Cyber Threat Intelligence Lead - Styrk cyberforsvaret omkring kritisk dansk infrastruktur

Lokation: Aarhus

 

Vil du sikre, at Norlys forstår modstanderen hurtigere, end modstanderen forstår os? Og kan du identificere og prioritere huller i den defensive dækning på baggrund af relevante trusler? Så synes vi selv vi har et rigtigt spændende job at tilbyde her!

 

Som Cyber Threat Intelligence Lead hos os sætter du den faglige retning for CTI i Norlys Cyber Defence Center. Du omsætter forståelsen af trusselsaktører til konkrete prioriteringer på tværs af intelligence, detection engineering, threat hunting og incident response og styrker dermed cyberforsvaret omkring kritisk dansk infrastruktur.

 

Vær med til at sætte retningen

Cyber Threat Intelligence er en etableret kapabilitet i Norlys med tæt kobling til det operationelle cyberforsvar. Din opgave er at løfte kapabiliteten videre: skærpe den faglige retning, styrke intelligence og sikre, at CTI systematisk forbedrer vores prioriteringer, detektioner og respons.
Du bliver en del af et stærkt og modent CTI-team med høj faglighed og betydelig organisatorisk opbakning. Du bliver faglig lead uden personaleansvar og får mandat til at sætte retningen for CTI samt styrke samspillet mellem Identify, Prevent, Detect og Respond. Du refererer til Cecilie Berggreen, Manager for Cyber Defence Center.

 

Drive udviklingen af et threat-informed cyberforsvar

Dit ansvar er at sikre, at intelligence skaber målbar defensiv værdi på tværs af Norlys – særligt i Cyber Defence Center.

 

Rollen indebærer blandt andet at:

 

  • Analysere trusselsaktører, kampagner og TTP’er og omsætte dem til prioriteret intelligence med afsæt i blandt andet MITRE ATT&CK
  • Etablere og drive en struktureret praksis for threat actor tracking, kampagneanalyse og løbende vurdering af Norlys’ trusselsbillede
  • Give intelligence som omsættes til prioriterede detection-, hunting- og response-aktiviteter i af de operationelle teams i Cyber Defence Centeret
  • Identificere og prioritere huller i den defensive dækning på baggrund af relevante trusler og TTP’er
  • Udvikle intelligence engineering og automatisering, der øger kvalitet, skalerbarhed og hastighed i analysearbejdet
  • Styrke integrationen mellem CTI og øvrige afdelinger i Cyber Defence Centeret
  • Bidrage til videreudviklingen af CTI-strategi, roadmap og faglige standarder
  • Sætte den faglige retning for, hvordan CTI-platforme og data fra SIEM, EDR og NDR understøtter analyse og operationalisering af intelligence

 

Kombinér dyb CTI-faglighed med operationelt cyberforsvar

 

Du har dyb CTI-faglighed, et solidt teknisk fundament og dokumenteret erfaring med at omsætte komplekse analyser til beslutninger og defensive forbedringer.

 

Vi leder efter dokumenteret erfaring inden for flere af følgende områder:

 

  • Cyber Threat Intelligence og Intelligence Lifecycle
  • Intelligence Requirements og Collection Management
  • Threat Actor Tracking og Campaign Analysis
  • MITRE ATT&CK og TTP-baseret analyse
  • Threat-Informed Defence
  • Operationalisering af intelligence
  • Erfaring fra en eller flere operationelle discipliner som detection engineering, threat hunting, red teaming eller incident response
  • Intelligence Engineering og automatisering af intelligence-processer

 

Relevante certificeringer som GCTI, CTIA, CISSP eller GIAC er en fordel, men dokumenteret effekt og erfaring vejer tungere.

 

Derudover er du flydende på dansk og engelsk – skriftligt og mundtligt.

 

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Er det dig, vi leder efter?

Du vil trives i rollen, hvis du motiveres af komplekse trusselsbilleder, fagligt ansvar og muligheden for at omsætte indsigt om modstanderen til et stærkere cyberforsvar.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Cecilie Berggreen, på ceberg@norlys.dk.

 

Diversitet og inklusion er en del af Norlys’ DNA og vores værdier: fællesskab, nytænkning og ansvarlighed. Vi mener, at et ægte fællesskab er rummeligt, trygt og inspirerende, at det er ansvarligt at skabe plads til forskellighed, og at vi bedst kan tænke nyt, når vi bringer alle kompetencer i spil. Derfor opfordrer vi alle uanset baggrund til at søge jobbet. 

 

Vi indkalder til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat, så send os dit CV hurtigst muligt. 

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 3,5 millioner kunderelationer, 4.600 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.

Titel:  Cyber Threat Intelligence Lead - Styrk cyberforsvaret omkring kritisk dansk infrastruktur

Ansøgningsfrist:  26. nov. 2026
Publiceret:  29. okt. 2026

Karriere hos Norlys:

Vi har altid brug brug for nye dygtige medarbejdere til at hjælpe os med at realisere vores ambitoner. Er du en af dem? 

Giv os feedback på jobopslaget

Vi værdsætter din feedback og håber du dele din mening med os! 

4 spørgsmål 

2 minutters varighed

100 % anonymt

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 3.000 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.