring fra energibranchen, telco eller andre komplekse erhvervsmiljøer. Derudover forestiller vi os, at du har en relevant videregående uddannelse, fx inden for forretningsudvikling, marketing, kommunikation eller lignende.
Kompetencer og evner vi desuden vægter højt er:
- Flere års erfaring med kunderejser, kundeoplevelser og arbejde med NPS i en erhvervskontekst
- Evnen til at kortlægge og analysere kunderejser og forstå beslutningsprocessen hos en erhvervskunde
- Kompetencen til at sikre sammenhængende og effektive kundeoplevelser på tværs af touchpoints
- Erfaren med at bruge kundedata (NPS, churn, retention etc.) til at finde forbedringsområder
- Erfaring med digitalisering af kundeoplevelsen – f.eks. onboarding-flow, selvbetjeningsløsninger mv.
- Er flydende i dansk og engelsk, både i skrift og tale.
Vil du sætte dit præg på kundeoplevelserne?
Har du spørgsmål, så kontakt Senior Director for B2B Commercial & Product Management, Anders Sørensen på mail: ansoer@norlys.dk.
Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Vi indkalder til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat, så send os din ansøgning hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Title: Customer Experience Manager - Skab fremtidens bedste erhvervskundeoplevelser