Linux System Administrator - Drift og udvikling af forretningskritiske Linux-platforme hos Norlys

Lokation: Aahus, Silkeborg, Aalborg eller København

 

Har du solid erfaring med Linux-drift, og motiveres du af at arbejde med forretningskritisk infrastruktur i et moderne teknologimiljø? Hos Norlys søger vi en Linux System Administrator til vores VAS-team (Value-Added Services), hvor du bliver en central del af driften og videreudviklingen af vores Linux-baserede platforme.

 

Et stærkt teknisk fællesskab venter

Som Linux System Administrator i VAS-afdelingen bliver du en del af et teknisk stærkt team, der arbejder med drift og udvikling af Linux-baserede systemer, som understøtter centrale IT-løsninger i hele Norlys-koncernen.

 

Du får en alsidig rolle, hvor klassisk drift kombineres med udvikling, automatisering og projektdeltagelse. Du får stor indflydelse på, hvordan opgaver designes og implementeres, og du vil være med til at forme den fremtidige Linux-platform.

 

Dine primære arbejdsopgaver:

 

  • Drift, vedligehold og optimering af vores Linux-baserede systemer
  • Design og implementering af nye løsninger og platformforbedringer
  • Deltagelse i projekter, herunder modernisering og videreudvikling af vores IT-platform
  • Samarbejde med udviklings- og infrastrukturteams om stabile og skalerbare løsninger
  • Fejlsøgning og performanceoptimering i komplekse miljøer
  • Automatisering af driftsopgaver og forbedring af processer
  • Dokumentation og løbende forbedring af driftsprocedurer

 

Vi er en dynamisk afdeling med hovedlokation i Århus, hvor størstedelen af vores team arbejder. Vi tilbyder dog fleksibilitet og har plads til dig på en af vores andre lokationer i Silkeborg, Aalborg eller København. Desuden er vi naturligvis åbne over for hjemmearbejde, så du kan finde den rette balance mellem arbejde og fritid. Det er vigtigt, at du er villig til at komme til Århus med jævne mellemrum for at deltage i møder og samarbejde med resten af teamet.

 

Er du vores nye Linux-specialist?

Vi søger en erfaren profil med flere års praktisk erfaring inden for Linux-administration i større miljøer. Du har arbejdet med drift af forretningskritiske systemer og forstår vigtigheden af stabilitet, sikkerhed og dokumentation.

 

Vi ser gerne erfaring inden for flere af følgende områder:

 

  • Enterprise Linux (f.eks. Red Hat)
  • Container- og platformsteknologier (f.eks. OpenShift/Kubernetes)
  • Middleware og teknologier som Redis og loadbalancers
  • Automatisering og scripting (f.eks. Bash, Python, Perl eller PowerShell)
  • ITIL og struktureret driftsstyring
  • Drift af større 24/7-miljøer

Derudover er du flydende på dansk og engelsk – skriftligt og mundtligt.

 

Som person er du selvstændig, struktureret og kvalitetsbevidst. Du tager ansvar for dine løsninger – også i længerevarende projekter – og trives i et miljø, hvor samarbejde og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen.

 

Da stillingen involverer kritisk infrastruktur, er det et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og kan opretholde godkendelsen under hele din ansættelse.

 

Klar til at tage ansvar for Linux-driften hos Norlys?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thorvald Kodal på tlf. +45 42 52 79 99 eller via mail på thokod@norlys.dk.

 

Diversitet og inklusion er en del af Norlys’ DNA og vores værdier: fællesskab, nytænkning og ansvarlighed. Vi mener, at et stærkt fællesskab er rummeligt, trygt og inspirerende, og at vi skaber de bedste løsninger, når vi bringer alle kompetencer i spil. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater uanset baggrund til at søge stillingen.

 

Vi indkalder til samtaler løbende og tager opslaget ned, når vi har fundet den rette kandidat – så send dit CV hurtigst muligt.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 3,5 millioner kunderelationer, 4.600 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.

Titel:  Linux System Administrator - Drift og udvikling af forretningskritiske Linux-platforme hos Norlys

Ansøgningsfrist:  3. apr 2026
Publiceret:  6. mar. 2026

Karriere hos Norlys:

Vi har altid brug brug for nye dygtige medarbejdere til at hjælpe os med at realisere vores ambitoner. Er du en af dem? 

Giv os feedback på jobopslaget

Vi værdsætter din feedback og håber du dele din mening med os! 

4 spørgsmål 

2 minutters varighed

100 % anonymt

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 3.000 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.