Linux Systemadministrator med fokus på identitets- og adgangsstyring

 

Lokation: Aahus, Silkeborg, Aalborg eller København

 

Har du lyst til at være i centrum for moderne identitets- og adgangsstyring og bidrage til sikre, skalerbare løsninger i et komplekst systemlandskab? Hos Norlys leder vi efter en dygtig Linux Systemadministrator til at blive en del af VAS-teamet (Value-Added Services).

 

Et stærkt teknisk fællesskab venter

Norlys er mere end bare en teknologisk arbejdsplads – vi er en formålsdrevet organisation, der bygger det digitale fundament for Danmarks fremtid. Når du bliver en del af Norlys, får du adgang til moderne teknologi og komplekse, virkelighedsnære udfordringer.

 

Afdelingen ledes gennem tillid til dit arbejde samt et stærkt teknisk community af fantastiske og støttende kolleger. Hos os vil du spille en vigtig rolle i at sikre høj sikkerhed, stabilitet og løbende udvikling af vores identitetsplatform baseret på Keycloak, som understøtter tjenester brugt af kunder over hele Danmark.

 

Styrk vores identitetsplatform sammen med os

I rollen som Linux systemadministrator bliver du en del af VAS-afdelingen, hvor du vil arbejde på kritiske systemer, der understøtter virkelighedsnære tjenester som Norlys Mobil og NorlysPlay. Du vil samarbejde på tværs af Norlys-koncernen og være med til at designe, drive og videreudvikle vores auth. platform. Du vil både være involveret i daglig drift og i strategiske initiativer inden for sikkerhed, arkitektur og modernisering.

 

Dine primære arbejdsopgaver:

 

  • Sikring af høj tilgængelighed, stabilitet og performance i vores Linux-miljøer.
  • Opdatering og patching af systemer for både sikkerhed og teknologisk udvikling.
  • Understøttelse af den øvrige forretning gennem deployment, support og integration af interne systemer og applikationer.   
  • Deltagelse i planlægning og implementering af nye løsninger, inkl. automatisering og optimering af eksisterende processer.   
  • Overvågning af systemer og responstid på incidents, fejlretning og forebyggelse af fremtidige problemer.
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af dokumentation for systemer, procedurer og løsninger.

 

Vi er en dynamisk afdeling med hovedlokation i Århus, hvor størstedelen af vores team arbejder. Vi tilbyder dog fleksibilitet og har plads til dig på en af vores andre lokationer i Silkeborg, Aalborg eller København. Desuden er vi naturligvis åbne over for hjemmearbejde, så du kan finde den rette balance mellem arbejde og fritid. Det er vigtigt, at du er villig til at komme til Århus med jævne mellemrum for at deltage i møder og samarbejde med resten af teamet.

 

Bring din passion for sikkerhed og open source i spil

Du er en erfaren Linux systemadministrator med passion for identitetsstyring, sikkerhed og open source-teknologi. Du arbejder struktureret, tager ansvar og trives i et samarbejdende miljø med teknisk kompleksitet, niveauet er højt, men der er plads til alle.

 

Vi ser gerne erfaring inden for flere af følgende områder:

 

  • Keycloak i produktionsmiljøer
  • Linux administration, drift og udvikling
  • Identity & Access Management (IAM), SSO og Federation 
  • Automatisering og scripting (f.eks. Bash, Perl, Python, Ansible) 
  • Kendskab til netværk, sikkerhed og systemmonitorering
  • Evne til at arbejde struktureret, prioritere opgaver og samarbejde på tværs af teams

 

Derudover er du flydende på dansk og engelsk – skriftligt og mundtligt.

 

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Vi tilbyder en generøs pakke af fordele, inklusiv sundhedsforsikring og pension, samt løbende professionel udvikling og læringsmuligheder.

 

Vil du være en del af fællesskabet?

Har du spørgsmål, så kontakt Manager, Thorvald Kodal på Thokod@norlys.dk eller telefonnummer +45 42 52 79 99.

 

Diversitet og inklusion er en del af Norlys’ DNA og vores værdier: fællesskab, nytænkning og ansvarlighed. Vi mener, at et ægte fællesskab er rummeligt, trygt og inspirerende, at det er ansvarligt at skabe plads til forskellighed, og at vi bedst kan tænke nyt, når vi bringer alle kompetencer i spil. Derfor opfordrer vi alle uanset baggrund til at søge jobbet. 

 

Vi indkalder til samtaler løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet de rette kandidater, så send os din ansøgning hurtigst muligt.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 3,5 millioner kunderelationer, 4.600 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.

Titel:  Linux Systemadministrator med fokus på identitets- og adgangsstyring

Ansøgningsfrist:  10. juni 2026
Publiceret:  13. maj 2026

Karriere hos Norlys:

Vi har altid brug brug for nye dygtige medarbejdere til at hjælpe os med at realisere vores ambitoner. Er du en af dem? 

Giv os feedback på jobopslaget

Vi værdsætter din feedback og håber du dele din mening med os! 

4 spørgsmål 

2 minutters varighed

100 % anonymt

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 3.000 medarbejdere og over 100 år på bagen. Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima. Vi håber, at du vil være med. For vi tror på, at fremtiden er så god, som vi gør den til. Sammen.