Facility Manager - Skab fremtidens arbejdsplads på vores lokationer
Facility Manager – Skab fremtidens arbejdsplads på vores lokationer
Er du klar til at træde ind i rollen som Facility Manager, hvor dit arbejde vil være med til at forme fremtidens arbejdsplads? Ønsker du at indgå i et dynamisk team, hvor du bliver ansvarlig for drift, vedligehold og udvikling af arbejdspladsen i en af Danmarks mest spændende virksomheder? Så har vores afdeling i Norlys brug for dig som Facility Manager!
Bliv en del af vores team
Facility Management Vest står for driften, vedligeholdelsen og udviklingen af bygninger i Jylland, fra kontorer og lagre til tekniske sites samt arbejdspladsindretning og receptionsdrift. Primært vil arbejdslokationen være Aarhus med lejlighedsvise opgaver på andre lokationer. Du bliver en del af et team af otte dedikerede kolleger spredt på vores større lokationer i Aarhus, Aalborg og Sønderborg. Som i samarbejde arbejder både indvendigt og udvendigt på Norlys’ bygninger, hertil er der et tæt samarbejde med sikkerhedsafdelingen om drift af fysisk sikkerhed.
”Vi er en afdeling med høj arbejdsglæde, hvor alle brænder for at varetage en effektiv og proaktiv drift og yde god service til såvel interne som eksterne brugere af Norlys’ lokationer. Vores hverdag er travl og altid med fart over feltet. Vi arbejder individuelt, men der er altid plads til sparring og til at hjælpe hinanden.” Sådan beretter ansættende leder, Nicolaj Munk Vraa, om stillingen.
Optimer bygninger og faciliteter på tværs af Jylland
Som vores nye Facility Manager vil du få medansvaret for, at vores bygninger, tekniske installationer samt arbejdspladsens faciliteter fungerer optimalt og at vores medarbejdere på Norlys’ kontorer i Jylland hver dag møder ind til en velholdt og velfungerende arbejdsplads. Sammen med teamet er du ansvarlig for drift, vedligehold, og udvikling af arbejdspladsen herunder styring af mindre projekter såsom rokader, byggeopgaver og anlægsopgaver.
Dine opgaver vil også omfatte:
- Håndtering og koordinering af drift og vedligehold af lokationerne samt bygninger.
- Udvikling og innovation af løsninger inden for Facility Management.
- Styring/koordinering af mindre opgaver og projekter på vores lokationer som f.eks. flytninger, ombygninger eller anlægsopgaver.
- Håndtering af opgaver i vores ServiceDesk, som er af varierende karakter og omfang, herunder kommunikation med koncernens medarbejdere.
- Kontaktperson for medarbejdere ifm. facilitetsrelaterede behov.
- Samarbejde med pedeller og eksterne leverandører om driften og projekter, herunder indhentning af tilbud.
- Samarbejde med sikkerhedsafdelingen om fysisk sikkerhed.
Du er indstillet på at indgå i vagtordningen i Facility Management, som håndterer kritiske alarmer udenfor normal åbningstid, og har vagt hver 3. uge.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Derudover skal du have egen bil.
Bliv den solide profil vi søger
Vi leder efter en person med styrken til at få tingene gjort. Du er pragmatisk, positiv og kan fungere godt i en større organisation. Dine stærke kommunikations- og samarbejdsevner sikrer god interaktion med eksterne leverandører og kollegaer. Du brænder for innovation inden for Facility Management og bidrager til udviklingen af afdelingen.
Det er en fordel, hvis du har en håndværksmæssig baggrund eller erfaringsmæssig indsigt fra Facility Management eller håndværkerbranchen. Dette er dog intet krav, vigtigst er, at du har mod på at lære nyt og engagere dig i opgaverne.
Kvalifikationer og egenskaber vi leder efter:
- Fremragende tidsstyring og evner til interressenthåndtering.
- Proaktiv indstilling og kompetent til at arbejde både selvstændigt og i team.
- Serviceminded, og god service er en del af dit DNA.
- Relationsskabende, og du vægter fællesskabet højt. Positiv og omstillingsparat, hvilket smitter af på opgaveløsningen.
- God til at kommunikere med forskellige mennesker – i både skrift og tale.
Du vil få fast arbejdsplads i Aarhus, men du kan forvente at skulle arbejde på de forskellige lokationer ugentligt/hver 14. dag. Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads, hvor der er mulighed for hjemmearbejde, ligesom du har frihed under ansvar til at planlægge din egen arbejdsdag.
Vil du være en del af fællesskabet?
Har du spørgsmål, så kontakt Nicolaj Munk Vraa, på 28606398 eller nicvra@norlys.dk
Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi indkalder til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat, så send os din ansøgning hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Stilling: Facility Manager - Skab fremtidens arbejdsplads på vores lokationer